Afdelingsleder til Lystholm Plejehjem - barselsvikariat på 1 år

Møllevejen Behandling

3480 Fredensborg

Lokation
3480 Fredensborg
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
13. oktober 2026
Ansøgningsfrist
6. november 2026
Kategori
Afdelingsleder

Om jobbet

Brænder du for kvalitet og udvikling af ældreplejen, og kan du sætte initiativer i gang og sikre, at de bliver omsat til praksis?

Kan du skabe overblik, sætte en tydelig retning og sikre, at gode idéer og projekter bliver omsat til konkrete resultater? Trives du med at være tæt på både medarbejdere, beboere og pårørende, samtidig med at du holder fokus på faglig kvalitet, daglig drift og udvikling?

Så er det måske dig, vi søger!

På Lystholm Plejehjem søger vi en engageret og handlekraftig afdelingsleder til et barselsvikariat på ét år med opstart den 1. januar 2027.

Vi søger dig, der tager ansvar, skaber fremdrift og følger opgaverne til dørs. Du har blik for både mennesker og resultater og motiveres af at sikre en hverdag, hvor høj faglig kvalitet, stabil drift og livsglæde går hånd i hånd.

Om Lystholm

Lystholm er et Eden registreret plejehjem, hvor vi arbejder målrettet med Eden Alternative filosofien. Vi ønsker at skabe en hverdag præget af nærvær, meningsfulde fællesskaber og livsglæde med udgangspunkt i beboernes livshistorier, ønsker og behov.

Lystholm består af tre huse med i alt 64 boliger. Vi har grønne omgivelser, aktivitetsmedarbejdere og et stærkt fokus på at skabe hjemlige rammer, hvor beboerne er aktive deltagere i deres eget liv.

Om stillingen

Som afdelingsleder bliver du en del af vores ledelsesgruppe, der består af to afdelingsledere og en centerleder, inklusive dig. Vi prioriterer tæt samarbejde, faglig sparring og en fælles retning for udviklingen af Lystholm.

I barselsvikariatet får du en vigtig opgave i at sikre kontinuitet i ledelsen, fastholde en velfungerende drift og drive de faglige og organisatoriske indsatser, der skaber værdi for beboere og medarbejdere.

Vi lægger særligt vægt på, at du kan drive kvalitetsudviklingen, sikre den daglige drift og skabe fremdrift i projekter og nye initiativer. Du skal kunne omsætte mål til handling, følge op på resultater og sikre, at nye arbejdsgange bliver implementeret og forankret i praksis.

Dine vigtigste opgaver bliver at

  • Sikre og udvikle den sundhedsfaglige kvalitet, herunder dokumentation og faglige arbejdsgange.
  • Skabe struktur og overblik i den daglige drift og sikre gode prioriteringer.
  • Drive projekter og udviklingsopgaver fra planlægning til implementering og opfølgning.
  • Lede, motivere og udvikle medarbejdere samt understøtte et godt arbejdsmiljø.
  • Sikre et godt samarbejde med beboere, pårørende og relevante samarbejdspartnere.
  • Bidrage aktivt til den samlede udvikling af Lystholm.

Vi forestiller os, at du

  • Har en sundhedsfaglig uddannelse, gerne som sygeplejerske.
  • Har ledelseserfaring fra ældreområdet eller potentiale og lyst til at udvikle dig som leder.
  • Har blik for faglig kvalitet og evner at omsætte ambitioner til konkrete forbedringer.
  • Er struktureret, handlekraftig og god til at skabe overblik og fremdrift.
  • Kan drive projekter, implementere nye arbejdsgange og følge op på resultater.
  • Er tydelig, nærværende og anerkendende i din ledelsesstil og kan skabe følgeskab blandt medarbejderne.

Du behøver ikke være superhelt, men du skal have lyst til at tage ansvar, skabe resultater og finde løsninger, også når hverdagen ikke helt følger planen. Og gerne med humoren i behold.

Vi tilbyder

Du får en meningsfuld lederstilling med mulighed for at præge både den daglige drift og udviklingen af Lystholm. Du bliver en del af en engageret arbejdsplads med et stærkt værdigrundlag, høj faglighed og en ledelsesgruppe, hvor samarbejde og sparring er en naturlig del af hverdagen.

Hos os tager vi opgaverne alvorligt, men heldigvis ikke altid os selv. Vi tror på, at god ledelse skaber rammerne for både faglig kvalitet, arbejdsglæde og et godt liv for beboerne.

Praktisk information

Stilling: Afdelingsleder i barselsvikariat på 1 år

Arbejdstid: Fuldtid

Opstart: 1. januar 2027

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder Stine Midjord Nielsen på 24 59 01 62 eller [email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig!

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Afdelingsleder til Lystholm Plejehjem - barselsvikariat på 1 år

Møllevejen Behandling · 3480 Fredensborg