Als Research søger metodestærke praktikanter til forårssemestret 2027

Lokation
Remote
Virksomhed
Als Research
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
30. september 2026
Ansøgningsfrist
19. oktober 2026
Kategori
Sociolog

Om jobbet

Vil du styrke dine kvantitative og/eller kvalitative metoder i praksis? Er du en skarp formidler med sans for tydelig kommunikation? Vil du bidrage til at skabe viden, der gør en forskel for nogle af landets mest marginaliserede grupper?

Så er du den, vi leder efter!

Et praktikforløb hos Als Research er for universitetsstuderende, som har lyst til at sætte deres akademiske kompetencer i spil på arbejdsmarkedet.

Praktikstillingen er for dig, som kan fordybe dig i baggrundsresearch, udarbejde undersøgelsesdesign samt indsamle og analysere data om og med forskellige målgrupper og aktører. Som praktikant hos os får du en bred vifte af opgaver, som matcher dine interesser og kompetencer. Det kan være dataindsamling, -behandling og analyse, afrapportering, udvikling af forandringsteori, tilbudsskrivning mv.

Til efteråret får du mulighed for at arbejde med en række spændende projekter, fx evalueringer af sociale indsatser for udsatte grupper, undersøgelser vedrørende negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter, vidensparring med civilsamfundsorganisationer samt kortlægning af adfærd og holdninger på det sociale område.

Om Als Research

Als Research er en forsknings- og analysevirksomhed med speciale inden for det sociale område, herunder vidensfelterne integration, ligestilling, uddannelse og beskæftigelse samt børn og unge. Vi samarbejder med en lang række organisationer, instanser og aktører og laver forskningsbaserede undersøgelser, evalueringer, rådgivning, kurser og kampagner.

Vi er en mindre arbejdsplads med plads til faglig og personlig forskellighed, og hvor det sociale fællesskab vægtes højt. Vores arbejdsfællesskab er derfor også præget af åbenhed, humor og tæt samarbejde.

Vi søger dygtige studerende, der

  • Er metodestærke inden for kvantitativt og/eller kvalitativt analysearbejde – kendskab til metodeværktøjer som STATA, R eller NVivo vil være en stor fordel.
  • Er skarpe formidlere, som kan skrive og formidle tydelig og præcist og har sans for forskellige formidlingsformater og -målgrupper.
  • Er initiativrige og udadvendte og kan arbejde selvstændigt med at løse forskellige typer af opgaver.
  • Er i gang med en samfundsvidenskabelig eller humanistisk videregående uddannelse som f.eks. Sociologi, Statskundskab eller Antropologi. Læser du noget helt fjerde, hører vi også meget gerne, hvordan dét, du har lært, kan bruges hos os. Erfaring med et eller flere af vores arbejdsområder er en fordel.

Praktisk

  • Arbejdstid & Periode: Praktikopholdet er på 37 t/u. Forløbet påbegyndes som udgangspunkt den 1. februar 2027 og afsluttes 25. juni 2027.
  • Vilkår: Du modtager en erkendtlighed på 3.000 kr. om måneden samt ret til 10 dages ferie, der kan placeres efter aftale.
  • Ansøgning: Send din ansøgning, CV og karakterbevis i en samlet PDF til [email protected] .
  • Ansøgningsfrist: Mandag d. 19. oktober 2026 kl. 12.00. Vi indkalder til samtaler løbende.

Hos Als Research ønsker vi en mangfoldig arbejdsplads med plads til forskellige profiler, kompetencer og baggrunde. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset etnicitet, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Spørgsmål? Hvis du har spørgsmål angående praktikopholdet, kan du kontakte vores praktikansvarlige konsulent, Mia, på [email protected] eller tlf. 33 91 77 78 for en snak med hende eller en af vores nuværende praktikanter. Du kan også få mere viden om vores arbejdsplads på vores sociale medier LinkedIn og Instagram.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Als Research søger metodestærke praktikanter til forårssemestret 2027

Als Research · Remote