ARoS søger formidlingsudvikler med ansvar for kreative formater

Lokation
8000
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
1. oktober 2026
Ansøgningsfrist
18. oktober 2026
Kategori
Kunstformidler

Om jobbet

Vil du udvikle nye måder, hvor gæster

kan møde kunsten gennem kreativitet og deltagelse?

Som en del af ARoS'

Vision 2033 arbejder

vi på at styrke museets relation til publikum og skabe relevante og engagerende

møder med kunsten. I de kommende år vil vi blandt andet sætte endnu mere fokus

på kreativitet og deltagelse.

Vores ambition er at etablere et

permanent kreativt værksted på ARoS og udvikle kreative formater for børn,

unge, voksne og skoler. Derfor søger vi en formidlingsudvikler med særligt

ansvar for formater, hvor gæsterne får mulighed for selv at skabe - eksempelvis

i kreative rum i udstillingerne, gennem aktiviteter i et åbent værksted eller i

workshops og længerevarende forløb, hvor gæster arbejder undersøgende og

skabende med forskellige materialer og udtryksformer.

Som de øvrige formidlingsudviklere

bliver du også en del af den samlende formidlingsopgave i ARoS, Public

Engagement og skal udvikle og realisere formidling til museets udstillinger. Stillingen

rummer både konceptudvikling, projektledelse, drift og konkret afvikling. Du

skal derfor både have lyst til at udvikle nye formater og til selv at stå på

gulvet, når en workshop, talk eller anden aktivitet gennemføres.

Jobprofil

Public Engagement

består af fem formidlingsudviklere, en studentermedhjælper og cirka 20

formidlingsassistenter. Formidlingsudviklerne har hver deres ansvarsområder, og

løser samtidig en række fælles formidlingsopgaver på tværs af museets

udstillinger og program.

Du kommer ind i teamet på et

tidspunkt, hvor afdelingen er under udvikling, og får derfor mulighed for at

præge både pilotprojektet og den langsigtede udvikling af kreative og

deltagende formater på ARoS.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte

  • Formidlingsprojektleder på 1-2

særudstillinger om året i samarbejde med kolleger på tværs af museet. Du

får ansvar for at udvikle og realisere den relevante formidling til den

konkrete udstilling. Det kan være talks, debatter, workshops, performances

eller andre undersøgende eller eksperimenterende formater, der bringer

kunsten, publikum og aktuelle perspektiver i spil. Du bidrager samtidig

til kollegernes projektlederopgaver på andre særudstillinger.

  • Projektleder på et pilotprojekt

for et kreativt værksted med opstart i slutningen af 2026, herunder

udvikling af koncept, indhold og aktiviteter samt opsamling på erfaringer,

der kan kvalificere den videre udvikling af området og ambitionen om et

permanent kreativt værksted på ARoS.

  • Udvikling af åbne kreative

aktiviteter og workshops for børn, familier, unge og voksne - både som

selvstændige tilbud og i relation til museets udstillinger. Det kunne også

være længerevarende kreative formater, eksempelvis billedskole eller andre

forløb, hvor gæsterne får mulighed for at arbejde mere kontinuerligt og

fordybet med kreativ praksis.

  • Planlægning, koordinering og

praktisk afvikling af aktiviteter og arrangementer. Du skal have lyst til

selv at være til stede og tage ansvar i forbindelse med afvikling af talks,

workshops eller andre publikumsaktiviteter.

Din profil

Du skal have en bred formidlingsfaglig

værktøjskasse og kunne se forskellige muligheder for at skabe relevante møder

mellem kunst, publikum. Du skal kunne tænke konceptuelt og ambitiøst, men

samtidig have blik for alt det, der skal fungere, når vi sammen med kolleger

med forskellige fagligheder skal have et helt hus til at fungere optimalt.

Vi forestiller os, at du har en

relevant videregående uddannelse inden for eksempelvis kunsthistorie, æstetik

og kultur, museologi, design, kunst, kulturformidling eller et beslægtet

område. Vi forventer, at du har mindst tre års erhvervserfaring samt konkret

erfaring med at udviklet kreative eller deltagelsesbaserede formater på en

kunst- eller kulturinstitution.

