Overlæge til lukket Psykiatrisk Sengeafsnit S5, Aalborg Universitetshospital – Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg
9260 Gistrup
- Lokation
- 9260 Gistrup
- Virksomhed
- Region Nordjylland
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 11. september 2026
- Ansøgningsfrist
- 26. oktober 2026
- Kategori
- Overlæge
Om jobbet
Brænder du for intensiv psykiatri, tværfagligt samarbejde og stærk faglig ledelse i en omskiftelig hverdag med fart over feltet? Så tilbyder vi i Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg en spændende og udviklende overlægestilling med stor grad af selvstændighed.
Om jobbet
Som overlæge vil du have en særlig vigtig opgave i form af ledelsesansvar for de faglige opgaver, som sengeafsnittet løfter. Denne opgave løser du i tæt samarbejde med behandlergruppen, ledende oversygeplejerske og det øvrige tværfaglige personale, hvor I også sammen har fokus på koordinering af daglig drift, samarbejde og arbejdsmiljø. Endelig vil du få et særligt tæt samarbejde med de ledende overlæger i intensiv- og akutområdet. Akutområdet består af Sengeafsnit S6 (ligeledes et lukket akutafsnit) og Psykiatrisk modtageafsnit og skadestue S4, samt de ambulante enheder, hvor patienterne typisk bliver fulgt.
Afdelingen har mange studerende, både præ- og postgraduat inden for alle faggrupper, hvor du forventes at indgå i aktiviteter og undervisning og dette i særdeleshed i varetagelsen af denne opgave over for medicinstuderende og læger. Endelig vil du naturligt få en vigtig plads i forankringen af sengeafsnittets samarbejde med de øvrige sengeafsnit, der er beliggende samlet i det nye universitetshospital i Hospitalsbyen, mens ambulatorierne herefter samles i et Ambulatoriehus beliggende på Brandevej i Aalborg Øst. Sidstnævnte forventes fuldt gennemført primo 2027.
Om dig
Det er en forudsætning, at du er speciallæge i psykiatri, her en stærk faglig profil og at du ønsker at arbejde i en spændende stilling med både kliniske- og uddannelsesmæssige aktiviteter samt evt. forskning. At du trives i et tværfagligt arbejdsfelt med mange kolleger og samarbejdspartnere, har gode kommunikative evner og formår at strukturere din hverdag i forbindelse med de udviklingsmæssige aktiviteter – og så er du naturligvis en aktiv medspiller i en foranderlig hverdag.
Vi forventer, at du har
- Dansk autorisation som speciallæge i psykiatri – gerne med solid erfaring med akutområdet
- Gode samarbejdsevner
- Gode formidlingskompetencer
- Evne til at motivere og give faglig sparring
- Evne til at opnå resultater på baggrund af fælles kurs og koordinering.
Behandlingsmæssige erfaringer og kompetencer inden for intensiv psykiatri vil være en fordel.
Vi tilbyder
Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg er en stor afdeling med mange kollegaer, og vi inviterer dig ind i et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor der er stort fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø.
Vi arbejder efter regionens I-TOP værdier, og vægter det meget højt, at vi i vores arbejde har fokus på at se og møde patienterne dér, hvor de er, ved at sætte deres behov først og at gøre det, der virker for patienten. I Patientens Team arbejder vi på at sikre det tværsektorielle samarbejde i de sammenhængende patientforløb sammen med patienten og pårørende.
Om os
Psykiatrien i Region Nordjylland er organisatorisk en del af Aalborg Universitetshospital og omfatter fem afdelinger: De tre af disse er beliggende i Aalborg (Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Retspsykiatrisk Afdeling) og to med udgangspunkt i Brønderslev (almen voksne og ældrepsykiatri). Du kan læse mere her .
Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg omfatter fem områder med åbne- og intensive sengeafsnit, en regionalt dækkende psykiatrisk skadestue med modtagelse samt en omfattende ambulant funktion.
Den faglige udvikling i området prioriteres højt, og der er tilknyttet klinisk professor.
Undervisning af medicinstuderende er en integreret del af de øvrige aktiviteter i afdelingen.
Afsnitsledelsen i området består af en ledende overlæge og den ledende oversygeplejerske på S5.
Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg er del af Aalborg Universitetshospital og er sammen med somatikken udflyttet til det nye universitetshospital, Hospitalsbyen, hvor Afdelingsledelsen dermed også har til huse.
Ambulatorium for Angst- og Personlighedspsykiatri samt Ambulatorium for Affektive lidelser (Team Bipolar og Team Depression) er fortsat beliggende på Mølleparkvej indtil udflytningen til det samlede Ambulatoriehus på Brandevej i Aalborg Øst har fundet sted forventeligt primo 2027. Ambulatorium for Psykoser og Ambulatorium for Unge med Psykoser (OPUS) befinder sig i forvejen i lokaler på Brandevej.
Afdelingens optageområde er kommunerne Aalborg, Rebild, Vesthimmerland og Mariagerfjord for patienter på hovedfunktionsniveau og derudover hele Region Nordjylland for patienter, der følges på regionsfunktionsniveau.
Ansøger vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller ( www.kompetenceskema.rn.dk ). Dokumentation for Speciallægeautorisation, fagområdeuddannelse og curriculum vitae skal vedlægges.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Peter Uggerby på 3057 8209 eller [email protected] .
Det praktiske
Samtaler forventes afholdt: den 3. november 2026
- Stillingen er på 37 timer pr. uge med vagtforpligtigelse
- Løn- og ansættelsesvilkår som overlæge i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
- Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
- I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
- Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle andre bilag, herunder publikationsliste. Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Overlæge til Afdeling for Blodsygdomme, Specialetilknytning Allogen Hæmopoietisk Stamcelletransplantation med særligt fagligt ansvar for transplantation af Akut Myeloid LeukæmiRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- Overlæge til Akut Kardiologi - Hjertemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.Region Nordjylland · Gistrup, GistrupSe og ansøg
- Overlæge - Ekkokardiografi, Hjertemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.Region Nordjylland · Gistrup, GistrupSe og ansøg
- Overlæge eller speciallæge søges til afsnit for muskuloskeletal radiologi, Afdeling for Røntgen og Skanning, RigshospitaletRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- Ledende overlæge til Klinik for Akut Psykiatri, Hospitalsenhed MidtRegion Midtjylland · Viborg, ViborgSe og ansøg
- Overlæge i obstetrik med føtalmedicinsk kompetence – Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet GødstrupRegion Midtjylland · Herning, HerningSe og ansøg
- Speciallæge/overlæge i infektionsmedicin med fokus på Inflammationsenheden og udviklingRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- Overlæge i Palliation søges til Bornholms HospitalRegion Hovedstaden · Rønne, RønneSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Overlæge til lukket Psykiatrisk Sengeafsnit S5, Aalborg Universitetshospital – Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg
Region Nordjylland · 9260 Gistrup