Børne- og ungerådgiver til Specialteamet i Børne- og Familierådgivningen
Nordjylland · Delvist remote
- Lokation
- Nordjylland · Delvist remote
- Virksomhed
- Vesthimmerlands Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 44.983 kr./md. (DST 2024) — se lønguiden
- Opslået
- 10. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 20. oktober 2026
- Kategori
- Socialrådgiver
Om jobbet
Kan du holde hovedet koldt, hjertet varmt og humøret højt? Så er det måske dig, vi søger som børne- og ungerådgiver i Vesthimmerlands Kommune til vores Specialteam.
Stillingsbeskrivelse
OM STILLINGEN
Børne- og Familierådgivningen i Vesthimmerlands Kommune arbejder med myndighedsopgaver på børne- og ungeområdet. Vi arbejder med børn, unge og familier i sårbare og komplekse livssituationer, hvor vores arbejde tager afsæt i barnets bedste og et tæt samarbejde med familie, netværk og samarbejdspartnere på tværs af kommunen.
Afdelingen har været igennem en udviklingsproces og står nu med en ny organisering, hvor vi styrker teamstrukturen, tydeliggør roller og ansvar og arbejder målrettet med at skabe bedre sammenhæng, stærkere faglig retning og mere nærværende ledelse i hverdagen.
En af vores dygtige medarbejdere i Specialteamet er gået på barsel, og derfor søger vi en børne- og ungerådgiver til Specialteamet i en tidsbegrænset stilling. Der kan være mulighed for forlængelse og fastansættelse på baggrund af nyligt indgået budgetaftale som indikerer opnormeringer i Børne- og Familierådgivningen.
Du skal have lyst til at være en del af et specialiseret fagligt fællesskab og bidrage til gode løsninger for børn og ungemed funktionsnedsættelser i alderen 0 til 18 år.
DIN PROFIL
I Specialteamet arbejder vi med myndighedsopgaver på børnehandicapområdet, hvor børne- og ungerådgiverne følger sagerne hele vejen. Det kræver både faglig tyngde, overblik og evnen til at prioritere i en hverdag med mange opgaver.
Du bliver en del af et område med høj kompleksitet, hvor lovgivning, faglige vurderinger, barnets behov og familiens samlede situation skal tænkes sammen. Det kræver både systematik, juridisk nysgerrighed og evnen til at skabe gode samarbejdsrelationer med børn, unge, forældre og samarbejdspartnere.
Vi forventer, at du har følgende kompetencer
- Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
- Du kan arbejde i DUBU eller har god teknisk flair for at lære det
- Du kan – eller har lyst til at lære – at arbejde efter ICS
- Du kan stå i myndighedsrollen og samtidig skabe gode relationer til børn, unge og familier
- Du er nysgerrig på lovgivningen og følger med i ny praksis og principmeddelelser
- Du kan strukturere din hverdag og bevare roen, når noget uforudset opstår
- Du har en god skriftlighed og kan formulere faglige vurderinger klart og præcist
- Du bidrager positivt til det kollegiale fællesskab og kan lide at være en del af et team
- Du tror på, at børn og unge med funktionsnedsættelser skal inddrages aktivt – med faglighed, kreativitet og respekt
Det vil være en fordel, at du har bred viden og erfaring inden for det specialiserede børne- og ungeområde. Det vil også være en fordel, hvis du har erfaring fra myndighedsområdet og trives med en høj grad af selvstændighed i din opgaveløsning.
VI TILBYDER
Hos os får du en arbejdsplads med en uformel tone, et godt socialt miljø og fokus på faglig udvikling. Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger
- Et fast makkerskab i teamet samt god mulighed for juridisk sparring
- Løbende faglig sparring og fast sagsgennemgang
- Vi tilstræber DS’ anbefalinger for vejledende sagstal
- Fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde
- En kultur præget af godt humør og et stærkt samarbejde
- En grundig introduktion til arbejdsopgaver og ansvarsområder, herunder mentorordning
- Ekstern supervision
- Sundhedsordning og sociale arrangementer, både i og uden for arbejdstiden
OM BØRNE- OG FAMILIERÅDGIVNINGEN
Børne- og Familierådgivningen er en del af Familieafdelingen i Vesthimmerlands Kommune, som også omfatter Familiehuset, Misbrugsafdelingen, Tandplejen, Center for Psykologi og Pædagogik samt Center for Børne- og Ungesundhed.
I Specialteamet håndteres sager med børn og unge med funktionsnedsættelser, herunder de forskellige ansøgningsprocedurer i forhold til kompensationsydelser, tabt arbejdsfortjeneste mv. Teamet består både af socialrådgivere/socialformidlere og administrativt personale, og der er et tæt samarbejde med afdelingens jurister.
