• Nyhed | Brug Jobordbogen til at blive klogere på jobsøgning •
Luk
Danmarks nye jobportal
Menu
Illustration af mand der banker søm i hånden

Motiveret ansøgning

Hvad betyder det?

En motiveret ansøgning er en ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor netop DU skal have jobbet eller pladsen på uddannelsen, samt hvorfor du finder det interessant. En motiveret ansøgning handler derfor om, at du fortæller virksomheden eller uddannelsen, hvorfor de har brug for dig, og hvorfor du passer ind, samtidig med at du fortæller de, hvorfor stillingen eller uddannelsen har værdi for dig. En motiveret ansøgning er, som du måske har bemærket, ikke kun noget, som du skriver til en virksomhed, når de har slået en stilling op, som vækker din interesse. En motiveret ansøgning er også noget, som flere uddannelser kræver, når du søger ind på den med kvote 2. Dette gælder særligt professionsuddannelser. Et eksempel kunne være pædagog-uddannelsen. Selvom en motiveret ansøgning bliver brugt både inden for jobsøgning og uddannelse, er det praktisk talt de samme ting, som du skal lægge vægt på. Hvilke ting det helt præcis drejer sig om, kan du læse mere om i de følgende afsnit.

Sidst opdateret
September 28, 2021
Defineret af Arbejd.coms
Magnus Villumsen
Content Creator
Relaterede begreber

Afslag

Et afslag fra en arbejdsgiver er et klart svar på, at du ikke får det job, du har søgt. Afslag er en naturlig del af livet som jobsøgende, uanset hvor uønsket det kan være. Måske har du sendt en motiveret ansøgning, du har måske endda været til samtale og følt, at kemien var perfekt. Et afslag er et “nej”, men det kan også være en mulighed for at forbedre din jobsøgning, hvis du sørger for at stille de rigtige spørgsmål. Hav blikket fremadrettet, og spørg ind til, hvad der definerede den valgte kandidat, hvad du gjorde godt til samtalen og hvad du kan forbedre til en fremtidig stilling. Afslut gerne med at spørge, om du må søge en fremtidig stilling i firmaet, hvis chancen skulle byde sig. Så forlader I nemlig hinanden et godt sted. Mest af alt, så er afslag et skridt på vejen mod dit næste drømmejob.

Se definitionen
Sidst opdateret
September 28, 2021

CV

Et CV er en oversigt over dine professionelle erfaringer, kompetencer og de vigtigste informationer vedrørende dig skåret ned til én side. “Curriculum Vitae” som betyder livsforløb er internationalt kendt som et CV, og det er en absolut nødvendighed for at kunne søge arbejde. De fleste jobopslag vil kræve en motiveret ansøgning, men nærmest alle vil kræve at du medsender et CV. 80% af arbejdsgivere kigger på dit CV før de kigger på din ansøgning, og derfor er det vigtigt at du lægger god tid i at udarbejde et skarpt CV. Når en arbejdsgiver ser dit CV igennem, så er det for hurtigt at vurdere om du reelt set har de påkrævede kompetencer, erfaringer og den rigtige baggrund til jobbet. Du kan sagtens lave dit CV specifikt til et jobopslag, men det er meget vigtigt at du kan stå inde for alt indhold i dit CV. Derudover skal du huske at have hele din professionelle baggrund afspejlet i dit CV. Selv hvis du kun har haft et tidligere job i et par måneder, eller har haft et vikariat, er det vigtigt at have med i dit CV. Der er ikke én perfekt opskrift på et godt CV, men der findes mange ressourcer og skabeloner online som kan hjælpe dig med at udforme det. Generelt vil det være naturligt at dit CV indeholder følgende: Personlige kontaktinformationer (navn, adresse, telefonnummer, email osv.), erhvervserfaring (inklusiv ansvarsområder og rolle i virksomheden), uddannelse (herunder efteruddannelse, beståede kurser, certifikater m.m.), sprogkundskaber og it-færdigheder. Med et skarpt CV vil du blive taget i betragtning til betydeligt flere ledige stillinger.

Se definitionen
Sidst opdateret
September 28, 2021

Jobsøgningsstrategi

Når du er ledig og søger job, så er det utroligt vigtigt at være struktureret, motiveret og have en overordnet strategi for hvordan man tilgår jobsøgningen. Det handler nemlig ikke bare om, at man skal finde et job. Det handler om at man skal finde det rigtige job, og det har man lige præcis tid til at finde ud af, hvad er, når man er ledig. Det kan både være hårdt at være jobsøgende, da man vil opleve afslag og nederlag, og det kan være svært at finde motivation. En måde hvorpå at man bedst muligt tackler den udfordring det er at søge arbejde, er ved at lægge en plan. Se det som et arbejde, hvor du har tidspunkter på dagen hvor du søger, og sætter deadlines og krav til din søgning, f.eks. hvor mange jobsamtaler du vil komme til på en måned. Derudover er det en god idé at starte ud med at brainstorme på dine drømmejobs, kortlægge dine faglige og personlige kompetencer, samt skrive ned hvilke værdier du vægter højt når du skal vælge en arbejdsplads. På den måde kan du find en balance mellem hvad du drømmer om og hvad der er realistisk, og på den måde være klar over hvad du søger. Husk at hold øje med hvad din fagforening og a-kasse tilbyder af hjælp, for der vil ofte være ressourcer, events, workshops m.m. fokuseret på netop at skabe din egen jobsøgningsstrategi.

Se definitionen
Sidst opdateret
September 28, 2021