Adjunkt/lektor til undervisning inden for dansk og livsoplysning

Lokation
5230 Odense M
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
9. november 2026
Ansøgningsfrist
24. november 2026
Kategori
Adjunkt, professionshøjskole

Om jobbet

På læreruddannelsen søger vi en stærk og engageret profil inden for undervisningsfaget dansk samt i grundfaget livsoplysning. I stillingen indgår også varetagelse af funktionen som bachelorkoordinator ved læreruddannelsen samt forsknings- og udviklingsaktiviteter i relation til grundskoleområdet.

Jobbet

I læreruddannelsen arbejder vi målrettet på at sætte de studerende i stand til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i grundskolefagets kompetenceområder samt bidrage til, at vores studerende kan gå videre til andre typer studier.

Dit bidrag vil være undervisning, vejledning og prøveafvikling i undervisningsfaget dansk, indskolings- og udskolingsspecialisering samt i grundfaget livsoplysning. Fagenes mål og indhold findes beskrevet i Læreruddannelsens Bekendtgørelse . Du vil endvidere skulle fungere som vejleder og eksaminator i forbindelse med de studerendes praktik, førsteårsprøve og professionsprøve.

I stillingen indgår også funktionen som bachelorkoordinator ved læreruddannelsen, indeholdende ansvar for tilrettelæggelse af bachelorforløbet, fordeling af vejledere samt gennemførelse af bachelorworkshops.

Varetagelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter ved Center for Anvendt Forskning i Pædagogik og Skole samt efter- og videreuddannelse af lærere i afdelingen for Kompetence- og Organisationsudvikling vil ligeledes indgå som en del af stillingens indhold.

Din profil

  • Det er et krav, at du har en kandidatuddannelse og evt. en ph.d.-grad inden for områderne dansk og religion/kristendom eller tilsvarende.
  • Du skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med kolleger, både i fag og på tværs af fagområder, fx i forbindelse med tilrettelæggelse af de studerendes praktik.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med undervisning på en videregående uddannelse, gerne en professionsuddannelse.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til grundskoleområdet.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med forsknings- og udviklingsaktiviteter, gerne i relation til uddannelses- og/eller skoleområdet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes pr. 1. januar 2027 eller snarest derefter. Din gennemsnitlige arbejdstid vil være 37 timer pr. uge.

Dit primære ansættelsessted vil være Niels Bohrs Allé 1, Odense M, men der kan være tale om mødeaktivitet på UCLs øvrige adresser i Odense C, Svendborg, Vejle eller Jelling.

Ansættelsen sker i henhold til cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten samt bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole . Stillingen er omfattet af principperne om Nyløn.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb, jvf. Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner . Et adjunktforløb er på maksimalt 4 år.

Bliver du ansat som lektor, ser vi gerne, at du er lektorbedømt efter stillingsstrukturen fra 2013.

Er du lektorbedømt efter tidligere stillingsstrukturer, kan du efter aftale vælge, at ansættelsen sker på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår efter stillingsstruktur fra 2003, hvilket blandt andet kan have indflydelse på størrelsen af dit lektortillæg samt muligheden for at kunne blive udpeget som medlem af lektorbedømmelsesudvalg.

Alternativt kan du aftale fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur og efter reglerne i kapitel 5 i Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. Bedømmelsen sker på grundlag af en kort lektoranmodning på 8 sider vedrørende kompetencer inden for forskning og udvikling. Anmodningen skal afleveres til UCL i forbindelse med ansættelsesprocessen.

Bedømmelsen afgøres på 3-6 uger af et eksternt bedømmelsesudvalg nedsat af UCL. Ved evt. negativbedømmelsen kan ansættelsen ske efter tidligere stillingsstruktur eller som adjunkt.

UCL tilbyder vejledning i forbindelse med udarbejdelse af anmodningen.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelses- og forskningsleder Nanna Breinholt Klitø på [email protected] , mobil 5115 5664.

Sådan søger du

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via ucl.dk/job senest den 24. november 2026.

Vi forventer at holde samtaler i uge 50.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Adjunkt/lektor til undervisning inden for dansk og livsoplysning

UCL Erhvervsakademi & Professionshøjskole S/I · 5230 Odense M