Assisterende projektleder til Areal- og Rettighedsteamet (Barselsvikariat)

Metroselskabet I/S

2300 København

Lokation
2300 København
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
20. oktober 2026
Ansøgningsfrist
6. november 2026
Kategori
Projektleder

Om jobbet

Vil du være med til at forme fremtidens metro i København og bidrage til en mere bæredygtig transport? Så er du måske vores nye assisterende projektleder i Areal- og Rettighedsteamet hos Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, hvor du skal bidrage til arbejdet med forlængelsen af metrolinjen M4 til Nordhavn.

Om jobbet

Du bliver en del af et fagligt stærkt team, der arbejder med nogle af de mest komplekse grænseflader i vores projekter. Som assisterende projektleder får du en vigtig rolle i at understøtte projektledelsen og bidrage til at sikre fremdrift og et godt beslutningsgrundlag på areal- og rettighedsområdet på forlængelsen af M4 til Nordhavn.

Dine opgaver vil blandt andet være at

  • Understøtte projektledelsen i spørgsmål om arealerhvervelse, såsom ekspropriation, matrikulære forhold, planlovgivning samt aftaleindgåelse.
  • Bidrage til gode og konstruktive samarbejder med berørte lodsejere, tredjeparter, myndigheder, erhvervsdrivende og lignende.
  • Samarbejde med rådgiverteams på tværs af flere fagdiscipliner og bidrage til at sikre sammenhæng mellem projektets forskellige arbejdsområder.
  • Koordinere og følge op på IT-relaterede opgaver og de IT-systemer, der understøtter projektet. Det indebærer at du sætter dig ind i systemernes funktioner, afklare behov og udfordringer og sikre fremdrift på tværs af relevante parter.

Afhængigt af din profil kan stillingen have særlig tyngde på enten det juridiske og aftalemæssige område eller på projektledelse, koordinering og IT.

Din profil

Det vigtigste er, at du har interesse for og gerne kendskab til areal- og rettighedsområdet. Du trives med en koordinerende rolle, hvor du på tværs af fagligheder, inddrager relevante parter både internt og eksternt og skabe dialog og fremdrift. Samtidig tager du ansvar for, at dine opgaver når i mål som planlagt. Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring.

Derudover forestiller vi os, at du

  • Har en relevant videregående uddannelse, f.eks. som landinspektør, byplanlægger, generalist eller lignende.
  • Stærke skriftlige og sproglige kompetencer på både dansk og engelsk
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for at følge opgaver til dørs
  • Har interesse for digitale værktøjer og IT-systemer

Vi tilbyder

Metroselskabet tilbyder et udfordrende og selvstændigt job i en moderne og international organisation i udvikling. Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår, et godt samarbejdsklima og engagerede kollegaer, der ønsker at gøre en positiv forskel for den offentlige transport.

Du vil indgå i Areal- og Rettighedsteamet, der er et team på 7 medarbejdere sammensat af advokater, ingeniører, landinspektører og generalister. Teamet er præget af en uhøjtidelig omgangstone, professionalisme og ikke mindst en god samarbejdsånd. Teamet er en del af enheden Arealer, Rettigheder og Byudvikling med i alt 20 medarbejdere.

Ansættelse og kontakt

For flere oplysninger om stillingen kontakt Teamchef Anette Pøhl på telefonnummer +45 7242 4843.

Ansættelsesperiode: Stillingen er et barselsvikariat og løber til og med den 31. december 2027.

Vi holder samtaler løbende - ansøgningsfrist: 6. november 2026

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Assisterende projektleder til Areal- og Rettighedsteamet (Barselsvikariat)

Metroselskabet I/S · 2300 København