Er du klar til at blive ekspert i mavekirurgi? – Sygeplejerske søges til Regionshospitalet Viborg

Lokation
8800 Viborg
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
9. september 2026
Ansøgningsfrist
21. oktober 2026
Kategori
Sygeplejerske

Om jobbet

Forestil dig et job, hvor du bliver ekspert i et fedt speciale, har kollegaer der har din ryg, og en ledelse der faktisk er til stede. Lyder det for godt til at være sandt? Velkommen til Mavekirurgisk Afsnit.

Fast stilling, 37 timer/uge, skiftende vagtlag, hver 3. weekend. Start 1. november 2026 – eller tal med os om timing.

Har du særlig interesse i nattevagter, kan dette også imødekommes.

Du er

  • Nysgerrig på – eller allerede vild med – mavekirurgi
  • Klar til både akut adrenalin og planlagt kirurgi
  • Sulten på at lære og udvikle dig
  • En holdspiller, der booster stemningen
  • Mødestabil med dansk sygeplejerskeautorisation

Du får

  • Et bredt speciale med uendelige udviklingsmuligheder
  • Skræddersyet introforløb og mentor, der har din ryg
  • Egen hånd på vagtplanen via "Min Tid"
  • Fast onsdagsundervisning hver eneste uge
  • Mulighed for at rykke videre til vores mavekirurgiske klinik
  • Flotte, moderne enestuer
  • En ledelse, der faktisk lytter

Om afsnittet

Vi tager os af patienter med kirurgiske udfordringer i den øvre mave-tarmkanal - spiserør, mavesæk, galdeveje, bugspytkirtel – plus bryst- og overvægtskirurgi (vi har regionsfunktion). Forløbene spænder fra hurtige og simple til de virkelig komplekse.

Vi kører i teams - sygeplejerske og social- og sundhedsassistent som makkerpar - med fuld fokus på faglighed og kvalitet. Vi klæder også næste generation på: sygeplejestuderende og SOSU-elever er en fast del af hverdagen.

Hos os skal det være sjovt – eller i hvert fald rart – at gå på arbejde. Højt til loftet, plads til skæve idéer, og en tone hvor humor er velkommen. Når du er klar til mere ansvar, er der masser af nøglefunktioner og specialopgaver at hoppe i.

Storfamilien

Vi er en del af Kirurgi – en selvstændig afdeling med både Mavekirurgisk og Tarmkirurgisk Afsnit. Vi arbejder desuden tæt sammen med Karkirurgi, og alle tre sengeafsnit ligger side om side på samme etage – det giver et stærkt tværfagligt samarbejde og masser af fleksibilitet. Derudover har vi 5 klinikker, som delvist bemandes af oplært personale fra afsnittene.

Hvert af de 3 afsnit har sin egen oversygeplejerske, der samarbejder tæt på tværs – så ledelsen altid er tæt på dig i hverdagen.

Mandag den 12. oktober og tirsdag den 20. oktober fra 15.30 - 17.30 har du mulighed for at møde op på job cafe og møde os på Mavekirurgisk Afsnit i mødelokale 1, 7. etage, bygning 4, Regionshospitalet Viborg. Her kan du stille spørgsmål til stillingen mm. , se afdelingen og møde dine kommende kollegaer. Du er velkommen til at tage en ansøgning med.

Vi glæder os til at høre fra dig

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Majbritt Kyung Hee Søgaard på tlf. +45 7844 6373.

Din ansøgning

Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 21. oktober 2026.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her .

Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Er du klar til at blive ekspert i mavekirurgi? – Sygeplejerske søges til Regionshospitalet Viborg

Region Midtjylland · 8800 Viborg