Du kan have erfaring fra egen kreativ

eller kunstnerisk praksis, men det er ikke en forudsætning. Det afgørende er,

at du har en stærk forståelse for kreative processer og for, hvordan man skaber

rammer, der giver andre lyst og mod til at undersøge, eksperimentere og skabe.

Vi lægger derudover vægt på, at du

  • har dokumenteret

erfaring med at udvikle kreative aktiviteter, workshops eller andre

deltagelsesbaserede formater, hvor gæsterne selv får mulighed for at skabe

og arbejde med hænderne

  • er

struktureret og kan håndtere den koordinering og de praktiske opgaver, der

følger med, når idéer skal realiseres

  • kan

omsætte kunstneriske og formidlingsfaglige idéer til stærke og

tilgængelige publikumsoplevelser

  • har dokumenteret

erfaring med at arbejde strategisk med forskellige målgrupper og udvikle

formater, der fungerer for både børn, unge og voksne

  • er

en holdspiller, der ser godt samarbejde - i afdelingen, på tværs af museet

og med eksterne samarbejdspartnere - som afgørende for, at vi lykkes med

vores opgaver.

Vi tilbyder

Du får en alsidig stilling, hvor du

både får et særligt ansvar for at udvikle et nyt område på ARoS og bliver en

del af den bredere formidlingsopgave omkring museets udstillinger og program.

Du får mulighed for både at udvikle nye idéer, føre dem ud i livet og møde gæsterne,

når formidlingen finder sted.

Du bliver en del af et fagligt stærkt

og tillidsfuldt team med fire andre fastansatte kolleger. Du får engagerede og

kompetente kolleger, der er optagede af at udvikle ARoS og sammen skabe

oplevelser i verdensklasse.

Din arbejdsplads ligger i hjertet af

Aarhus med blandt andre Aarhus Symfoniorkester, Musikhuset, Aarhus Festuge,

Børnekulturhuset, Bora Bora, Godsbanen og Den Gamle By som nære naboer og gode

samarbejdspartnere.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer

om ugen. Du refererer til afdelingslederen for Public Engagement, Birgitte

Folmann.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst

indgået mellem Staten og Dansk Magisterforening. Startlønnen for en

kandidatuddannet ligger på 35.732 kr. pr. måned inkl. pension. Alt efter din

relevante erhvervserfaring og anciennitet vil lønnen jf. basisindplaceringen

kunne være op til 43.541 kr. pr. måned inkl. pension.

Derudover kommer et funktionstillæg på 1.922

kr. pr. måned inkl. pension for lejlighedsvis arbejde på aftener og

ferieperioder i forbindelse med arrangementer i Public Engagement.

Har du uddybende spørgsmål, er du

velkommen til at sende en mail til afdelingsleder Birgitte Folmann på

[email protected], så vender hun tilbage til dig.

Processen

Ansøgningsfrist for at indsende CV og

en motiveret ansøgning er søndag den 18. oktober 2026.

  • samtale afholdes den 22. oktober (vi

inviterer først til samtale den 20. oktober), og vi forventer at udtage ca. fem

kandidater til første samtale.

Hvis vi mener, der er behov for det,

afholder vi 2. samtale den 27. oktober mellem 8 og 11.

Vi ønsker stillingen besat pr. 1.

december.

Vi glæder os til at høre fra dig - og

ser meget frem til at læse din ansøgning og dit CV.

Om ARoS

ARoS er et internationalt kunstmuseum

midt i Aarhus med seks gallerier, et offentligt Art Square og en hel etage

dedikeret til installationskunst. Flere end 600.000 besøgende kommer årligt

til ARoS for kunstneriske oplevelser, for at shoppe i ARoS Butik,

spise i ARoS Café og Orangeri eller blot nyde den ikoniske

arkitektur og beliggenhed. Med det nyligt åbnede Skyspace af James Turrell, As

Seen Below , og nye kunstneriske satsninger har vi ambitiøse mål om at

tiltrække endnu flere gæster.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

ARoS søger formidlingsudvikler med ansvar for kreative formater

ARoS Aarhus Kunstmuseum · 8000