Afdelingsleder til UngKolding
Sydøstjylland
- Lokation
- Sydøstjylland
- Virksomhed
- Kolding Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 73.506 kr./md. (DST 2024) — se lønguiden
- Opslået
- 23. september 2026
- Ansøgningsfrist
- 18. oktober 2026
- Kategori
- Grundskoleleder
Om jobbet
Erfaren personaleleder med blik for mennesker, faglighed og muligheder
Vil du være leder tæt på medarbejdere og unge, og har du erfaring med at skabe retning, tryghed og gode rammer for en medarbejdergruppe?
Så er det måske dig, vi søger som ny afdelingsleder i UngKolding.
Du bliver personaleleder for 12 lærere og en del af et ledelsesteam på fem, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe gode tilbud og muligheder for unge.
En anderledes skoleform
UngKolding er ikke en traditionel folkeskole. Vi arbejder med unge, som af forskellige årsager har brug for andre rammer end folkeskolens almindelige tilbud.
Vi har mulighed for at tænke anderledes og finde løsninger, der passer til den enkelte unge.
Vores fælles børne- og ungesyn er
Børn og unge gør det bedste, de kan.
Det er et fagligt ståsted, som er indgroet i vores måde at møde de unge på og i vores faglige drøftelser. Vi er fleksible og tør finde nye veje, når det er det, der skal til.
Du bliver først og fremmest personaleleder
Din vigtigste opgave er at lede mennesker. Du får personaleansvar for 12 lærere og skal være en nærværende og tydelig leder, der skaber retning, følger op og sikrer gode rammer for medarbejdernes opgaveløsning.
Vi har en god arbejdsplads og en stærk kultur, som vi gerne vil passe på. Du skal derfor være med til at skabe et trygt og tillidsfuldt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne oplever tydelig ledelse og har gode muligheder for at lykkes med deres opgave.
Du skal kunne lytte og involvere, men også være tydelig, træffe beslutninger og tage de svære samtaler, når det er nødvendigt. Du skal kunne skabe følgeskab, håndtere forskellige perspektiver og stå fast, når situationen kræver det.
Du får også ansvar for den daglige koordinering og de administrative opgaver, der følger med lederrollen.
Du får personaleansvar på tværs af forskellige tilbud
Som afdelingsleder får du ansvar for UngKoldings dagundervisning, som rummer forskellige elevgrupper og undervisningstilbud.
Nordre Skole er et særligt tilrettelagt undervisningstilbud for elever i 7., 8. og 9. klasse. Her har eleverne brug for andre rammer end folkeskolens almindelige tilbud.
PULS er et tilbud til sent ankomne tosprogede unge med forskellige skolebaggrunde og meget forskellige dansksproglige og faglige forudsætninger.
Skolestuen på sygehuset er et undervisningstilbud til børn og unge, der er indlagt.
Tilbuddene og målgrupperne er forskellige. Det stiller krav til dig som leder, fordi du skal kunne skabe sammenhæng og retning på tværs af forskellige faglige miljøer og opgaver.
Du skal kunne understøtte medarbejdere, der løser forskellige opgaver, og være med til at skabe en fælles kultur, hvor der både er plads til forskellighed og et tydeligt fælles ståsted.
Det er en central del af lederopgaven at være den samlende faktor for medarbejdergruppen – også når medarbejdernes hverdag og faglige opgaver ser forskellige ud.
Du skal være nysgerrig på fagligheden
Du behøver ikke være specialist på alle vores områder.
Til gengæld skal du have interesse for den faglige og pædagogiske praksis og være nysgerrig på medarbejdernes faglighed. Du skal kunne stille gode spørgsmål, understøtte faglig udvikling og skabe rammer for, at medarbejderne kan lykkes med deres opgave.
Vi forestiller os, at du har en relevant faglig baggrund, gerne som lærer, og en god forståelse for skole, undervisning og det arbejde, som de professionelle omkring de unge udfører.
Du skal kunne se muligheder hos børn og unge
Vi søger en leder, der har erfaring med børn og unge, som har brug for andre rammer end den traditionelle skole.
