Ledende overlæge i endokrinologi Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme, Rigshospitalet
2100 København Ø
- Lokation
- 2100 København Ø
- Virksomhed
- Region Hovedstaden
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 23. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 20. november 2026
- Kategori
- Overlæge
Om jobbet
Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme på Rigshospitalet søger en visionær og samarbejdsorienteret speciallæge i intern medicin: endokrinologi til stillingen som ledende overlæge med tiltrædelse den 1. marts 2027 eller snarest derefter .
Vi søger en endokrinolog, der ønsker at stå i spidsen for et højt specialiseret fagområde og samtidig bidrage aktivt til den fortsatte udvikling af endokrinologien lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Du har stærke faglige kompetencer, strategisk forståelse og interesse for ledelse, udvikling og samarbejde på tværs af organisationer og specialer.
Hvis det vækker din interesse, opfordrer vi dig til at ringe til enten overlæge Mikkel Andreassen eller cheflæge Lene Boesby, for at høre mere.
Om stillingen
Som ledende overlæge refererer du til afdelingsledelsen og indgår som en central del af afdelingens ledelsesteam. Du får ansvaret for den daglige drift af den endokrinologiske del af afdelingen og bliver medansvarlig for den fortsatte udvikling af specialet.
Dine opgaver omfatter blandt andet
- Ledelse af den endokrinologiske lægestab
- Medansvar for drift, aktivitet og ressourceanvendelse
- Medansvar for budget, kvalitet og patientsikkerhed
- Videreudvikling af forskning, forandring, innovation og uddannelse
- Rekruttering, kompetenceudvikling og trivsel blandt medarbejdere
- Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
- Strategisk udvikling af afdelingens funktioner og tilbud
Du forventes at bidrage aktivt til implementeringen af Rigshospitalets vision om at skabe størst mulig værdi for den enkelte patient og for sundhedsvæsenet som helhed.
Erhvervet lederuddannelse er en fordel, men ikke et krav. Det forventes dog, at du løbende udvikler dine ledelseskompetencer, herunder gennem deltagelse i relevante lederudviklingsforløb.
Om afdelingen
Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme varetager højt specialiserede funktioner inden for både nefrologi og endokrinologi.
Afdelingen råder over fire professorater, hvoraf tre er inden for endokrinologi, og har en betydelig forskningsaktivitet.
Den endokrinologiske klinik har særlige funktioner inden for
- Neuroendokrine tumorer (NET)
- Hypofyse-, binyre- og thyroideasygdomme
- Diabetes mellitus, herunder diabetes og graviditet
- Endokrin øjensygdom
- Sjældne genetiske endokrinologiske sygdomme
- Landsfunktion for Fabrys sygdom
Afdelingen samarbejder tæt med en række specialer på Rigshospitalet.
Afdelingen bidrager desuden væsentligt til præ- og postgraduate uddannelsesopgaver gennem undervisning af medicinstuderende ved Københavns Universitet og speciallægeuddannelsen inden for intern medicin: endokrinologi og intern medicin: nefrologi.
Den endokrinologiske lægestab består aktuelt af
- 1 ledende overlæge
- 4 overlæger
- 2 afdelingslæger
- 3 professorer
- 4-6 hoveduddannelseslæger i intern medicin: endokrinologi
Afdelingen råder sammen med nefrologien over 20 sengepladser samt en dagklinik. Hovedparten af patientbehandlingen foregår ambulant.
Der forekommer begrænset udefunktion på Færøerne for enkelte læger 1-2 gange årligt.
Vi forventer, at du
- Er speciallæge i intern medicin: endokrinologi
- Har dokumenteret klinisk ekspertise. Afdelingen er delt op i fire ambulatoriesøjler (diabetes, kalksygdomme, neuroendokrine tumorer og klassisk endokrinologi) og du forventes at skulle arbejde inden for mindst to af de fire søjler. Det er ikke forventet, at du medbringer ekspertisen inden for de højt specialiserede funktioner.
- Har interesse for ledelse og gerne ledelseserfaring, der er relevant for stillingen som ledende overlæge.
- Kan skabe retning, engagement og resultater gennem dialog og samarbejde
- Har stærke relationelle kompetencer og evner at samarbejde på tværs af faggrupper og specialer
- Har forskningserfaring og forståelse for et universitetshospitals forskningsopgave
- Bidrager aktivt til udvikling og profilering af afdelingens endokrinologiske aktiviteter
Arbejdstilrettelæggelse
Stillingen er vagtfri.