Juristerne er sammen med administrativt personale ansat i afdelingens Administration, som håndterer personaleadministration, sagsbehandling i forbindelse med klager, fagligt tilsyn, kontraktforhandlinger, ledelsesinformation samt betjening af Børne- og Ungeudvalget.
Derudover består afdelingen af to socialteams (Social Syd og Social Nord) samt en Visitation, placeret i Aalestrup og Løgstør. Visitationen varetager vurdering af underretninger, screeninger samt akutte sagsskridt. Social Syd og Social Nord arbejder med socialsagerne, herunder indsatser efter Barnets lov § 32, anbringelser samt adoptioner.
Afdelingen har i alt 38 medarbejdere, som for nuværende er fordelt på to lokationer: Aalestrup og Løgstør. Der arbejdes i øjeblikket med at samle afdelingen på én fælles lokation centralt i kommunen, på baggrund af et politisk ønske om bedre sammenhængskraft og stærkere fælles faglig retning i afdelingen. Det betyder samtidig også, at din arbejdsmæssige lokation kan ændre sig. Der vil forventeligt træffes politisk beslutning om dette den 1. december 2026.
LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen forudsætter en ren børneattest samt en straffeattest, der efter en konkret vurdering er forenelig med stillingens indhold.
Da stillingen indebærer kørsel i kommunen, er det nødvendigt at have kørekort og adgang til egen bil.
Arbejdssted: Løgstør.
ANSØGNING OG KONTAKT
Ansøgningsfrist: d. 20. oktober 2026 kl. 12.
Der afholdes samtaler d. 22. og 23. oktober 2026. Tiltrædelse forventes d. 1. december 2026 eller snarest muligt.
Der kan rettes henvendelse til afdelingsleder Maria Sørensen på telefon 9966 7725 forud for ansøgningen.
Ansøgningsfrist
- oktober 2026
Tiltrædelse
- december 2026
Arbejdssted
Torvegade 15
9670 Løgstør
Jobtype
Kontaktperson
Maria Schøler Raadahl Sørensen
Telefon: 99667000
Mobil: 21677324
Vesthimmerlands Kommune ligger ved Limfjorden i smørhullet mellem Viborg og Aalborg. En kommune som indeholder dejlig natur med mange muligheder på vand og land til stærke lokalsamfund og byer i udvikling.
Der er omkring 35.800 indbyggere i Vesthimmerland, mens der i selve kommunen er 3.500 ansatte, og administrationen er fordelt på fire administrationsbygninger i henholdsvis Farsø, Aalestrup, Løgstør og Aars.
Som kommune arbejder vi hver dag hårdt for at sikre, at vores indbyggere trives og har det godt. Vesthimmerlands Kommune skal nemlig være et godt sted at bo for både børn, unge og voksne.
I Vesthimmerlands Kommune som arbejdsplads er medarbejdernes trivsel og tilfredshed med jobbet fundamental for os. Vi har høj faglighed og leverer kompetent opgaveløsning på baggrund af medindflydelse og medbestemmelse, åben dialog og balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi arbejder med sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse ved at inspirere til en sund livsstil og ved at sikre et godt arbejdsmiljø. Vesthimmerlands Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Vil du række ud til unge, der har brug for hjælp?Marselisborg · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Børne- og ungerådgiver til Ungeliv i Din Sociale Indgang City-Østerbro (barselsvikariat 37 timer ugentligt)Københavns Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Økonomisk sagsbehandler til YdelsesteamVallensbæk Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Vil du række ud til unge, der har brug for hjælp?Carelink Gruppen · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Erfaren sygedagpengekonsulent søges til København-NordsjællandMarselisborg · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Socialrådgiver med myndighedserfaring søges til Børne- og Ungdomspsykiatrien, til et barselsvikariatRegion Hovedstaden · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Socialrådgiver eller pædagog til varmestuen i HorsensKirkens Korshær · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Børne- og ungerådgivere til myndighedsområdet i Herlev KommuneHerlev Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Employees for warehouse in TaulovMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Production worker for company in GiveMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Senior Composite Process Technology Manager, FPRTMOMENT A/S · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- Senior Technical Project Manager i SvenstrupRandstad · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- produktionsmedarbejdere i MidtjyllandRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- arbejdsmiljøkoordinator (AMK) i SyddanmarkRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Principal Solution Advisor, SaaSSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Account ManagerARROW ECS DENMARK A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Børne- og ungerådgiver til Specialteamet i Børne- og Familierådgivningen
Vesthimmerlands Kommune · Nordjylland · Delvist remote