Overlæge til Afdeling for Blodsygdomme, Specialetilknytning Allogen Hæmopoietisk Stamcelletransplantation med særligt fagligt ansvar for transplantation af Akut Myeloid Leukæmi

Region Hovedstaden

2100 København Ø

Lokation
2100 København Ø
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
14. oktober 2026
Ansøgningsfrist
31. oktober 2026
Kategori
Overlæge

Om jobbet

Center for Kræft og Organsygdommes Afdeling for Blodsygdomme har en fuldtidsstilling som Overlæge ledig til besættelse fra 1. januar 2027.

Afdelingens ansvars- og arbejdsopgaver

Afdeling for Blodsygdomme RH er en hæmatologisk afdeling, der varetager alle diagnoser og behandlinger indenfor specialet. Afdelingen har Region Hovedstaden som sit optageområde, og har landsfunktion for allogen stamcelletransplantation og erytrocytsygdomme, og dækker den hæmatologiske funktion på Færøerne.

Afdelingen har et omfattende program for systematisk undervisning i blodsygdomme og relaterede emner af intern medicinsk interesse.

Afdelingen har en stor klinisk forskningsenhed med mange aktivt rekrutterende protokoller, herunder fase 1 protokoller samt en nylig grundlæggelse af platformsforsøget Blood Dose. Desuden er der til afdelingen tilknyttet stærke forskergrupper, der udfører translationel klinisk forskning, basalforskning og epidemiologisk forskning i relation til mange hæmatologiske diagnoser.

Stillingen

Stillingen er en overlægestilling med tilknytning til speciallægegruppen for Allogen Hæmopoietisk Stamcelle Transplantation. Stillingen er forbundet med vagtforpligtelse, idet man indgår i den hæmatologiske bagvagtsfunktion og har stuegangsfunktion i weekender og på helligdage, samt indgår i den specialiserede telefoniske rådgivningsvagt for allogen hæmopoietisk stamcelletransplantation.

Til stillingen er knyttet en rolle som fagligt ansvarlig for transplantation af patienter med Akut Myeloid Leukæmi.

Til stillingen er desuden knyttet en funktion som skemalægger for den myeloide og den allogent transplanterende speciallægegruppe samt afdelingens uddannelseslæger.

Kandidat

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i intern medicin; hæmatologi, der på tiltrædelsestidspunktet har minimum 5 års erfaring som speciallæge i hæmatologisk specialafdeling, og som har betydende erfaring med selvstændigt på speciallægeniveau at varetage ansvaret for hele patientbehandlingsforløb indenfor allogen hæmopoietisk stamcelletransplantation. Desuden ønskes en kollega med særlig dokumenteret interesse og erfaring indenfor de myeloide stamcellesygdomme, som vil kunne oppebære det faglige ansvar for allogen transplantation af Akut Myeloid Leukæmi.

Med henblik på rolle i arbejdsplanlægningen, vil der i ansættelsesprocessen blive lagt vægt på erfaringer med vagtplanlægningssystemet Optima og koordination med driftsprocesser. Udover dette søges en kollega med gode evner i fagkulturelt og tværfagligt samarbejde.

En kerneværdi i Rigshospitalets strategi er at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. Denne dualisme kræver opmærksomhed på både overordnede og politiske prioriteringer samt fælles beslutningstagning. Med henblik på stillingens nøglerolle i visitation og planlægning af allogen transplantation ønskes en kandidat der kan dokumentere erfaring med regulatoriske processer samt erfaring med initiativ og medledelse indenfor behandlingskultur og værdi for patienten.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Cheflæge Peter Kampmann på tlf. 35 45 17 33.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og Foreningen Af Speciallæger.

Ansøgningen udfærdiges i forhold til Sundhedsstyrelsens nyeste revision af de syv lægeroller fra 2026 og vedlægges kopi af speciallægeautorisation samt CV, der dokumenterer relevant erfaring i forhold til stillingsopslaget.

Ansøgningen sendes via link her på siden.

Ansøgningsfrist den 31. oktober 2026.

Der vil efter udløbet ansøgningsfrist blive foretaget skriftlig egnethedsvurdering på baggrund af ansøgning og CV ved to cheflæger på højtspecialiserede danske hæmatologiske afdelinger og inviteret til samtale herefter.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Overlæge til Afdeling for Blodsygdomme, Specialetilknytning Allogen Hæmopoietisk Stamcelletransplantation med særligt fagligt ansvar for transplantation af Akut Myeloid Leukæmi

Region Hovedstaden · 2100 København Ø