Vågen nattevagt til dreng med behov for ro og omsorg

DUOS A/S

2860 Søborg

Lokation
2860 Søborg
Virksomhed
DUOS A/S
Arbejdstid
Deltid
Deltidstimer
14–29 timer/uge
Opslået
1. september 2026
Ansøgningsfrist
27. oktober 2026
Kategori
Handicaphjælper

Om jobbet

Har du erfaring med vågne nattevagter og børn uden verbalt sprog? Vi søger faste medarbejdere, der kan skabe ro og tryghed gennem natten.

Om opgaven

Opgaven er hos en dreng med cerebral parese og epilepsi. Han har ingen gangfunktion og kommunikerer uden verbalt sprog, blandt andet gennem lyde. Han benytter specialklapvogn og barnevogn.

Du møder ind om aftenen og hjælper med at gøre ham klar til natten og putte ham. Herefter er du vågen gennem hele vagten og er opmærksom på hans behov. Han vågner typisk flere gange i løbet af natten og kan have brug for vand, trøst og hjælp til at finde ro igen.

Drengen har refluks og kan derfor kaste op. Derudover indgår personlig pleje i form af bleskift.

Formålet med indsatsen er at skabe en tryg nat for drengen og samtidig give forældrene mulighed for aflastning og sammenhængende søvn.

Om dig

Du er ufaglært med relevant erfaring. Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet som vågen nattevagt og har erfaring med børn, der kommunikerer uden verbalt sprog.

I opgaven er det vigtigt, at du kan bevare roen og være opmærksom på drengens signaler og behov. Du møder ham omsorgsfuldt og nærværende og trives med at arbejde selvstændigt om natten.

Arbejdstid

Stillingen er på 28,5 timer hver anden weekend fordelt på tre vågne nattevagter

Fredag kl. 20.30–06.00

Lørdag kl. 20.30–06.00

Søndag kl. 20.30–06.00

Der søges to fastansatte medarbejdere, på sigt forventes der at komme flere nattevagter om ugen.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning.

Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Job ID: 189267

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Vågen nattevagt til dreng med behov for ro og omsorg

DUOS A/S · 2860 Søborg