Anæstesisygeplejerske søges til Center for Kræft og Organsygdomme, Rigshospitalet
2100 København Ø
- Lokation
- 2100 København Ø
- Virksomhed
- Region Hovedstaden
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 24. september 2026
- Ansøgningsfrist
- 23. oktober 2026
- Kategori
- Specialsygeplejerske
Om jobbet
Anæstesiafdelingen, Center for Kræft og Organsygdomme (CKO)
Er du anæstesisygeplejerske, og motiveres du af komplekse patientforløb, høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab?
På Anæstesiafdelingen i Center for Kræft og Organsygdomme (CKO) på Rigshospitalet søger vi anæstesisygeplejerske til en fast stilling på 37 timer ugentligt eller efter aftale, til ansættelse 1. januar 2027 eller efter aftale.
Hos os bliver du en del af et højt specialiseret miljø, hvor samarbejde, faglig udvikling og patientbehandling på højeste niveau.
Om afdelingen Vi er 32 fagligt engagerede anæstesisygeplejersker, der arbejder tæt sammen med afdelingens speciallæger, social- og sundhedsassistenter samt operations- og opvågningssygeplejersker om at skabe de bedst mulige patientforløb. Klinikken har ca. 150 ansatte, og vi yder omkring 7000 anæstesier årligt.
Vi har 14 operationsstuer, en akut stue og eksterne lejer på endoskopiafsnittet og i røntgenafdelingen. Vi bedøver patienter inden for tre spændende specialer, herunder stor åben kirurgi samt cancer-, transplantations-, robot- og endovaskulær kirurgi:
- Karkirurgi – åben kirurgi samt endovaskulære indgreb
- Urologi/nefrologi – åben, laparoskopisk og robotassisteret kirurgi
- Abdominalkirurgi – gastroenterologi, lever-, pancreas- og traumekirurgi samt robotassisteret kirurgi
- Interventionsradiologi (PTC, AV-malformationer, coilinger, TIPS m.m.)
- Propofolsedation og generel anæstesi til endoskopipatienter
Anæstesierne varierer meget i karakter og kompleksitet – fra komplekse, længerevarende forløb til akutte forløb med svært syge patienter og til mindre fast track-anæstesier. Dette giver variation og faglig udfordring i det daglige kliniske arbejde.
CKO står desuden overfor en organisatorisk udvikling, hvor karkirurgien etableres som en selvstændig enhed. Det giver dig mulighed for at specialisere dig yderligere i anæstesi til komplekse karkirurgiske patienter og for at være med til at præge organisering og samarbejdsformer i den nye enhed.
Arbejdsopgaver Som vores nye kollega vil du blandt andet komme til at
- Mestre komplekse anæstesier, primært til patienter i ASA-gruppe 3-5
- Arbejde med hæmodynamik, transfusionsstrategier og væsketerapi
- Håndtere store opsætninger og en bred vifte af apparatur og udstyr til avanceret monitorering
- Indgå i mono- og tværfagligt samarbejde om kvalitet og tryghed i patientforløb
Overvej gerne din holdning til organdonation, inden du søger – det er en fast del af vagtarbejdet, som du får oplæring i. Børneanæstesier forekommer sjældent; afdelingen ligger nummer tre i rækken til hjertestop og assisterer i sjældne tilfælde i traumecentret.
Vagtstruktur og arbejdstid Vi arbejder i 2-holdsskift med rådighedsvagt fra vagtværelse eller bolig (16 eller 24 timer), typisk med 2 anæstesisygeplejersker i aften-/nattevagt samt en tilkaldevagt fra bolig. Der er altid en anæstesiologisk speciallæge i tilstedeværelsesvagt.
Du skal regne med vagt cirka hver 3.-4. weekend. Vagtplanen laves efter ønskeplan og ligger typisk 6-8 uger frem, med hensyn til individuelle ønsker.
