Assisterende teamleder søges til Velkomsthuset i retspsykiatrien på Psykiatrisk Center Sct. Hans
4000 Roskilde
- Lokation
- 4000 Roskilde
- Virksomhed
- Region Hovedstaden
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 29. september 2026
- Ansøgningsfrist
- 18. oktober 2026
- Kategori
- Teamleder
Om jobbet
Vil du være med til at skabe trygge og professionelle rammer i Danmarks største retspsykiatriske bygning? Har du erfaring med sikkerhed, ledelse og koordinering, og motiveres du af at arbejde i en organisation, hvor samarbejde, kommunikation og sikkerhed er afgørende for kerneopgaven?
Så er stillingen som assisterende teamleder i Velkomsthuset måske noget for dig. Du bliver en central del af ledelsen af Velkomsthuset og får sammen med teamlederen ansvar for den daglige drift, medarbejderne og udviklingen af området.
Beskrivelse af Velkomsthuset
Velkomsthuset er placeret i den retspsykiatriske bygning Udsigten på Psykiatrisk Center Sct. Hans og fungerer som adgangs- og servicefunktion for patienter, pårørende, samarbejdspartnere og øvrige besøgende.
Velkomsthusets medarbejdere varetager blandt andet sikkerhedsopgaver, visitationer og adgangskontrol. Velkomsthuset er organisatorisk forankret i Psykiatriens Vikarcenter og der arbejdes tæt sammen med de kliniske afsnit, samt en række interne og eksterne samarbejdspartnere.
Din rolle som assisterende teamleder i Velkomsthuset
Som assisterende teamleder bliver du teamlederens nærmeste sparringspartner og får et medansvar for den daglige ledelse og koordinering af Velkomsthusets medarbejdere. Du vil både arbejde med ledelsesopgaver, administrative opgaver og ved behov deltage aktivt i den daglige drift.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte
- deltagelse i ledelsen og koordineringen af medarbejderne i Velkomsthuset
- håndtering af sygefravær i samarbejde med teamlederen
- faglig sparring til medarbejderne og ledelsesmæssig sparring til teamlederen
- deltagelse i rekruttering, introduktion og oplæring af nye medarbejdere
- medvirken til at sikre, at gældende vejledninger, instrukser, love og patientrettigheder efterleves
- varetagelse af administrative opgaver og sikring af god kommunikation mellem Velkomsthuset, Psykiatrisk Center Sct. Hans og Psykiatriens Vikarcenter
Stillingen indebærer desuden, at du sammen med teamlederen deler det ledelsesmæssige ansvar i weekender, ferieperioder og på helligdage.
Dine kompetencer og erfaring
Det er en fordel hvis du har ledelseserfaring, som gør dig i stand til at sætte rammer og retning ift. personaleledelse samt meget gerne at du har:
- flair for sikkerhed og kendskab til visitation af personer
- erfaring fra sikkerhedsbranchen eller kendskab til sundhedssektoren og psykiatriske
- patienter
- gode it-kundskaber (vi anvender Office pakken, Sundhedsplatformen og Optima)
- fokus på god service og patientrettigheder
- er lyttende, involverende og bidrager til et positivt arbejdsmiljø, og kommunikerer tydeligt og professionelt med både medarbejdere og samarbejdspartnere
Gode grunde til at søge stillingen
Du skal søge stillingen hvis du ønsker en selvstændig og afvekslende hverdag med indflydelse på den daglige drift. En hverdag med mulighed for at præge arbejdsgange, sikkerhedsprocedurer og den fortsatte udvikling af Velkomsthuset, samt mulighed for styrkelse af dine ledelsesmæssige kompetencer i tæt samarbejde med teamlederen.
Vores tilgang til opgaveløsningen bygger på tillid, selvstændighed, medindflydelse og et tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Du vil få en grundig introduktion til arbejdsområderne, processerne og de systemer, du skal anvende i det daglige arbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Tiltrædelse hurtigst mulig eller efter aftale.
I forbindelse med ansættelsen beder vi dig fremvise en straffeattest.
Du ansættes i henhold til overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. med lønindplacering som specialist. Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og HK Kommunal.
Dit daglige arbejdssted er Psykiatrisk Center Sct. Hans, Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde.
Vil du være vores nye kollega?
Vi tilbyder dig et spændende job med fokus på samarbejde, kommunikation og sikkerhed. Lyder det som jobbet for dig, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning.
Spørgsmål og ansøgning
Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Ole Ravnshøj-Marland på tlf. 24 22 39 01 eller leder af Psykiatriens Vikarcenter Søren Debel på tlf. 38 64 01 10.
Send din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser via linket senest den 18. oktober 2026. Vi forventer at afholde samtaler ultimo oktober 2026.
Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Team Lead, Onboarding (CDD)Lunar ApS · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Team Lead, Ongoing Due DiligenceLunar ApS · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Teamleder til Socialt Bæredygtige IndkøbKøbenhavns Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Teamledere til Kontor for Prøver, Eksamen og TestGenitor ApS · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Teamleder til færdigvareproduktion i KøgeReQruiting ApSSe og ansøg
- Har du styr på produktionsplanlægning og koordinering? Teamleder søges til O.H IndustriTEMP TEAM A/S · Ikast, IkastSe og ansøg
- We are looking for an engaged Team Leader with strong communication skillsCLEAN-WORKS ApS · København Ø, København ØSe og ansøg
- Teamleder til statens digitale arbejdspladsStatens It · Ballerup, BallerupSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- BYGGESAGSBEHANDLER TIL ALLERØD KOMMUNEAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Erfaren procesoperatør søges på natholdJobTeam A/SSe og ansøg
- Produktionsmedarbejder med fødevare-erfaring søges nær SkanderborgJobTeam A/SSe og ansøg
- Industritekniker søges til præcisionsarbejde nær HørningJobTeam Metal A/SSe og ansøg
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SSe og ansøg
- Maskinsnedker / Møbelsnedker søges til produktion af specialinventar nær Ikast (4-dages uge)JobTeam A/SSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Assisterende teamleder søges til Velkomsthuset i retspsykiatrien på Psykiatrisk Center Sct. Hans
Region Hovedstaden · 4000 Roskilde