Børnehuset Arken søger barselsvikar til vuggestuen

Roskilde kommune

4040 Roskilde

Lokation
4040 Roskilde
Arbejdstid
Deltid
Deltidstimer
35 timer/uge
Opslået
21. oktober 2026
Ansøgningsfrist
6. november 2026
Kategori
Pædagogisk assistent

Om jobbet

Vi søger en pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper til et barselsvikariat i vores vuggestue. Stillingen er med start den 4. januar 2027.

Børnehuset Arken består af to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi ligger tæt på Jyllinges grønne områder og bruger naturen og nærmiljøet aktivt til ture og leg.

I vuggestuen lægger vi vægt på tryghed, omsorg og nærvær. Vi følger børnenes initiativer og interesser og skaber en hverdag, hvor de kan lege, udforske og udvikle sig i deres eget tempo. Alle børn skal opleve sig som betydningsfulde deltagere i fællesskabet og mødes af troværdige og relationskompetente voksne.

Vi er en engageret personalegruppe med forskellige erfaringer, kompetencer og perspektiver. Vi bruger hinanden til faglig sparring, er nysgerrige på vores praksis og har plads til både nye idéer og humor i hverdagen.

Hvem søger vi? Vi søger dig, der

  • kan være nærværende og i børnehøjde med børn i alderen 0-3 år og har lyst til at lege, synge, læse, bygge huler og gå på opdagelse sammen med dem
  • kan skabe tryghed i hverdagens rutiner, bevare overblikket, når der er travlt, og have blik for både det enkelte barn og børnefællesskabet
  • tager ansvar, bidrager positivt til samarbejdet og vægter en åben og respektfuld dialog med forældrene.

Du kan være uddannet pædagogisk assistent eller have erfaring som pædagogmedhjælper. Erfaring fra et dagtilbud er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er engageret, stabil og har lyst til at bringe dig selv og dine kompetencer i spil.

Hvad tilbyder vi? Hos os bliver du en del af et team med stor faglig viden og forskellige kompetencer. Du får tæt sparring med dygtige og engagerede kolleger og mulighed for at udvikle dig gennem både kendte og nye pædagogiske aktiviteter.

Vi giver dig en grundig introduktion til børnene, huset, forældresamarbejdet og vores pædagogiske praksis. Du får mulighed for at opbygge nye erfaringer og få ny viden og nye værktøjer, som du kan tage med videre i dit pædagogiske arbejde.

Vi tilbyder et arbejdsfællesskab præget af faglighed, hjælpsomhed, humor og ordentlighed. Her er der plads til at komme med idéer, stille spørgsmål og være nysgerrig på praksis, mens vi skaber en tryg og udviklende hverdag sammen med børnene.

Fagligt arbejder vi blandt andet med udviklingsprogrammet Alle børns dagtilbud, aktionslæring og legestemninger. Vi arbejder ud fra et ressourceorienteret børnesyn og er optagede af at skabe stærke relationer og gode deltagelsesmuligheder for alle børn.

Ansøgning og kontakt Barselsvikariatet er på 35 timer om ugen , begynder den 4. januar 2027.

Vil du vide mere eller aftale et besøg, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Anne Bek på telefon 21 17 09 69.

Ansøgningsfristen er 6. november , og vi forventer at holde samtaler i uge 46.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Inden ansættelsen indhentes børne- og straffeattest samt referencer.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Børnehuset Arken søger barselsvikar til vuggestuen

Roskilde kommune · 4040 Roskilde