Bliv sundhedsfaglig nattevagt på Rønnebo – skab ro og tryghed i et fast 7/7-rul
2400 København
- Lokation
- 2400 København
- Virksomhed
- Københavns Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 38.697 kr./md. (DST 2024) — se lønguiden
- Opslået
- 7. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 23. oktober 2026
- Kategori
- Social- og sundhedsassistent
Om jobbet
Arbejder du bedst om natten? Ved du, hvordan du skaber ro og tryghed for beboerne ud på de små timer? Og har du lyst til et godt kollegaskab med din faste makker?
Så har vi et spændende job til dig.
Et trygt hjem med specialiseret støtte
Rønnebo er et § 108-botilbud for mennesker med psykiske udfordringer som skizofreni og svære affektive forstyrrelser med tilbagevendende psykoser. Her bor 64 beboere i alderen 30-87 år. Nogle beboere har tillige somatiske sygdomme eller fysiske funktionsnedsættelser, og andre står over for udfordringer med misbrug, som vi håndterer i tæt samarbejde med eksterne specialister. Flere af beboerne har brug for støtte til social kontakt og til at indgå i samfundslivet generelt.
Vi støtter beboerne
Du får arbejdsplads på botilbuddet Rønnebo og dækker sammen med en kollega nattevagten i et 7/7-rul fra mandag til søndag i ulige uger. To andre faste nattevagter dækker den modsatte vagtuge, hvilket skaber kontinuitet og et tæt samarbejde.
Vi arbejder recoveryorienteret og rehabiliterende. Vi har altid øje for ligeværd mellem mennesker og har stor respekt for det enkelte menneskes selvbestemmelsesret samtidig med, at vi er forpligtet til at leve op til vores omsorgspligt.
Vores mål er, at
- de beboere, hvis største udfordring er deres psykiatriske sygdom, støttes i at tage ansvaret for eget liv tilbage og lærer at håndtere deres psykiatriske udfordringer, så de på sigt kan flytte i en mere selvstændig bolig
- de beboere, som ud over deres psykiatriske sygdom tillige har somatiske sygdomme, støttes i at tage så stort ansvar for eget liv som muligt og motiveres til at leve et tilfredsstillende liv på botilbuddet
Vil du vide mere om hverdagen på Rønnebo? Her finder du portrættet af en af vores gode kontaktpersoner, Camilla. Her fortæller hun blandt andet om, hvordan hun opfatter sin rolle som kontaktperson for beboerne, og hvorfor det giver så god mening at arbejde på Rønnebo. "Jeg bruger min sundhedsfaglighed rigtig meget" | Socialjob
Vi kan tilbyde
Du bliver en del af et velfungerende nattevagtsteam, hvor samarbejde og kontinuitet vægtes højt. Du arbejder tæt sammen med din faste makker og har gode muligheder for sparring med ledelsen, som ofte møder kl. 7.00.
Derudover tilbyder vi
- fast nattevagtskollega med sundhedsfaglig uddannelse
- et godt nattevagtsteam med lyst til at samarbejde, fx ved behov for at bytte vagter
- minimum fire årlige nattevagtspersonalemøder med ledelsesdeltagelse
- introduktion efter behov, herunder til medicinhåndtering
De natlige opgaver
Som nattevagt er du med til at skabe ro, tryghed og stabilitet for beboerne gennem hele natten. Opgaverne spænder bredt og omfatter både socialpædagogiske og sundhedsfaglige opgaver samt dokumentation.
Du kommer blandt andet til at arbejde med
- observation og tilsyn med udvalgte beboere
- omsorgssamtaler og socialpædagogisk støtte efter behov
- besvarelse af nødkald og udlevering af PN-medicin
- personlig pleje, herunder bleskift ved behov
- håndtering af sociale konflikter efter behov
- lettere praktiske og administrative opgaver
- sygeplejefaglige opgaver, fx kateter- eller stomipleje ved akut behov
- dokumentation
Om dig
Vi søger en kollega, som er uddannet social- og sundhedsassistent, men vi er åbne for anden sundhedsfaglig uddannelse, som har lyst til at arbejde udelukkende i nattevagt. Du har faglig viden om og gerne erfaring med psykiatrien samt kendskab til somatiske sygdomme og fysiske funktionsnedsættelser.
Derudover forventer vi, at du
- har forståelse for og lyst til kompleksiteten i at arbejde i et botilbud, hvor nattens opgaver spænder mellem socialpædagogisk støtte, medicinudlevering, somatisk pleje og meget mere
- evner skriftlig formidling, har blik for både detaljen og helheden og ser dokumentation som et vigtigt element i kerneydelsen
- kan samarbejde og kommunikere hensigtsmæssigt på tværs af vagtlag med kolleger og ledelse
- har PC- og IT-kompetencer, herunder kan betjene Outlook, skrive mails og anvende Word
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Vi ønsker stillingen besat den 1. december 2026 eller snarest muligt.
Arbejdstiden er på fuld tid med vagter i ulige uger. Det vil sige syv arbejdsdage i træk og derefter syv fridage i træk. Der vil være få undtagelser i forbindelse med kurser og personalemøder.
Vi er en fleksibel arbejdsplads, der tilstræber, at dit arbejdsliv og privatliv hænger godt sammen. Arbejdstiden er fordelt i et 7/7-rul med opstart mandag i ulige uger.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, eller har du lyst til at besøge vores botilbud, er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Jakob Helkjær på 20 56 04 89 eller afdelingsleder Karin Landin på 20 59 98 53.
Du kan også læse mere om Rønnebo på Københavns Kommunes hjemmeside.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og dokumentation for gennemført uddannelse.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest fredag den 23. oktober 2026
Vi afholder 1. samtale løbende og eventuelt 2. samtale i uge 44.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- 3 erfarne nattevagter til nyopstartet skærmet 2:1-tilbudGladsaxe Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- SSA og SSH til Plejecenter Marienlyst pr. 1. januar 2027Skive Kommune · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- SSA eller SSH til Røjleparken i FensmarkNæstved Kommune · Sydsjælland & Øer, Sydsjælland & ØerSe og ansøg
- ”Godt på Vej” til en social- og sundhedsuddannelseRingkøbing-Skjern Kommune · Vestjylland, VestjyllandSe og ansøg
- DFS Plus Privat Hjemmepleje søger en dygtig faglig koordinator (SSA) til vores planlægningsteamDFS Plus ApS · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Nattevagt til RehabiliteringsafdelingSolrød Kommune · Østsjælland, ØstsjællandSe og ansøg
- Sundheds- og socialfaglige medarbejdere til KlintegårdenFrederikssund Kommune · Nordsjælland, NordsjællandSe og ansøg
- DFS Plus Privat Hjemmepleje søger en dygtig faglig koordinator (SSA) til vores planlægningsteamDFS Plus ApS · Hvidovre, HvidovreSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Employees for warehouse in TaulovMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Production worker for company in GiveMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Senior Composite Process Technology Manager, FPRTMOMENT A/S · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- Senior Technical Project Manager i SvenstrupRandstad · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- produktionsmedarbejdere i MidtjyllandRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- arbejdsmiljøkoordinator (AMK) i SyddanmarkRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Principal Solution Advisor, SaaSSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Account ManagerARROW ECS DENMARK A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Bliv sundhedsfaglig nattevagt på Rønnebo – skab ro og tryghed i et fast 7/7-rul
Københavns Kommune · 2400 København