Der forventes en fleksibel og hensigtsmæssig fordeling mellem ledelsesmæssige og kliniske opgaver med udgangspunkt i afdelingens behov. Som udgangspunkt vil arbejdstiden være fordelt omtrent ligeligt mellem ledelsesopgaver, klinisk arbejde og evt. forskning.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger for ledende overlæger.
Ansøgning
Ansøgningen stiles til Afdelingsledelsen for Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme.
Ansøgere skal beskrive og dokumentere egne kompetencer inden for de syv lægeroller og bør forholde sig til disse i ansøgningen. Ansøgningen og CV anbefales opbygget med udgangspunkt i de syv lægeroller, Ansøgere bedes i ansøgning og CV forholde sig til de syv lægeroller og beskrive egne kompetencer, erfaringer og resultater inden for følgende områder:
- Lægefaglig beslutningstager
- Relationsskaber
- Leder
- Samfundsorienteret
- Læringsorienteret
- Udvikler
- Professionel
Ansøgere overlægebedømmes inden indkaldelse til samtale.
Ansøgningen skal vedlægges
- Curriculum vitae
- Publikationsliste
- Kopi af speciallægeautorisation
Ansøgningsfrist: Fredag den 20. november kl. 23.59
Første samtalerunde forventes afholdt: Onsdag den 9. december.
Eventuel anden samtalerunde forventes afholdt: Mandag den 14. december om formiddagen.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
Cheflæge Lene Boesby
Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme
Rigshospitalet
Blegdamsvej 9
2100 København Ø
Tlf. 35 45 10 19
Overlæge i endokrinologi Mikkel Andreassen
Tlf: 35457275
Om Rigshospitalet
Rigshospitalet er røgfrit.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund eller øvrige personlige forhold.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Overlæge til Muskuloskeletal-sektion på Radiologisk AfdelingRegion Syddanmark · Odense, OdenseSe og ansøg
- Overlæge søges til Klinik for Depression, Afdeling for Depression og Angst, AUHRegion Midtjylland · Viborg, ViborgSe og ansøg
- Overlæge til Neurologisk Afdeling, Bi-spebjerg og Frederiksberg Hospital med udefunktion på BornholmRegion Hovedstaden · København NV, København NVSe og ansøg
- Tid til arbejdet i et samarbejde med stærkt tværfagligt team. Psykiatrisk Center København søger en afsnitsledende overlæge til afsnit C3Region Hovedstaden · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Overlæge i Rygkirurgi søges til Rygcenter Syddanmark – en del af Sygehus LillebæltRegion Syddanmark · Kolding, KoldingSe og ansøg
- Overlege i fødselshjelp og kvinnesykdommerSe jobdetaljerSe og ansøg
- Overlæge til obstetrisk team Kvindesygdomme og Fødsler Regionshospitalet RandersRegion Midtjylland · Randers NØ, Randers NØSe og ansøg
- Overlæger (2-3) søges til OPUS/Ambulatorium for Psykoser, Aalborg Universitetshospital, Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg.Region Nordjylland · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Varebilschauffør til fuldtidsstillingBuddys Auto & Transport ApS · Karlslunde, KarlslundeSe og ansøg
- To medarbejdere til Kontrolgruppen – vil du gøre en forskel med fair kontrol og sikker sagsbehandling?Børnehuset Pilen · Kgs. Lyngby, Kgs. LyngbySe og ansøg
- Administrativ koordinator og sekretær til Idrætssøjlen i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning i Københavns KommuneKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Solbjergskolen søger musiklærer til barselsvikariatAarhus Kommune · Aarhus Kommune, Aarhus KommuneSe og ansøg
- Carelink Pleje Århus søger udekørende rengøringsassistentCarelink Pleje A/S · Åbyhøj, ÅbyhøjSe og ansøg
- Er du vores nye Eksplosivstofsikkerhedsinspektør?Svanemøllens Kaserne · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Administrativ medarbejder til afledt drift og medfinansieringsprojekter i Klima-, Miljø- og TeknikforvaltningenKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Klimatilpasningsmedarbejder til Odsherred kommuneOdsherred Kommune · Højby, HøjbySe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Ledende overlæge i endokrinologi Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme, Rigshospitalet
Region Hovedstaden · 2100 København Ø