Omsorgs- og pædagogmedhjælpere til botilbuddet Robertshøj i Ørestaden (tilkaldevikarer og midlertidige stillinger op til ni måneder)

Københavns Kommune

2400 København

Lokation
2400 København
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
28. oktober 2026
Ansøgningsfrist
19. november 2026
Kategori
Omsorgsmedhjælper

Om jobbet

Er du på udkig efter et meningsfuldt vikararbejde eller en midlertidig fuldtidsstilling med vagter på hverdage og i weekender?

Betyder det noget for dig at gøre en forskel i andre menneskers liv, så læs videre her.

Robertshøj ligger i Ørestaden på Amager, lige ved Royal Arena og Fields – og Vestamager Metro/Ørestad er næsten vores naboer. Vi er et længerevarende botilbud efter § 105.

På Robertshøj er der plads til 30 beboere fordelt på tre etager – dvs. 10 boliger på hver etage. Vi gør meget ud af, at vores beboere har holdninger og rettigheder, som skal respekteres. Vi bestemmer derfor ikke over beboerne, men hjælper og støtter dem til at have en stemme i eget liv.

Beboerne på Robertshøj er udviklingshæmmede i let til svær grad og har samtidig et omfattende strukturbehov. De har oftest en autismespektrumforstyrrelse eller ADHD-diagnose og kan have sundhedsfaglige diagnoser som epilepsi i let til svær grad.

Disse former for tab af færdigheder giver typisk uro samt udadreagerende adfærdsmønstre. Behovet for støtte varierer fra højt til fuldstændigt støttebehov til alle dagligdagsopgaver.

Er du mon vores nye kollega?

Har du erfaring fra døgnområdet som omsorgs- og pædagogmedhjælper, er det et stort plus. Du kan også være i gang med en socialfaglig eller sundhedsfaglig uddannelse, hvor du ønsker praktisk erfaring indenfor det specialpædagogiske område.

Vi skal nok klæde dig godt på til opgaverne via et fastlagt introforløb.

Da vores borgere er særligt sensitive og har brug for ro, struktur og stabilitet i en genkendelig hverdag, skaber du trygge rammer med øje for den enkelte borger. Du trives i et miljø, hvor faste rutiner samt tydelig og målrettet kommunikation er en del af den pædagogiske praksis. Det er et plus, hvis du samtidig har kendskab til og erfaring med Low Arousal-metoden og -teori, som vi anvender i forhold til konfliktforebyggelse.

Vi forestiller os, at du

  • har lyst til at være en del af en hverdag, hvor tryghed og struktur er vigtigt for borgerne
  • trives med faste rutiner og tydelig kommunikation
  • er nærværende, ansvarlig og har en positiv tilgang – både til beboere og kollegaer
  • kan arbejde selvstændigt, men også samarbejde i et team
  • er klar på at hjælpe med personlig pleje og praktiske opgaver

Vi tilbyder

  • et meningsfuldt job med mennesker i fokus
  • moderne rammer og nødvendige hjælpemidler
  • et støttende team med faglig sparring
  • fleksibilitet ift. timer og vagtønsker

Ansættelsesforhold

Du bliver ansat som tilkaldevikar. Ansættes du i en midlertidig stilling på op til ni måneder på fuld tid, bliver det efter overenskomst for pædagogisk personale.

Vi indhenter straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelsen.

Vi mangler tilkaldevikarer i alle vagtlag

  • dagvagt i tidsrummet kl. 6.30-15.00
  • mellemvagt kl. 10.00-20.00
  • aftenvagt i tidsrummet kl. 14.30-23.00
  • nattevagt i tidsrummet kl. 22.45-8.00

Hvis du har særlige præferencer, bedes du angive disse i din ansøgning.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, så send en SMS eller ring til afdelingsleder Sarah Lundstrøm på 51 27 02 36.

Søg via linket senest torsdag den 19. november 2026

Vi indkalder løbende til samtaler.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Omsorgs- og pædagogmedhjælpere til botilbuddet Robertshøj i Ørestaden (tilkaldevikarer og midlertidige stillinger op til ni måneder)

Københavns Kommune · 2400 København