Børnehuset Gl. Kirkevej søger en engageret og nærværende pædagog
2770 Kastrup
- Lokation
- 2770 Kastrup
- Virksomhed
- Tårnby Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 41.993 kr./md. (DST 2024) — se lønguiden
- Opslået
- 1. september 2026
- Ansøgningsfrist
- 27. oktober 2026
- Kategori
- Børnehavepædagog
Om jobbet
Børnehuset Gl. Kirkevej søger en engageret og nærværende pædagog
Vil du være med til at skabe en hverdag, hvor børn oplever sig set, hørt og som en vigtig del af fællesskabet?
Brænder du for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse? Er du nysgerrig på børnenes perspektiver og optaget af, hvordan vi som voksne kan skabe de bedste rammer for leg, læring og fællesskaber?
Så er det måske dig, vi leder efter.
Hos os får du mulighed for at blive en del af et fagligt arbejdsfællesskab, hvor vi både tør være nysgerrige på vores egen praksis og udvikle den sammen.
Vi tror på, at når vi bliver nysgerrige på børnenes perspektiver, bliver vi også bedre pædagogiske voksne. Appetizer – hvorfor skal kandidaten søge jobbet?
💚 Velkommen til Børnehuset Gl. Kirkevej Børnehuset Gl. Kirkevej er en integreret institution med 24 vuggestuebørn og 69 børnehavebørn, fordelt på to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper.
Vi er et børnehus, hvor integration, rummelighed og plads til det enkelte individ er en vigtig del af vores hverdag. Vi ønsker, at alle børn oplever, at de hører til, og at der er plads til at være den, man er.
Vi er særligt optagede af, hvad de fysiske læringsmiljøer kan tilbyde børnene – og hvordan indretning, materialer og organisering kan understøtte børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Vores legeplads rummer masser af muligheder. Her kan børnene gå på opdagelse i skoven, klatre i legetårnet, gynge, cykle og fordybe sig i leg.
Vi bruger også vores lokalområde aktivt. Vi har grønne oaser, legepladser, stranden og Amager Fælled lige i nærheden, og vi gør brug af kommunens forskellige tilbud og tager blandt andet på ture til biblioteket, Naturskolen og Kastrup Bio.
Vi tror på, at verden er et fantastisk læringsrum – og at børn lærer allermest, når de får lov til at være nysgerrige, undersøgende og aktive deltagere. 5-7 linjer om afdelingen. Hvem er vi? Hvad laver vi? Hvordan er det at være en del af afdelingen? Læg fokus afhængig af, hvem du skriver til.
🌿 Her bliver din hverdag Som pædagog hos os bliver du en vigtig del af børnenes hverdag.
Sammen med dine kollegaer og ledelsen er du med til at skabe spændende, trygge og legende dage, hvor børnene får mulighed for at udvikle sig og opleve sig som en del af fællesskabet.
Du vil både kunne fordybe dig med mindre børnegrupper i planlagte aktiviteter og være legeagent på stuen eller legepladsen.
Som legeagent har du en særlig vigtig opgave: At være tæt på legen, få øje på børn, der står på kanten af fællesskabet, og hjælpe dem ind i legen.
For os er leg ikke bare noget, børnene laver. Leg er et af de vigtigste steder, hvor børn udvikler sig, lærer og oplever fællesskab.
Stuerne arbejder ud fra en fælles aktivitetsplan med blandt andet aktivitetsgrupper, køkkenaktiviteter og ture ud af huset. Aktiviteterne kan foregå på den enkelte stue eller på tværs af børnehuset.
Du kommer blandt andet til at
- planlægge, gennemføre og understøtte pædagogiske aktiviteter
- skabe gode rammer for leg, læring og fællesskaber
- være tæt på børnenes leg og følge deres spor
- have den daglige dialog med forældrene og deltage i forældresamtaler
- deltage i ugentlige stuemøder og personalemøder én aften om måneden
- samarbejde med dine kollegaer om det enkelte barns trivsel, udvikling, læring og dannelse
- understøtte børnenes sociale kompetencer og deltagelsesmuligheder
- dokumentere og reflektere over dagens leg, aktiviteter og det, der rører sig på stuen.
🌱 Dette skal du kunne Vi søger en pædagog, som både kommer med faglighed, engagement og lyst til at være en del af vores fælles udvikling.
Vi forestiller os, at du
- er fleksibel og samarbejdende og kan smile, når dagens plan må ændres, fordi en kollega eller et barn har brug for dig
- er optaget af børnenes perspektiver og har lyst til at følge børnenes spor
- har lyst til at fordybe dig i legen sammen med børnene
- interesserer dig for de fysiske læringsmiljøer og ser indretningen som en aktiv del af det pædagogiske arbejde
- kan skabe et tillidsfuldt og respektfuldt forældresamarbejde
- er imødekommende, lyttende og ser forældrene som en vigtig ressource
- er optaget af tidlig indsats i forhold til børns trivsel og har gerne kendskab til Hjernen & Hjertet.
