Bliv en vigtig voksen i Leeloos hverdag – Midlertidig § 32-støtte på Amager

Lokation
2730 Herlev
Arbejdstid
Deltid
Deltidstimer
19–20 timer/uge
Opslået
6. oktober 2026
Ansøgningsfrist
1. november 2026
Kategori
Socialpædagog

Om jobbet

Har du lyst til at gøre en reel forskel for en ung pige med særlige behov? Trives du med at skabe tryghed, struktur og nærvær – og drømmer du om et arbejde, hvor relationen er det vigtigste arbejdsredskab?

Så er det måske dig, vi søger.

Olivia Danmark søger en engageret og relationsstærk medarbejder til en midlertidig støtteopgave hos 14-årige Leeloo , som bor sammen med sin mor på Amager.

Stillingen er bevilliget efter Barnets Lov § 32 og er midlertidig i op til 1 år , eller indtil der etableres et mere varigt tilbud. Timetallet kan løbende blive justeret i takt med Leeloos udvikling, familiens behov og den kommunale bevilling.

Hvem er Leeloo?

Leeloo er en sød og rolig pige, som holder af nærvær, kreative aktiviteter, musik, telefon og iPad. Efter skole har hun ofte brug for en stille eftermiddag, hvor hun kan slappe af sammen med en tryg voksen.

Hun har tuberøs sklerose, epilepsi, ADHD og en udviklingshæmning, hvilket betyder, at hun har behov for struktur, forudsigelighed og en genkendelig voksen, som kan støtte hende gennem dagens aktiviteter.

Det vigtigste for Leeloo er ikke, at der hele tiden sker noget – men at hun oplever ro, tryghed og en voksen, som er nærværende og følger hendes tempo.

Om arbejdsopgaven

Du bliver en vigtig del af Leeloos hverdag og arbejder ud fra en fast og struktureret dagsplan.

Mandag, onsdag og fredag er skoledage. Leeloo kommer hjem med taxa ved vagtens start, hvor du tager imod hende. Herefter følger I en rolig eftermiddagsstruktur med snack, hyggeligt samvær og aktiviteter, der tager udgangspunkt i hendes dagsform. Det kan eksempelvis være kreative aktiviteter, musik, tegning eller spil på telefon eller iPad.

Den lange vagt ligger ca hver anden torsdag , afhængigt af mors arbejdsplan. På denne dag har Leeloo fri fra skole, og I følger en fast dagstruktur med pædagogisk støtte, måltidsstøtte og rolige aktiviteter. Hvis vejret og Leeloos dagsform tillader det, kan I også gå en kort tur eller lave andre mindre aktiviteter uden for hjemmet.

Du arbejder alene i hjemmet, men bliver grundigt introduceret til både den pædagogiske indsats og Leeloos behov. Du modtager løbende sparring fra områdelederen.

OBS! Der er kat i hjemmet

Vi søger dig, som

Er uddannet pædagog, pædagogisk assistent, social- og sundhedsassistent eller har anden relevant socialfaglig baggrund. Har du solid erfaring fra lignende støtteopgaver, hører vi også meget gerne fra dig.

  • Er rolig, omsorgsfuld og tålmodig.
  • Kan skabe struktur og trygge rammer.
  • Trives med at arbejde selvstændigt.
  • Har en anerkendende tilgang og arbejder naturligt ud fra Low Arousal-principper.
  • Har lyst til at blive en vigtig og genkendelig voksen i Leeloos hverdag.

Vi tilbyder

  • En meningsfuld og fagligt spændende støtteopgave.
  • Grundig introduktion og oplæring.
  • Gode lønvilkår efter overenskomst og erfaring (Der aflønnes efter kvalifikationer og erfaring)
  • Oplæring i den pædagogiske indsats samt observation af epilepsi og håndtering af anfald efter en fast epilepsiplan.
  • Løbende faglig sparring og tæt kontakt med områdelederen.
  • Mulighed for at gøre en mærkbar forskel for et barn og hendes familie.

Arbejdstid

Den nuværende vagtplan er

Mandag kl. 12.00–16.00

Onsdag kl. 12.00–15.45

Fredag kl. 12.00–15.45

Torsdag hver 2 uge fra kl. 07.30–15.45

Opstart hurtigst muligt og efter aftale.

Ansøgning

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Eva Friis på tlf. 93102133.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Bliv en vigtig voksen i Leeloos hverdag – Midlertidig § 32-støtte på Amager

OLIVIA DANMARK A/S · 2730 Herlev