Account Manager Export

Danæg

Østsjælland

Lokation
Østsjælland
Virksomhed
Danæg
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
7. oktober 2026
Kategori
Salgskonsulent

Om jobbet

Vil du kombinere internationalt salg, stærke kunderelationer og et arbejdsliv med verden som marked?

Har du nogle års erfaring med salg og lyst til at tage næste skridt i en international karriere? Motiveres du af den personlige kontakt med kunderne, gode forhandlinger og muligheden for at udvikle forretning på tværs af lande og kulturer?

Så kan du være vores nye Account Manager Export hos Danæg med arbejdssted i Roskilde.

Du bliver en del af vores eksportteam og får fra starten ansvar for at udvikle samarbejdet med en eksisterende international kundebase og styrke de langsigtede kunderelationer. Vi sørger for en grundig oplæring og indkøring, så du lærer vores produkter, kunder, markeder og organisation godt at kende.

Når du er kommet godt ind i rollen, bliver der gradvist mulighed for at tage et større ansvar for at opsøge nye kunder og udvikle nye markeder samt på sigt arbejde mere med projektsalg og nye internationale forretningsmuligheder.

En international hverdag tæt på kunderne

Vi tror på, at de bedste kunderelationer skabes gennem personlig kontakt. Derfor skal du have lyst til at komme ud, møde kunderne og forstå deres forretning.

Din kalender vil veksle mellem arbejdet fra Roskilde, dialog og opfølgning med internationale kunder og rejser til kunder, samarbejdspartnere, messer og markeder.

Vores internationale kundebase spænder bredt inden for foodservice og fødevareindustrien – fra større kædekunder og foodservicegrossister til transportcatering, bagerier og industrielle fødevareproducenter.

Stillingen indebærer mere end 40 rejsedage om året, så det er vigtigt, at du ser international rejseaktivitet som en attraktiv del af jobbet.

Dine vigtigste opgaver

Du kommer blandt andet til at arbejde med

  • udvikling og pleje af en eksisterende international kundebase
  • tæt og løbende kontakt med kunder og samarbejdspartnere
  • forhandling, tilbudsgivning, salgsforecast og opfølgning
  • kundebesøg og deltagelse på internationale messer og konferencer
  • identifikation af nye kunder, markeder og forretningsmuligheder
  • markeds- og kundeanalyser samt kommercielle handlingsplaner
  • samarbejde på tværs af organisationen om kundernes behov og muligheder for produktudvikling

Hvem leder vi efter?

Du har allerede opbygget et godt fundament inden for salg og er klar til en rolle, hvor du kan få mere international erfaring og større kommercielt ansvar.

Erfaring med eksportsalg og fødevarebranchen vil være en klar fordel, men mindst lige så vigtigt er det, at du motiveres af kundekontakt, langsigtede relationer og salg.

Vi forestiller os, at du

  • har nogle års erfaring med B2B-salg, gerne internationalt
  • meget gerne har erfaring fra fødevarebranchen
  • trives med kundekontakt og naturligt opbygger gode relationer
  • har kommerciel forståelse og blik for nye muligheder
  • arbejder selvstændigt, struktureret og tager ansvar
  • kommunikerer og forhandler sikkert på engelsk
  • taler meget gerne tysk eller et andet fremmedsprog
  • trives i en international organisation og er nysgerrig på andre markeder og kulturer

Du behøver ikke kunne alt fra første dag. Til gengæld forventer vi, at du er nysgerrig, engageret og har lyst til at lære både vores forretning og kunder grundigt at kende.

Du overtager en eksisterende kundebase og får mulighed for at udvikle dig i rollen i takt med, at dit kendskab til forretningen vokser.

På længere sigt får du mulighed for at sætte dit eget præg på udviklingen af både kunder, markeder og projektsalg.

Arbejdssted

Din faste base bliver Roskilde.

Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår med løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Account Manager Export

Danæg · Østsjælland