Vi lægger vægt på, at du kan reflektere over din egen praksis, give og modtage faglig sparring og har lyst til at udvikle dig sammen med andre.
⭐ Det kan du forvente hos os Hos Børnehuset Gl. Kirkevej bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi tager ansvar – både for det enkelte barn og for fællesskabet.
Vi arbejder systematisk med at evaluere vores pædagogiske praksis og vores læringsmiljøer. Vi er nysgerrige på, hvad der virker, og hvad vi kan gøre endnu bedre.
Vi møder hinanden med faglige ambitioner og positive forventninger, og vi har barnet i centrum for vores opgaveløsning.
Vi arbejder med Nest som ramme for at skabe struktur, forudsigelighed og gode deltagelsesmuligheder for børnene.
Du vil møde en rummelig personalegruppe, hvor vi prioriterer sparring på tværs af børnehuset og hjælper hinanden med at lykkes.
Og så er vi vilde med at skabe små stjernestunder gennem dagen – de øjeblikke, hvor et barn oplever: Her blev jeg set. Her lykkedes jeg. Her hører jeg til.
Vi tror på, at kvalitet skabes i relationen mellem mennesker – og at vi bliver dygtigere sammen.
Hos os får du
- faglig sparring og mulighed for udvikling
- en arbejdsplads med fokus på børnenes perspektiver
- kollegaer, der hjælper hinanden og tager fælles ansvar
- mulighed for at sætte dit faglige aftryk
- ledelse tæt på og fokus på faglig ledelse
- sparring og vejledning gennem dagtilbuddets tilknyttede pædagogiske vejleder
- et børnehus, hvor der er plads til både faglighed, humor, nysgerrighed og forskellighed.
Arbejdstiden ligger mellem kl. 6.30–17.00 og kl. 6.30–16.00 om fredagen. Derudover forventes det, at du deltager i personalemøde én aften om måneden kl. 17.00–20.00.
Som pædagogisk medarbejder i Tårnby Kommunes dagtilbud vil du desuden være en del af en organisation med fokus på faglig udvikling, sparring og tæt ledelse.
💚 Kan du se dig selv hos os? Måske sidder du lige nu og tænker: ”Det lyder faktisk som et sted, hvor jeg kunne trives.”
Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Vi søger ikke nødvendigvis den perfekte pædagog.
Vi søger en kollega, der har hjerte for børnene, lyst til at lege, mod på at reflektere og lyst til at være en del af et fagligt fællesskab.
Hvis du kan genkende dig selv i det, vi fortæller, så glæder vi os til at læse din ansøgning
📞 Mere om os Hvis du er blevet nysgerrig og gerne vil vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte:
Maria Foss eller Sussi Jacobsen
Telefon: 30760404
Ansøgningsfrist: Indtil at vi har fundet det rigtige match
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her .
Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som pædagog i Tårnby Kommune se her .
Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her .
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Er du klar på en spændende og aktiv hverdag med en masse glade og dejlige børn?Vallensbæk Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Pædagog til børnehaven i Børnehuset KlatretræetHelsingør Kommune · Nordsjælland, NordsjællandSe og ansøg
- Kære pædagog med stort P og kære garvede socialfaglige “schweizerkniv"Thisted Kommune · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- Pædagog med hjertet på rette sted og mudder på støvlerne – barselsvikariat i Ønskelandets vuggestueBørnehuset Ønskelandet ApS · Ikast, IkastSe og ansøg
- Børnehuset Krudtuglen søger erfaren daglig leder.Krarup Friskole, Reventlowskolen · Ringe, RingeSe og ansøg
- Vil du være med til at præge fremtidens pædagogik? Dynamisk pædagog søges til Bengerds HuseRingsted Kommune · Vestsjælland, VestsjællandSe og ansøg
- Pædagog til skole og SFO2 – 37 timerIshøj Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Pædagogisk medarbejder til Modtagecenter SandholmRøde Kors · Nordsjælland, NordsjællandSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Pædagogisk håndværker/Handyman søges til JobberietAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Gulvsliber søges til Netto EntrepriseNETTO ENTREPRISESe og ansøg
- Efterskolelærer til Hjemly Idrætsefterskole – vil du udvikle unge mennesker og dygtige fodboldspillere?Hjemly Fri- & Idrætsefterskole · Ringe, RingeSe og ansøg
- Kirketjener i RandersSct Peders Sogn, Randers · Randers C, Randers CSe og ansøg
- CE-chauffør søges – 190 kr. i timen- Kolding24Group ApS · Kolding, KoldingSe og ansøg
- GTM-ingeniørpraktikant - HebnoHebno · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Børnehuset Gl. Kirkevej søger en engageret og nærværende pædagog
Tårnby Kommune · 2770 Kastrup