Overlæge med forskningsansvar til Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens

Region Midtjylland

8700 Horsens

Lokation
8700 Horsens
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
19. oktober 2026
Ansøgningsfrist
2. november 2026
Kategori
Overlæge

Om jobbet

Vil du være med til at sætte retning for forskningen i en akutafdeling i rivende udvikling – og omsætte kliniske spørgsmål fra den akutte hverdag til forskning, der gør en forskel for patienter og sundhedsvæsen?

Akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens søger en forskningsansvarlig overlæge, der vil være med til at opbygge og udvikle afdelingens forskningsprofil.

Vi søger en speciallæge i akutmedicin med ph.d. eller tilsvarende forskningsmæssige kvalifikationer, dokumenteret forskningserfaring og lyst til at skabe et stærkt forskningsmiljø tæt på den kliniske virkelighed.

Om stillingen

Som forskningsansvarlig overlæge bliver du spydspids for Akutafdelingens forskningsindsats.

Du får ansvar for at udvikle afdelingens forskningsstrategi i tæt samarbejde med afdelingsledelsen, afdelingens øvrige forskningsaktive medarbejdere og hospitalets øvrige forskningsmiljøer. Du skal være med til at identificere de spørgsmål, der opstår i den kliniske hverdag, og skabe rammerne for, at de kan omsættes til forskning, udvikling og ny viden.

Vi ønsker et forskningsmiljø, hvor forskning ikke står ved siden af klinikken, men er tæt integreret i den. Vi har en ambition om, at afdelingens forskning i videst muligt omfang skal kunne omsættes til klinisk praksis og komme de akutte patienter til gavn.

Du får blandt andet ansvar for at

  • udvikle og implementere Akutafdelingens forskningsstrategi
  • initiere, drive og understøtte kliniske forskningsprojekter på tværs af faggrupper og fagområder
  • opbygge og koordinere afdelingens forskningsportefølje
  • understøtte medarbejdere med interesse for forskning
  • vejlede ph.d.-studerende og andre forskere
  • etablere og udvikle samarbejder med universiteter, forskningsenheder og andre hospitaler
  • styrke afdelingens nationale og internationale forskningsnetværk
  • arbejde aktivt med ansøgninger og hjemtagning af eksterne forskningsmidler
  • bidrage til, at forskning og evidensbaseret praksis bliver en naturlig del af afdelingens udvikling.

Forskning tæt på den akutte patient

Akutafdelingen er indgangen for langt de fleste akutte patienter på Regionshospitalet Horsens med omkring 37.500 patientkontakter årligt.

Vi modtager patienter med alle typer akutte problemstillinger og samarbejder tæt med hospitalets øvrige specialer. Det giver et bredt klinisk forskningsfelt og mulighed for at undersøge spørgsmål på tværs af traditionelle specialgrænser.

Vi har ikke på forhånd defineret, hvad du skal forske i. Vi er åbne over for forskellige forskningsområder og ser gerne, at du bringer din egen forskningsprofil og dine idéer i spil.

En del af afdelingens lægelige fællesskab

Stillingen kombinerer forskning med klinisk arbejde i Akutafdelingen.

Den forskningsansvarlige overlæge indgår i det kliniske arbejde på lige fod med afdelingens øvrige speciallæger. Den kliniske del af stillingen giver dig mulighed for fortsat at udvikle din kliniske faglighed og samtidig være tæt på de problemstillinger, som kan danne grundlag for afdelingens forskning.

Hvem søger vi?

Vi søger en speciallæge i akutmedicin, der både har faglig tyngde, akademisk ambition og lyst til at skabe noget sammen med andre.

Vi forestiller os, at du

  • er speciallæge i akutmedicin og har en ph.d. eller tilsvarende forskningsmæssige kvalifikationer
  • har dokumenteret forskningserfaring og videnskabelig produktion
  • har erfaring med forskningsledelse eller med at lede og udvikle forskningsaktiviteter
  • kan udvikle en forskningsstrategi og omsætte den til konkrete projekter
  • har erfaring med forskningsvejledning og gerne vejledning af ph.d.-studerende
  • kan etablere og udvikle samarbejder med universiteter og andre forskningsmiljøer
  • har interesse for den akutte patient og den kliniske virkelighed
  • kan kommunikere klart og inspirere andre til at engagere sig i forskning
  • bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og et stærkt fagligt fællesskab.

Du kan se funktionsbeskrivelsen her .

Hvem er vi?

Akutafdelingen er en afdeling i udvikling.

Vi er indgangen for langt de fleste akutte patienter på Regionshospitalet Horsens og håndterer et bredt spektrum af akutte problemstillinger.

Vi arbejder målrettet med at udvikle den akutte patientbehandling gennem høj faglighed, tværfagligt samarbejde og løbende forbedringer.

Vi tror på, at gode resultater skabes af mennesker, der oplever tillid, ansvar og indflydelse. Derfor arbejder vi med et fladt hierarki, høj grad af involvering og et stærkt tværfagligt samarbejde.

Det praktiske

Stillingen er en fuldtidsstilling som overlæge med tiltrædelse den 1. januar 2027 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: den 2. november 2026

Samtaler: den 23. november 2026

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte

Cheflæge Lars Toft

Telefon: 51 53 13 93

E-mail: [email protected]

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Overlæge med forskningsansvar til Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens

Region Midtjylland · 8700 Horsens