Sagsbehandler/kodeproducent ved National Distribution Authority
4220 Korsør
- Lokation
- 4220 Korsør
- Virksomhed
- Svanemøllens Kaserne
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 3. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 18. november 2026
- Kategori
- Sagsbehandler
Om jobbet
Er du klar til at spille en central rolle i beskyttelsen af Danmarks mest følsomme informationer og samtidig træde ind i en ansvarsfuld funktion som sagsbehandler/kodeproducent? Hos os får du mulighed for at arbejde med moderne kryptografiske løsninger, der sikrer både forsvaret og det øvrige samfund.
Om os
National Distribution Authority, der er fysisk placeret på Noret i Korsør, indgår organisatorisk i Krypto-, Kort- og Publikationssektionen, som er en del af Forsvarets Forsyningstjeneste ved Operativ Støttekommando.
National Distribution Authority er Danmarks fordelingscentral for kryptomateriel og –koder. Vi fungerer som Danmarks Central Office of Records for alt Krypto-, TEMPEST- og andet klassificeret materiel ved hele Forsvarsministeriets koncern, ved andre ministerier, institutioner samt en række civile myndigheder.
Vi modtager, registrerer og oplægger koder (nøgler), publikationer og materiel fra udenlandske fordelingscentre samt tilsvarende fra danske producenter, ligesom vi fordeler nationalt producerede nøgler, publikationer og materiel til vores kundegrundlag i henhold til en overordnet godkendt fordeling. Derudover gennemfører vi auditering, regnskabskontrol og konsulentvirke hos vores kunder.
Vores opgaveportefølje spænder vidt og vi er flere forskellige faggrupper med mangeartede opgaver i et uhøjtideligt miljø, der dog tager afsæt i militær sikkerhed og bestemmelser for kryptoforvaltning.
Om stillingen
Som sagsbehandler/kodeproducent bliver du en essentiel del af vores team. Dine primære opgaver vil være kodeproduktion til nationalt brug – både inden for og uden for Forsvaret.
Under daglig ledelse af lederen af kodeproduktion, kommer du, sammen med dine kolleger, til at arbejde med de vitale opgaver vedrørende:
- Produktion, fordeling, forsendelse og destruktion af kryptografisk nøglemateriel.
- Løbende kontrol og rapportering af fejl eller sikkerhedsbrud.
- Ajourføring af administrative databaser, der understøtter den kritiske kodeproduktion.
- Overførsel af udenlandske koder til nationalt system og fordeling, forsendelse og destruktion af disse koder.
- Sikring af, at produktionen altid sker i overensstemmelse med vores stringente processer.
Vores opgaver spænder bredt fra produktion og distribution af alt nationalt kryptografisk nøglemateriel til modtagelse og afsendelse af materiel til slutbrugere i hele Forsvaret og andre steder. Der er altid masser at se til, men når tiden tillader det, giver du også en hånd med i de øvrige driftsopgaver.
Vi tilbyder et dynamisk arbejdsmiljø med intern oplæring og mulighed for relevante kurser, både i ind- og udland, primært med base i Korsør.
Om dig
Vi forestiller os, at du har administrativ erfaring inden for kryptoforvaltning eller lignende. Gerne med en stærk flair for IT på brugerniveau.
Du trives med at arbejde struktureret og detaljeorienteret, og du ser det som din fornemmeste opgave at levere kompromisløs kvalitet. Din gode sans for orden og system er ikke bare en fordel – den er essentiel i denne stilling!
Vi leder efter dig, der
- Har et skarpt øje for processer og kvalitetssikring. Du forstår vigtigheden af at følge retningslinjer til punkt og prikke.
- Er fleksibel og en stærk holdspiller, der altid er klar til at give en hånd med, når kollegerne har brug for det.
- Elsker orden, system og struktur i din dagligdag – du er den, der trives i et miljø, hvor præcision er nøglen.
- Erfaring fra Forsvarets operative og/eller tekniske virke, eller kendskab til Forsvarets kryptoforvaltning, vil være et stort plus.
- Mestrer kunsten at holde mange bolde i luften, arbejder selvstændigt og tager ansvar for at drive opgaverne sikkert i mål.
- Er en stabil, venlig og imødekommende kollega med en veludviklet ordenssans. Du trives med at samarbejde på tværs af organisationen.
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø præget af åbenhed og en uformel omgangstone, og vi forventer, at du aktivt bidrager hertil. Det er desuden afgørende, at du kan efterleve og håndhæve givne sikkerhedsbestemmelser.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Korsør
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorsergent Thomas Asim Selimovic på telefon 728 51638/E-mail: [email protected] eller Kaptajnløjtnant Ronni Brandt Seifert på telefon 728 51631/E-mail: [email protected] .
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 32665521.
Ansøgningsfristen er den 18. november 2026 og samtaler forventes afholdt løbende eller i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Forsvarets Forsyningstjeneste
Forsvarets Forsyningstjeneste blev 1. januar 2026 en del af Operativ Støttekommando, som er en stab, der planlægger, koordinerer og delvist styrer logistiske operationer på tværs af Forsvaret og udvikler det logistiske område og setup i takt med Forsvarets udvikling.
Operativ Støttekommando består, udover staben, af fire myndigheder med egne, særegne opgaver. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Forsvarets Sanitetskommando, Forsvarets Forsyningstjeneste og Joint Movement and Transportation Organisation.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Virksomhedskonsulent med flair for undervisningFuresø Kommune · Værløse, VærløseSe og ansøg
- Sagskoordinator – hjælp vores kunder godt i målNybolig Jan Milvertz - Næstved A/S · Næstved, NæstvedSe og ansøg
- Børne og ungerådgivere til Familierådgivningen i TårnbyTårnby Kommune · Kastrup, KastrupSe og ansøg
- Sagsbehandlere til Vielseskontoret i Kultur-, Fritids- og BorgerserviceforvaltningenKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- VejkoordinatorCenter for Økonomi og HR · Hurup, HurupSe og ansøg
- Nye kolleger til Myndighed – Voksne, Handicap og PsykiatriHolbæk Kommune · Holbæk, HolbækSe og ansøg
- Akkrediteringsadministrator til Driftssektionen i Økonomi- og DriftsstabenSvanemøllens Kaserne · København K, København KSe og ansøg
- Jobrådgiver til Job og integration 2Odense Kommune · Odense, OdenseSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Social & sundhedsassistent til aftenvagt Plejehjemmet ØsterbækOdense Kommune · odense kommune , odense kommuneSe og ansøg
- Junior softwareudviklerTracked Biotechnologies · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Vil du arbejde med byggesager og sunde boliger?Rudersdal Kommune · Holte, HolteSe og ansøg
- Greve Kommunes Tandpleje søger klinikassistent til vores tandreguleringGreve Kommune · Greve, GreveSe og ansøg
- Orto-tandplejer til Greve Kommunes TandplejeGreve Kommune · Greve, GreveSe og ansøg
- Er du vores nye køkken- og serviceleder?OK-Fonden · Slagelse, SlagelseSe og ansøg
- Hjemmeplejen Ølgod søger social- og sundhedsassistent til aftenvagterVarde Kommune · Varde, VardeSe og ansøg
- Matematiklærer søges til 3. årgang på SolvangskolenFuresø Kommune · Farum, FarumSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Sagsbehandler/kodeproducent ved National Distribution Authority
Svanemøllens Kaserne · 4220 Korsør