Afdelingsleder til Energi Viborg Vand
Midtjylland
- Lokation
- Midtjylland
- Virksomhed
- MOMENT A/S
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 11. oktober 2026
- Kategori
- Spildevandsingeniør
Om jobbet
Vil du stå i spidsen for en fagligt stærk afdeling af ingeniører og teknikere på spildevandsområdet? Du får personaleansvar, et reelt mandat og en vandchef, der bakker op.
Placering: Central Jutland
Jobtype: Permanent employment
Tid: Full time
11-11-2026
Moment Professionals søger på vegne af Energi Viborg Vand en afdelingsleder til Plan og Projekt i Viborg. Vi er på udkig efter en leder med kendskab til spildevandsområdet, der kan sætte retning for en afdeling af erfarne ingeniører og teknikere og fortsætte det gode samarbejde med Viborg Kommune.
Din hverdag i Energi Viborg
Du får det daglige ledelsesansvar for Plan og Projekt, en afdeling med 17 fagligt stærke medarbejdere, der arbejder med planlægning, projektering og gennemførelse af anlægsprojekter på spildevandsområdet. Du refererer til vandchefen for Energi Viborg Vand, sidder tæt på ham i hverdagen og indgår i ledergruppen i Energi Viborg-koncernen sammen med de øvrige mellemledere.
Din opgave er ledelse. Du sikrer en god dialog med dine medarbejdere, der fører til handling, prioriterer, når ressourcer, tid og opgaver ikke hænger sammen, og skaber klare rammer for, hvem der gør hvad. Medarbejderne er fagligt stærke og vant til at løse projekterne selv, og vi søger en leder, der sætter retning og har deres ryg, også når det kræver en svær samtale. Du får et reelt mandat: Kontrakter med samarbejdspartnere og aftaler med kommunen kvitteres hos dig inden for en ramme, du aftaler med vandchefen.
Viborg Kommune er både ejer og myndighed, og en fast del af din uge er samarbejdet med kommunens afdelingsledere: faste møder, tydelige snitflader for, hvilke opgaver der ligger hvor, og at få løst det, der ikke løses på sagsbehandlerniveau. Du sørger samtidig for, at driftsafdelingen, som skal leve med anlæggene i mange år, inddrages tidligt i projekterne.
Du møder ind sammen med dine medarbejdere, som typisk er i huset mellem kl. 7 og kl. 8, og du opfordres til at deltage i netværk og konferencer i branchen.
Desuden vil der være en aktiv personaleforening, sundhedssikring, en konkurrencedygtig løn og en god pensionsordning. Energi Viborg værner om, at der skal være sammenhæng mellem arbejds- og privatliv.
For at blive en succes i rollen…
… behøver du ikke 10 års ledelseserfaring, men du har stiftet bekendtskab med ledelse tidligere. Yderligere kender du også spildevandsområdet indefra og har lyst til at lede erfarne fagfolk. Derudover sætter du en ære i at:
- træffe beslutningerne og følge aftaler til dørs, også når de er upopulære
- tage den svære samtale i tide og på en ordentlig måde
- lytte og lade dig overbevise, når argumenterne er gode
- bygge bro til kommunen med diplomati og faste spilleregler
Fundamentet
- Du har ledererfaring med personaleansvar, eller du har som erfaren projektleder eller teamleder stået i spidsen for kolleger og er klar til det formelle ledelsesansvar
- Du er ingeniør eller har en tilsvarende teknisk baggrund og har arbejdet med spildevandsprojekter hos en rådgiver eller en forsyning, så du kender fagbegreber og kontraktformer og forstår de rammer, en spildevandsforsyning arbejder under
- Du bor i passende afstand til Viborg og vil være i huset i hverdagen
Vil du være med på holdet hos Energi Viborg?
Moment Professionals varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Energi Viborg Vand. Vi evaluerer løbende ansøgninger, og når den rette kandidat er fundet, lukker vi processen. Søg stillingen via ansøgningslinket, så vurderer vi din ansøgning hurtigst muligt.
Den videre proces kan omfatte samtaler hos Moment Professionals og Energi Viborg, relevante tests og referenceindhentning.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Morten Thomsen på [email protected] eller på tlf. 31365625.
Din henvendelse behandles fortroligt.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Pædagogisk håndværker/Handyman søges til JobberietAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Gulvsliber søges til Netto EntrepriseNETTO ENTREPRISESe og ansøg
- Efterskolelærer til Hjemly Idrætsefterskole – vil du udvikle unge mennesker og dygtige fodboldspillere?Hjemly Fri- & Idrætsefterskole · Ringe, RingeSe og ansøg
- Kirketjener i RandersSct Peders Sogn, Randers · Randers C, Randers CSe og ansøg
- CE-chauffør søges – 190 kr. i timen- Kolding24Group ApS · Kolding, KoldingSe og ansøg
- GTM-ingeniørpraktikant - HebnoHebno · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Afdelingsleder til Energi Viborg Vand
MOMENT A/S · Midtjylland