Bliv IT-overvågningsspecialist i Forsvarsministeriets IT-organisation, Cyberdivisionen i Hvidovre
2650 Hvidovre · Delvist remote
- Lokation
- 2650 Hvidovre · Delvist remote
- Virksomhed
- Svanemøllens Kaserne
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 14. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 9. november 2026
- Kategori
- IKT-supportmedarbejder
Om jobbet
Vil du være med til at udvikle overvågningen af Forsvarets kritiske cyberinfrastruktur? Som IT-overvågningsspecialist bliver du en central del af et stærkt team, der sikrer stabil drift og bidrager direkte til Forsvarets operative opgaveløsning.
Om os
Operationscentret, som hører under Operationsafdelingen i Cyberdivisionen, er ansvarlig for at overvåge Forsvarets komplekse IT-systemer – så vi kan varetage Danmarks interesser - hjemme og i udlandet.
Vi er en sektion med engagerede og dygtige specialister, sagsbehandlere og officerer, som arbejder tæt sammen om at sikre en stabil IT-drift. Cyberdivisionen er en af landets største IT-organisationer, og vi leverer IT-services til mere end 20.000 brugere nationalt og internationalt. Operationsafdelingen spiller en central rolle i opbygningen af Forsvarets IT- og cyberkapaciteter.
Vi har en uformel omgangstone i et dynamisk og samarbejdsorienteret miljø, med højt til loftet og godt humør. Vi lægger samtidig vægt på et godt arbejdsmiljø med moderne rammer, fleksible arbejdstider og en kultur præget af åbenhed og faglighed.
Om stillingen
Der er tale om en nyoprettet stilling, i en sektion med høj faglighed og hvor du bliver en del af et team bestående af kollegaer, ledere og en sektionschef.
Som overvågningsspecialist arbejder du med at overvåge komplekse IT-systemer, herunder
- Overvåge tilstanden af de IT-services, som Cyberdivisionen er ansvarlig for
- Overvåge og forebygge driftshændelser
- Fastholde et situationsbillede
- Deltage i analyse af aktuelle driftshændelser med henblik på at kunne udlede, hvor problemerne stammer fra
- Arbejde selvstændigt med sager om driftshændelser
- Samarbejde med Service Managers og fagspecialister med flere, med henblik på at håndtere mere komplekse sager
- Bidrage til den løbende optimering af overvågning og sags håndtering
Indledningsvist vil stillingen skulle varetages inden for normal arbejdstid, og have væsentligt fokus på udvikling af overvågningskapaciteten. På sigt er den tiltænkt at blive inddraget i en 24/7 vagtturnus.
Du har fast arbejdsplads i Hvidovre, og grundet arbejdets sensitive karakter vil der være begrænset mulighed for hjemmearbejde.
Om dig
Vi forestiller os, du er uddannet IT-supporter eller datateknikker. Du kan også have en anden baggrund med relevant erfaring.
Du er samarbejdsorienteret, har indgående forståelse for IT og trives med at arbejde i et dynamisk miljø. Du forstår, hvordan din indsats bidrager til Forsvarets operative opgaver, og du er motiveret af at skabe løsninger, der gør en reel forskel.
Det er en fordel, hvis du
- Har erfaring med IT-overvågning og incident håndtering fra tidligere, gerne i større organisationer
- Kender til ITIL, WAN og virtualisering
- Har gode dansk- og engelskkundskaber i både skrift og tale
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Hvidovre.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Nørly Løvenskjold på telefon 2284 0196 alternativt fg. Sektionschef Daniella Kleemann Bølcko på telefon 2099 2491
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange på telefon 3266 5818.
Ansøgningsfristen er den 9. november 2026, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler derefter. Vi venter gerne på den rigtige kandidat.
Du søger stillingen via linket i opslaget. Vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er Danmarks centrale myndighed for forsvarets og beredskabets materiel, it og cybersikkerhed i fred, krise og krig. Vi arbejder for at sikre, at det samlede forsvar er udstyret, opdateret og operativt — i en tid, hvor kravene til hastighed og kampkraft aldrig har været større. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og resten af Forsvarsministeriets koncern.
Det er vores it-medarbejdere, der dagligt er med til at afværge de cyberangreb, koncernen udsættes for. Vi er en mangfoldig organisation med ca. 2.500 medarbejdere — civile og militære — fordelt ud over hele Kongeriget.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Cyberdivisionen søger leder til Lokal IT Servicecenter på Aalborg FlyvestationForsvaret · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- IT-specialist til Lokal IT Servicecenter ved PersonelkommandoenForsvaret · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Teknisk supporter til AURA FiberAURA Energi · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- IT-supportmedarbejder til Samsø KommuneSamsø Kommune · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Studieassistent til IT-tjenester – offshore vindindustriCadeler A/S · Sydøstjylland, SydøstjyllandSe og ansøg
- Student Assistant - Netto IT SupportNetto · Østsjælland, ØstsjællandSe og ansøg
- Cyberdivisionen søger IT-supporter til lokal IT på Almegårds KaserneSvanemøllens Kaserne · Rønne, RønneSe og ansøg
- Cyberdivisionen søger IT-Specialist til Lokal IT Servicecenter i BallerupSvanemøllens Kaserne · Ballerup, BallerupSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Employees for warehouse in TaulovMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Production worker for company in GiveMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Senior Composite Process Technology Manager, FPRTMOMENT A/S · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- Senior Technical Project Manager i SvenstrupRandstad · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- produktionsmedarbejdere i MidtjyllandRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- arbejdsmiljøkoordinator (AMK) i SyddanmarkRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Principal Solution Advisor, SaaSSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Account ManagerARROW ECS DENMARK A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Bliv IT-overvågningsspecialist i Forsvarsministeriets IT-organisation, Cyberdivisionen i Hvidovre
Svanemøllens Kaserne · 2650 Hvidovre · Delvist remote