Det vigtigste er, at du kan se muligheder og ressourcer hos den enkelte og har forståelse for, at forskellige børn og unge kan have brug for forskellige veje til læring, trivsel og udvikling.
Du står ikke alene
Du bliver en del af et ledelsesteam på fem, hvor vi arbejder tæt sammen, koordinerer på tværs og hjælper hinanden.
UngKolding er en mangfoldig organisation med blandt andet dagundervisning, klubber og fritidsundervisning. Vi samarbejder tæt med folkeskolerne, sygehuset og mange andre kommunale og eksterne samarbejdspartnere.
Du bliver en del af et ledelsesfællesskab, hvor vi sparrer med hinanden, tager fælles ansvar og hjælper hinanden med at lykkes.
Som afdelingsleder får du derfor en lederrolle med et tydeligt fokus på personaleledelse, samtidig med at du får mulighed for at bidrage til faglig udvikling, koordinering og nye løsninger.
Vi forestiller os, at du
- har solid erfaring med personaleledelse
- er tydelig og nærværende som leder og kan skabe tryghed og retning
- har erfaring med børn og unge, som har brug for andre rammer
- har interesse for pædagogik, undervisning og faglig udvikling
- har en relevant faglig baggrund, gerne som lærer
- kan lede medarbejdere med forskellige opgaver og fagligheder
- kan bevare overblikket i en kompleks og omskiftelig hverdag
- har mod på at finde fleksible løsninger og tænke nyt
Hvis du er en erfaren personaleleder, der har lyst til at gøre en forskel for både medarbejdere og unge, vil vi gerne høre fra dig.
Om UngKolding
UngKolding er Kolding Kommunes ungdomsskole med aktiviteter flere steder i kommunen. Vi er en fleksibel skoleform med fokus på at skabe muligheder for unge, som har brug for noget andet end den traditionelle skolevej.
Læs mere om UngKolding på vores hjemmeside: www.ungkolding.dk
Ansøgningsfrist: 18. oktober
- samtale: 21. oktober
- samtale: 27. oktober
Tiltrædelse: forventes 1. december 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ungdomsskoleleder Mikkel Villadsen på tlf. 24 40 87 44
Ønsker du en rundvisning, er du velkommen til at kontakte Mikkel. Han træffes på telefonen mellem 08.30-11.00 på hverdage.
Til 2. samtale indgår en case. Mellem de to samtaler gennemføres en personprofil med efterfølgende tilbagemelding. Referencer indhentes efter nærmere aftale.
Ansøgningsfrist: d. 18. oktober 2026
Afdeling: C.F. Tietgensvej 7 C 6000 Kolding
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Leder af Kulturskolen i BrønderslevBrønderslev Kommune · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- Vil du være med til at lede og udvikle Kulturskolerne i Høje-Taastrup?Høje-Taastrup Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Viceskoleleder til International School of KalundborgKalundborg Kommune · Vestsjælland, VestsjællandSe og ansøg
- Afdelingsleder til udskolingen søgesLejre Kommune · Vestsjælland, VestsjællandSe og ansøg
- Bliv leder for specialområdet på Lille Næstved SkoleNæstved Kommune · Sydsjælland & Øer, Sydsjælland & ØerSe og ansøg
- Afdelingsleder til ØsterbyCentret pr. 1. december 2026Vejen Kommune · Sydvestjylland, SydvestjyllandSe og ansøg
- Afdelingsleder til specialområdet på Aabybro SkoleJammerbugt Kommune · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- Faglig leder til Bagsværd SkoleGladsaxe Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- BYGGESAGSBEHANDLER TIL ALLERØD KOMMUNEAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Erfaren procesoperatør søges på natholdJobTeam A/SSe og ansøg
- Produktionsmedarbejder med fødevare-erfaring søges nær SkanderborgJobTeam A/SSe og ansøg
- Industritekniker søges til præcisionsarbejde nær HørningJobTeam Metal A/SSe og ansøg
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SSe og ansøg
- Maskinsnedker / Møbelsnedker søges til produktion af specialinventar nær Ikast (4-dages uge)JobTeam A/SSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Afdelingsleder til UngKolding
Kolding Kommune · Sydøstjylland