Aktuar med øje for effektive processer

AP Pension

Storkøbenhavn

Lokation
Storkøbenhavn
Virksomhed
AP Pension
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
8. oktober 2026
Ansøgningsfrist
25. oktober 2026
Kategori
Aktuar

Om jobbet

Vil du være med til at gøre en forskel i AP Pension? Så har du chancen nu, for vi søger en aktuar til Software og Modellering i Aktuariat og Produkter, hvor du vil være central i forhold til udvikling og effektivisering driftsprocesser på tværs af Aktuariat og Produkter blandt andet via softwareløsninger samt i videreudviklingen og vedligeholdet af hensættelses- og prismodeller på SUL-området.

Om jobbet

Du bliver en del af Aktuariat og Produkter, og får rollen som aktuar i afdelingen Software og Modellering. Afdelingen har et miljø med høj faglighed og værdi for kunderne i fokus. Afdelingen på ni fuldtidsansatte og to studentermedhjælpere består primært af aktuarer og har tre overordnede ansvarsområder:

  • Udvikling og vedligehold af forsikringsmatematisk software til hensættelser, priser og lønsomhedsopgørelser
  • Modellering af SUL-produkter til hensættelser, priser og anden forretningsmæssig indsigt og understøttelse samt løbende drift af disse modeller
  • Udvikling og drift af SUL-datagrundlag til modellering, rapportering og hensættelser

Dit fokus vil være på driftsprocesser i og udenfor afdelingen og videreudvikling af forskellige forsikringsmatematiske modeller og softwareløsninger. Dette i samspil med dine kollegaer, hvor du i nogle tilfælde vil afvikle driften og andre gange drive udviklingen af bedre og mere effektive driftsprocesser og modeller. Overskrifterne for dine arbejdsopgaver bliver effektivisering og kvalitetssikring.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af

  • Videreudvikling og vedligehold af afdelingens forsikringsmatematiske softwareløsninger til effektivisering af driften
  • Videreudvikling og vedligehold af hensættelsesmodeller og risikoparametre for SUL-produkter
  • Lønsomhedsanalyser og kostprismodellering for SUL-produkter
  • Opgørelse af hensættelser og løbende analyser af skadesudviklingen og rapportering heraf til forskellige interessenter
  • Arbejde med Solvens II som del af aktuarfunktionen
  • Ad-hoc analyser af SUL-data

Din profil

Vi forestiller os, at du

  • Har en uddannelsesmæssig baggrund som cand.act. eller lignende
  • Har interesse for at arbejde med driftsprocesser og i at effektivisere dem
  • Har gode analytiske evner
  • Er i stand til at arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med dine kollegaer

Derudover kan du identificere dig med nogle af følgende punkter

  • Har erfaring med softwareudvikling i .NET
  • Har erfaring med at arbejde i f.eks. SQL, Python eller R
  • Har erfaring med TAE-modellering eller anden forsikringsmatematisk modellering

Vi tilbyder

  • En udfordrende og spændende hverdag i et område med høj faglighed
  • Et motiverende arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde og en uformel omgangstone
  • Attraktive ansættelsesvilkår, såsom pensionsordning, sundhedsforsikring og tandforsikring
  • Et moderne domicil tæt på offentlig transport – kort afstand fra Orientkaj Metro Station - og med parkeringsmuligheder.

Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi ser frem til at høre fra dig.

Om AP Pension

I AP Pension arbejder vi hver dag for at skabe overskud til vores kunder – både økonomisk og menneskeligt. Vi værner om en inkluderende kultur, hvor du kontinuerligt kan udvikle dig og bringe dine færdigheder i spil. Din udvikling tager afsæt i vores kulturprincipper - superiør, kundenær og effektiv - hvor vi sammen får tingene til at ske og sørger for, at kunderne er i trygge hænder.

Hos AP Pension ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle, hvor nye samarbejdsformer og perspektiver bidrager til de bedste løsninger for vores kunder. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, kønsidentitet, race, oprindelse, religion, etnicitet eller handicap til at søge stillingen.

Kan du se dig selv i vores værdier, og ønsker du at bidrage til at skabe overskud til vores kunder, så kom og vær en del af AP Pension.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte

Nikolaj Vinkel Ganderup

Afdelingschef for Software og Modellering

E-mail: [email protected]

Ansøgningsfrist: 25. oktober 2026

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Aktuar med øje for effektive processer

AP Pension · Storkøbenhavn