Brænder du for AI og automatisering? Vil du være med til at forme fremtiden for et af Danmarks førende digitale marketingbureauer?
Sydøstjylland
- Lokation
- Sydøstjylland
- Virksomhed
- WeMarket
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 60.911 kr./md. (DST 2024) — se lønguiden
- Opslået
- 11. juni 2026
- Kategori
- Softwareudvikler
Om jobbet
Brænder du for AI og automatisering? Vil du være med til at forme fremtiden for et af Danmarks førende digitale marketingbureauer?
Hos WeMarket er vi på en mission. En mission for at skabe de mest effektive og værdiskabende marketingløsninger for vores kunder. Vi er overbeviste om, at fremtiden er drevet af kunstig intelligens og intelligent automatisering. Derfor søger vi nu en knivskarp og proaktiv AI Specialist, der kan hjælpe os i denne udvikling.
Er det dig, vi leder efter?
Som vores nye AI Specialist bliver du en absolut nøglespiller. Du kommer til at sidde med fingrene dybt begravet i maskinrummet, hvor du både skal optimere vores egne interne arbejdsgange og udvikle løsninger, der giver vores kunder et markant forspring over deres konkurrenter.
Din rolle vil spænde bredt – fra den indledende idé og strategi til den tekniske implementering og efterfølgende optimering.
Du bliver en vigtig del af vores ai-afdeling og med til at sikre at vi fortsat er branchens spydspids og go-to, når det kommer til at omsætte potentialet i AI og automatisering til konkrete, målbare resultater.
Ansøg her
Dine 2 vigtigste opgaver bliver
- Bygge AI-løsninger til kunder: Du vil designe og implementere skræddersyede AI- og automatiseringsløsninger, der løser specifikke udfordringer for vores e-commerce kunder – fra optimering af annoncekroner til forbedring af kundeservice.
- Integrere AI i vores ydelser: Du får til opgave at videreudvikle vores nuværende services ved at implementere AI og automatisering i tæt samarbejde med resten af huset. Du skal være med til at gøre vores ydelser endnu skarpere og mere værdifulde ved at bygge AI direkte ind i dem.
Vores forventninger til dig
Vi forventer ikke, at du kan alt på forhånd.
Men vi forventer, at du er nysgerrig, lærenem og har en dyb teknisk passion.
Du elsker at nørde med nye tools og finder en oprigtig glæde i at se, hvordan dine løsninger skaber reel forandring.
Den perfekte kandidat
- Du har siddet med digital marketing og gerne e-commerce.
- Du har brugt AI til generering af alt fra tekster til billeder og video.
- Du tænker naturligt automatisering først, for at optimere din energi og tid.
- Du er teknisk stærk og har let ved at lære nye systemer og platforme.
- Du er selvkørende, tager initiativ og er ikke bange for at kaste dig ud i nye udfordringer.
MEN mindre kan også gøre det.
Vi tror på, at vi i løbet af 1-2 måneder, kan lære dig, hvad du har brug for, for at komme godt i gang.
Så hvis du synes stillingen spændende, må du meget gerne ansøge.
Det vigtigste er, at du har mod på at lære, er nysgerrig og har teknisk snilde.
Det er en klar fordel, hvis du…
- Har erfaring med automationsplatforme som Make.com, Zapier eller n8n.
- Har erfaring med avanceret brug af AI Agenter og har brugt AI til content produktion.
- Har erfaring inden for digital marketing og især e-commerce.
- Har erfaring med at arbejde med API’er.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Sidemandsoplæring med nogle af branchens skarpeste indenfor AI i en marketingkontekst.
- Tæt samspil med vores Business Director.
- En central plads på holdet i en virksomhed, som vækster med sine kunder, og ikke på bekostning af.
- Fantastiske kollegaer, som hjælper hinanden med at blive bedre, og som passer på hinanden.
- Grundig onboarding og oplæring samt løbende uddannelse og opkvalificering.
- Tydelige mål og rammer, så du og vi ved, hvad vi løber efter.
- Ordnede arbejdsforhold med bl.a. udviklingssamtaler, frokostordning, pension og sygeforsikring.
- Gode karrieremuligheder med mulighed for at avancere i organisationen.
Ligesom os, tror du på, man kommer længst med
- Ærlighed og ordentlighed
- At yde stor service og gå langt for kunder
- At hjælpe kollegaer
- At kommunikere tydeligt
Vi vil meget gerne fortælle mere om vores virksomhed og mulighederne i stillingen.
Har du spørgsmål, kan du kontakte vores Business Director, Rasmus Stouby, på mail [email protected], og ønsker du at søge stillingen, skal du blot klikke på “ansøg” herunder.
Vi indkalder til samtaler løbende.
P.S. Hvis du er i tvivl, om det er noget for dig, så søg alligevel.
Vi tror som sagt på, at den rette person kan gøre en forskel, selv hvis du kun matcher nogle af kriterierne.
Så tøv ikke med at ansøge, hvis du brænder for at arbejde med os!
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøg her
Stillinger
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Brænder du for AI og automatisering? Vil du være med til at forme fremtiden for et af Danmarks førende digitale marketingbureauer?
WeMarket · Sydøstjylland