Bliv teknisk servicemedarbejder på Lyngby-Taarbæk Kommunes to største folkeskoler
2800 Kgs. Lyngby
- Lokation
- 2800 Kgs. Lyngby
- Virksomhed
- Børnehuset Pilen
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 12. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 27. oktober 2026
- Kategori
- Teknisk servicemedarbejder
Om jobbet
Kan du lide en arbejdsdag, hvor du både bruger hænderne, hovedet og din sans for god service? Så er du måske vores nye tekniske servicemedarbejder på Virum Skole og Engelsborgskolen.
Du får en rolle i den daglige drift på begge skoler, hvor du i samarbejde med skolens faste tekniske serviceleder arbejder på skift, én uge ad gangen.
Du bliver en del af Team Skoler, og får en alsidig hverdag med ansvar for drift, vedligeholdelse og praktiske opgaver, således at både bygninger, udeområder og tekniske installationer fungerer optimalt.
Den nuværende tekniske servicemedarbejder har valgt at søge nye udfordringer, og derfor søger vi nu en ny kollega, der trives med praktiske opgaver, god planlægning og tæt kontakt med mange mennesker.
Derfor skal du vælge os
Hos os får du
- Et job med mening, hvor du er med til at få skolernes hverdag til at fungere
- En alsidig arbejdsdag med både praktiske, tekniske og serviceorienterede opgaver
- Stor frihed til at planlægge og prioritere dine opgaver
Du bliver en del af et team på omkring 20 kolleger fordelt på kommunens øvrige skoler
Hos os er tonen uformel, vi sparrer med hinanden og hjælper gerne, når der er brug for det.
Dine opgaver
Dine vigtigste opgaver bliver blandt andet at
- Udføre lettere håndværksmæssige opgaver
- Udføre praktiske opgaver som flytning, opstilling og nedtagning af udstyr
- Vedligeholde tekniske installationer og inventar
- Passe og vedligeholde skolernes udendørsområder, herunder grønne arealer
Du får en hverdag med både planlagte og akutte opgaver. Nogle opgaver kender du på forhånd, mens andre kommer ind løbende via en app på din arbejdstelefon. Derfor er det vigtigt, at du kan prioritere, planlægge og bevare overblikket, også når dagen tager en ny retning.
Om dig
Det er et krav, at du har kørekort.
Det er helt perfekt, hvis du kan nikke genkendende til flere af disse punkter
- Du har teknisk forståelse
- Du er praktisk anlagt og kan lide at løse mange forskellige typer opgaver
- Du er serviceminded og møder mennesker med et smil
- Du kan planlægge din egen arbejdsdag og tage ansvar for dine opgaver
- Du trives med både faste rutiner og uforudsete opgaver
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du
- Har erfaring med drift og vedligeholdelse af bygninger eller tekniske installationer
- Har erfaring fra en lignende stilling
Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, tage ansvar og være en positiv del af fællesskabet.
Send os verdens bedste ansøgning
Fortæl os, hvorfor jobbet tiltaler dig, og hvad du kan bidrage med. Vi er mere interesserede i din motivation og dit engagement end i lange standardansøgninger.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn- og ansættelsesforhold
Du ansættes efter gældende overenskomst. Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Forud for endelig ansættelse indhentes straffeattest og børneattest.
Ansøgningsfristen er den 27. oktober 2026. Vi afholder samtaler i uge 44 og forventer opstart den 1. december 2026.
Vil du vide mere?
Yderligere information kan fås ved henvendelse til driftsleder Morten Nørgaard på tlf. 20 18 10 73 eller pr. mail på [email protected].
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- BYGGESAGSBEHANDLER TIL ALLERØD KOMMUNEAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Erfaren procesoperatør søges på natholdJobTeam A/SSe og ansøg
- Produktionsmedarbejder med fødevare-erfaring søges nær SkanderborgJobTeam A/SSe og ansøg
- Industritekniker søges til præcisionsarbejde nær HørningJobTeam Metal A/SSe og ansøg
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SSe og ansøg
- Maskinsnedker / Møbelsnedker søges til produktion af specialinventar nær Ikast (4-dages uge)JobTeam A/SSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Bliv teknisk servicemedarbejder på Lyngby-Taarbæk Kommunes to største folkeskoler
Børnehuset Pilen · 2800 Kgs. Lyngby