Afdelingsleder til Æblehaven – fokus på faglig ledelse og pædagogisk kvalitet
2630 Taastrup
- Lokation
- 2630 Taastrup
- Virksomhed
- Høje-Taastrup Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 24. september 2026
- Ansøgningsfrist
- 21. oktober 2026
- Kategori
- Afdelingsleder, offentlig
Om jobbet
Har du lyst til at bringe din pædagogiske faglighed i spil i en rolle med større ansvar og indflydelse?
I Høje-Taastrup Kommune etablerer vi nu en ny afdelingslederfunktion i vores største dagtilbud. Derfor søger vi en afdelingsleder til Børnehuset Æblehaven. Som afdelingsleder bliver du en del af ledelsen i dagtilbuddet og får mulighed for at sætte dit præg på en ny funktion med stor betydning for hverdagen i huset.
Æblehaven er et af kommunens største dagtilbud. Her er engagerede medarbejdere, et stærkt fokus på børnenes trivsel og udvikling samt et ønske om fortsat at styrke den pædagogiske kvalitet.
Vi arbejder med NEST-pædagogik og har et målrettet fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Vi arbejder med at udvikle inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn oplever sig som betydningsfulde deltagere i fællesskabet.
Om stillingen
Som afdelingsleder refererer du til husets pædagogiske leder og bliver en del af ledelsen i dagtilbuddet. Du har ikke personaleansvar, men får en vigtig rolle i at understøtte medarbejderne, styrke fagligheden og bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Du er tæt på hverdagen og den pædagogiske praksis og fungerer som sparringspartner for medarbejderne. Samtidig er du med til at omsætte beslutninger, faglige mål og pædagogiske ambitioner til praksis i samarbejde med den pædagogiske leder.
Dine opgaver vil blandt andet være at
- varetage faglig ledelse og arbejdsmiljøarbejde i samarbejde med den pædagogiske leder
- understøtte medarbejdere gennem vejledning og sparring i hverdagen
- facilitere stuemøder og understøtte refleksion over praksis
- deltage i og gennemføre forældresamtaler
- understøtte onboarding af nye medarbejdere
- indgå i tværfagligt samarbejde
- arbejde med skemaer og bemanding (SUBIT).
Vi tilbyder
Som afdelingsleder får du mulighed for at være med til at forme en ny funktion i Høje-Taastrup Kommunes dagtilbud. Du får mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for ledelse og praksisudvikling i tæt samarbejde med den pædagogiske leder og bliver en del af en organisation med fokus på læring, samarbejde og fælles ansvar.
Derudover får du
- mulighed for at sætte dit præg på rollen og udviklingen af den
- tæt sparring og samarbejde med den pædagogiske leder
- mulighed for at gøre en synlig forskel for børn, medarbejdere og hverdagen i dagtilbuddet.
Hvem er du?
Du er først og fremmest en stærk pædagogisk fagperson, som har lyst til at tage et særligt ansvar for udvikling, kvalitet og samarbejde. Du motiveres af at understøtte medarbejdere og bidrage til en fælles faglig retning.
Vi forestiller os, at du
- er uddannet pædagog og har erfaring fra dagtilbud
- har interesse for eller erfaring med faglig ledelse, vejledning eller koordinering
- kan skabe følgeskab gennem dialog, relationer og tydelig kommunikation
- har blik for både kvalitet i det pædagogiske arbejde og hverdagens drift.
Derudover lægger vi vægt på, at du arbejder udviklingsorienteret, holder fast i retningen, også når forandringer tager tid. Du har et nutidigt børnesyn og kan sætte din faglige viden i spil i samarbejdet med både medarbejdere, børn og forældre.
Løn og ansættelse
Stillingen er på fuld tid (37 timer).
Ansættelse pr. 1. december 2026 med mulighed for tidligere start.
Ansøgningsfrist er onsdag den 21. oktober 2026. Samtaler afholdes onsdag den 28. oktober 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for pædagoger og Ny Løn. Der vil være mulighed for at forhandle lønnen med udgangspunkt i erfaring og kompetencer, men den overenskomstmæssige startløn er 38.776 kr. pr. måned plus pension.
Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer.
Vi opfordrer dig til at kontakte pædagogisk leder, Matilde Nørholm Jørgensen på telefon: 51816403, hvis du vil på besøg eller blot høre mere om hverdagen, de aktuelle fokusområder og den konkrete rolle.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Pædagogisk håndværker/Handyman søges til JobberietAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Gulvsliber søges til Netto EntrepriseNETTO ENTREPRISESe og ansøg
- Efterskolelærer til Hjemly Idrætsefterskole – vil du udvikle unge mennesker og dygtige fodboldspillere?Hjemly Fri- & Idrætsefterskole · Ringe, RingeSe og ansøg
- Kirketjener i RandersSct Peders Sogn, Randers · Randers C, Randers CSe og ansøg
- CE-chauffør søges – 190 kr. i timen- Kolding24Group ApS · Kolding, KoldingSe og ansøg
- GTM-ingeniørpraktikant - HebnoHebno · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Afdelingsleder til Æblehaven – fokus på faglig ledelse og pædagogisk kvalitet
Høje-Taastrup Kommune · 2630 Taastrup