Audiologiassistent til Kommunikationssamarbejde Midt

Lokation
8900 Randers C
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist
22. oktober 2026
Kategori
Audiologiassistent

Om jobbet

Vil du være med til at gøre en mærkbar forskel i hverdagen for mennesker med høretab?

Hos Kommunikationssamarbejde Midt oplever vi stor efterspørgsel på vores hørefaglige indsats, og derfor udvider vi vores høreteam.

I den forbindelse søger vi en audiologiassistent, der brænder for både det audiologiske fag og for tæt borgerkontakt. Her møder du borgere, hvor din faglighed gør en reel forskel – ofte fra første møde.

Vi tilbyder en fast stilling på 32-37 timer om ugen med tiltrædelse 1. december 2026 eller efter aftale.

Hvorfor vælge os?

Kommunikationssamarbejde Midt holder til i Randers Sundhedscenter – et hus fyldt med både kommunale, regionale og private aktører.

Hos os er der god energi og et stærkt kollegialt fællesskab. Sammen løfter vi opgaver for borgere i Favrskov, Syddjurs, Norddjurs og Randers Kommuner.

Du bliver en del af et organiseret og løsningsorienteret høreteam med hørekonsulenter, hørevejledere og sekretærer. Vi arbejder tæt sammen, hjælper hinanden og holder en humoristisk og uformel tone i hverdagen. Udfordringerne hos borgerne spænder bredt lige fra ukomplicerede til komplekse høretab, hvilket gør arbejdet både alsidigt og fagligt spændende.

Dine opgaver

Som audiologiassistent kommer du til at arbejde bredt inden for det audiologiske område, blandt andet med

  • Justering af offentligt anskaffede høreapparater
  • Udrede behov for høretekniske hjælpemidler og instruere i brugen heraf
  • Lejlighedsvise hjemmebesøg
  • Rådgivning og vejledning af borgere i forhold til deres høreproblematikker
  • Tage aftryk til propper
  • Passe decentrale træffesteder sammen med resten af teamet

Det får du hos os

  • En arbejdsdag, der byder på stor selvstændighed og mulighed for at tilrettelægge dine egne opgaver
  • Et fagligt stærkt team, der hjælper hinanden
  • En hverdag med mange glade borgere, hvor din indsats gør en tydelig forskel
  • Fleksible arbejdstider

Hvem er du?

Du har en relevant hørefaglig uddannelse, fx audiologiassistent – meget gerne med erfaring fra ovenstående områder.

Du trives i et fagligt stærkt miljø, er selvstændig, struktureret og har lyst til at være en del af et team, hvor alle bidrager positivt til både opgaver og arbejdsmiljø.

Der indgår kørsel i alle fire kommuner. Det er derfor et krav, at du har kørekort. Vi har firmabiler til rådighed.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Tiltrædelse er den 1. december 2026 eller efter aftale.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest samt referencer.

Randers Kommune er en røgfri arbejdsplads, dvs. at der ikke må ryges i arbejdstiden.

Yderligere oplysninger

Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte hørekonsulent Trine Tornbjerg på telefon 23 31 75 04 eller afdelingsleder Mette Ulstrup på telefon 29 64 17 69.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Frist

Søg via linket senest torsdag den 22. oktober 2026.

Samtaler forventes afholdt mandag den 26. oktober 2026.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Audiologiassistent til Kommunikationssamarbejde Midt

Omr SYD Borgerteam frit valg · 8900 Randers C