• Nyhed | Brug Jobordbogen til at blive klogere på jobsøgning •
Luk
Danmarks nye jobportal
Menu
Pil til venstre
Alle Stories
An icon showing a flying email
få tilsendt de seneste videoer
Episode 06

Jørgen Jensen

I denne episode fortæller Jørgen Jensen, indehaver af to Kop & Kande butikker, hvad der fanger hans opmærksomhed i en ansøgning. Det er blandt andet vigtigheden af, at kunne mærke at ansøgeren brænder for jobbet, og at der er udtalelser fra tidligere arbejdsgivere vedhæftet.

November 16, 2021
2 min 01 sek
Transskribering

Intro

Mit navn det er Jørgen Højrup Jensen, og jeg har Kop & Kande i Farsø og Års. Jeg er blevet bedt om, at fortælle om hvad jeg lægger mærke til ved ansøgninger.

Råd #1

Jeg får rigtig mange ansøgninger, også uopfordrede, og så kigger jeg meget efter, om jeg kan mærke vedkommende; Om det bare er en standardansøgning, for at de kan få nogle penge af staten, Eller om det er nogen der vil arbejde her, nogen der er interesseret i at arbejde sammen med mig, eller med os. Vi læser ansøgningen, jeg læser den, og så tjekker vi om den er velformuleret, og om vi kan mærke vedkommende.

Råd #2

Så lægger vi mærke til om der er udtalelser med, det vil vi rigtig gerne have faktisk. Det prioriterer jeg højere end karakterer fra diverse skoler. Prioriterer jeg at der er udtalelser med, og anbefalinger fra tidligere virksomheder. Hvis der er gode anbefalinger, så kan man mærke, okay, her har jeg fat i en rigtig god medarbejder som vi kan bruge til noget, og måske skal vi møde vedkommende.

Råd #3

Så vil jeg også gerne have at der er et billede med, så man kan kende forskel på de ansøgninger der kommer. Ansøgninger ligner tit hinanden, så er det rart nok lige at have et billede med, “Nårh, det er hende med brillerne” eller “det er ham med skægget”. Så: Billede af dig selv, anbefalinger eller udtalelser, og så skal du faktisk have den virksomhed med som du søger hos. Det er meget tydeligt at mærke om det er en standardansøgning, eller det er en der viser, her er et job jeg gerne vil have. Og det vil jeg bare have! Det kan jeg godt lide. Jeg har faktisk engang afvist en ansøger, hvor hun ringede til mig og sagde: “Det er en kæmpe fejl af dig”. Og så tog jeg hende til samtale, og hun var bare den rigtige. Hun var ved mig i flere år. Så, et nej er ikke altid et nej, men man skal kunne mærke dig fra starten.

Illustration af København
Jørgen Jensen | Den motiverede ansøgning

I jagten på det rigtige job skal du forbi mange forhindringer. I denne serie deler vi virksomheders bud på hvordan du bedst navigerer i jobsøgningen og gør dig eftertragtet.

An icon of a film editor
8 episoder