Nærværende pædagog til Galaxens vuggestue – her har vi høj faglighed og løfter i fællesskab

Københavns Kommune

2400 København

Lokation
2400 København
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
29. oktober 2026
Ansøgningsfrist
14. november 2026
Kategori
Børnehavepædagog

Om jobbet

Vil du skabe tryghed, nærvær og udvikling for de mindste?

I Galaxen får du fagligt stærke kolleger, indflydelse på hverdagen og et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og sætter børnene først.

I Galaxens vuggestue arbejder vi i mindre børnegrupper, så vi kan følge børnenes initiativer, være nærværende og sikre, at alle børn bliver set og hørt. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og udvikling og er nysgerrige på, hvordan vores pædagogiske praksis bedst understøtter børnenes trivsel, selvhjulpenhed og deltagelse i fællesskabet. Det kan for eksempel være ved måltidet, hvor vi giver børnene tid til at øse op og spise selv, eller når vi hjælper et barn ind i legen med de andre.

Vi observerer, reflekterer og handler, hvis et barn viser tegn på ikke at trives eller har brug for ekstra støtte. Vi spørger løbende os selv: Hvad har børnene brug for, og hvad skal vi som voksne gøre for at imødekomme dem?

Det får du hos os

Hos os er samarbejde en faglig kompetence. Vi arbejder på tværs af stuerne og bruger vores møder til at dele perspektiver, drøfte pædagogiske dilemmaer og udvikle vores praksis sammen. Det giver en fælles retning og ro i hverdagen – og betyder, at ingen står alene med de faglige overvejelser.

Du bliver en del af et hus med mange uddannede pædagoger, høj faglighed og et rigtig godt pædagogisk tilsyn, som vi er stolte af. Her er plads til at stille spørgsmål, være uenige og komme med nye idéer. Vi lytter til hinanden og bruger vores forskellige perspektiver til at finde de bedste løsninger for børnene. Alle bidrager til fællesskabet, og alle har et ansvar for, at vi lykkes sammen.

Hvem er du?

Du er uddannet pædagog og har lyst til at være en aktiv del af et fællesskab, hvor alle bidrager.

Du behøver ikke have mange års erfaring, men du skal være nysgerrig, stabil og klar til at tage medansvar for børnenes hverdag.

Du trives med hverdagens rutiner i vuggestuen, men kan også omstille dig, når dagen tager en ny drejning.

Du er nærværende med børnene, interesseret i dine kollegers perspektiver og har lyst til at udvikle praksis sammen med andre.

For dig kommer børnene først, og et godt samarbejde er en vigtig del af dit pædagogiske arbejde.

Hvem er vi?

Galaxen er en integreret institution centralt på Amager med tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper på Øresundsvej samt udflytterbørnehaven Cassiopeia i Dragør. I vuggestuen har hver stue tre rum og adgang til et stort fællesrum, så vi har gode muligheder for at indrette forskellige legezoner og skabe plads til små grupper, leg og fordybelse. Vi arbejder løbende med at tilpasse de fysiske læringsmiljøer til børnenes behov, og inden længe får vi også en helt ny legeplads.

Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen i vores arbejdsfællesskab!

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Vi håber, du kan starte snarest muligt og senest den 1. december 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Tanja Krage på 21 79 62 78. På vores hjemmeside kan du læse mere om vores tanker om pædagogik og måden, vi arbejder på .

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest lørdag den 14. november 2026

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Nærværende pædagog til Galaxens vuggestue – her har vi høj faglighed og løfter i fællesskab

Københavns Kommune · 2400 København