Faglig udvikling og oplæring Vi prioriterer faglig udvikling, forskning og uddannelse samt en god og tryg start i afdelingen. Vi tilbyder blandt andet:
- Individuelt tilrettelagt introduktionsprogram, med 2 mentorer tilknyttet og gradvis indfasning i vagtarbejdet
- De første 4-6 uger uden for normering
- Ugentlig torsdagsundervisning, tvær- og monofaglige temadage samt faglige interessegrupper
- Mulighed for at deltage i relevante kurser
- Oplæring i ultralydsvejledt PVK
- Mulighed for at blive vejleder for vores kursister, og på sigt få 1/6 diplom i Formidlings- og undervisningspraksis
- Sygeplejefaglig seniorforsker og en aktiv forskningsenhed, der understøtter forskning og udvikling
Arbejdsmiljø og kollegaskab Hos os møder du kolleger, der hjælper hinanden, deler viden og prioriterer fællesskabet. Der er plads til godt humør, men også støtte gennem debriefing og defusing, når forløb er svære. Vores AMIR, arbejdsmiljøgruppe og en synlig ledelse holder løbende fokus på arbejdsmiljøet. Vi arrangerer både faglige og sociale aktiviteter, og vi lægger vægt på, at det skal være rart at gå på arbejde.
Vi søger dig, der
- Er uddannet anæstesisygeplejerske
- Trives med komplekse patientforløb og høj specialisering
- Er initiativrig, positiv og samarbejdsorienteret
- Er fagligt nysgerrig og har interesse for faglig udvikling, uddannelse og kvalitet
- Har gode IT-kompetencer
Løn og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.
Lønnen forhandles i henhold til lokal løndannelse ud fra dine kvalifikationer og erfaring, med kompetencetillæg efter gældende kompetencetrin.
Kontakt og ansøgning Er du nysgerrig eller vil vide mere? Du er altid velkommen til at kontakte eller besøge os for at få et indblik i hverdagen. Ring til oversygeplejerske Ken Bjørnholdt på tlf. 3545 0478 for yderligere information.
Læs mere om os på vores hjemmeside: Anæstesi- og Operationsklinikken .
Ansøgningsfrist: 23. oktober 2026. Ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart efter.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Oversygeplejerske til aferesen i celleterapienheden i afdelingen for klinisk immunologi på RigshospitaletRegion Hovedstaden · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Sygeplejerske med specialuddannelse i borgernær sygepleje til Frederiksberg Kommunes helheldspleje og sygepleje på FinsensvejFrederiksberg Kommune · Frederiksberg, FrederiksbergSe og ansøg
- Sundhedsplejerske med blik for både børn, familier og fællesskaberHøje-Taastrup Kommune · Taastrup, TaastrupSe og ansøg
- Intensiv Sygeplejerske søges til Intermediært AfsnitRegion Hovedstaden · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Klinisk sygeplejespecialist til Psykiatrisk Center Sct. HansRegion Hovedstaden · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Anæstesisygeplejerske søges til Sygehusenheden Ærø, OUH Svendborg SygehusRegion Syddanmark · Sydøstjylland, SydøstjyllandSe og ansøg
- Sundhedsplejerske til Modtagecenter Sandholm i Allerød (deltid)Dansk Røde Kors (Center Jelling) · Birkerød, BirkerødSe og ansøg
- Anæstesisygeplejerske søges til Sygehusenheden Ærø, OUH Svendborg SygehusRegion Syddanmark · Ærø, ÆrøSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Varebilschauffør søges24Trans · Odense SØ, Odense SØSe og ansøg
- pædagog til vuggestuen ÆblehusetBørne- og Familiecentret · Odder, OdderSe og ansøg
- Pædagog Gylling vuggestueBørne- og Familiecentret · odder, odderSe og ansøg
- Administrativ medarbejderBørne- og Familiecentret · Odder, OdderSe og ansøg
- Natte-chauffør søges til fast rute i Kolding24Trans · Kolding, KoldingSe og ansøg
- Pædagogisk håndværker/Handyman søges til JobberietAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Job med masser af fritidAnnas hushjælp · Charlottenlund, CharlottenlundSe og ansøg
- Business Consultant – East AfricaADAMCON ApSSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Anæstesisygeplejerske søges til Center for Kræft og Organsygdomme, Rigshospitalet
Region Hovedstaden · 2100 København Ø