Fællesskabskoordinator for aktivt seniorliv
5854 Faaborg-Midtfyn Kommune
- Lokation
- 5854 Faaborg-Midtfyn Kommune
- Virksomhed
- Børneområdet Vest
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 49.863 kr./md. (DST 2024) — se lønguiden
- Opslået
- 16. september 2026
- Ansøgningsfrist
- 19. oktober 2026
- Kategori
- Regnskabsassistent
Om jobbet
Fællesskabskoordinator for aktivt seniorliv
Vil du skabe stærkere fællesskaber og øge forebyggelsesindsatserne lokalt?
To faste stillinger • 37 timer • Ansættelse pr. 1. december • Arbejdssted i Gislev
I Faaborg-Midtfyn Kommune tror vi på, at et godt liv handler om mere end hjælp og støtte. Det handler om at høre til, have relationer og være en aktiv del af et fællesskab.
Derfor søger vi to fællesskabskoordinatorer for aktivt seniorliv, som skal omsætte Ældrelovens ambitioner om medborgerskab, fællesskaber og forebyggelse til konkret handling.
En ny funktion med plads til at præge udviklingen Som fællesskabskoordinator får du en central rolle i udviklingen af den forebyggende indsats på sundheds- og ældreområdet. Du skal ikke skabe flere kommunale aktiviteter. Din opgave er at styrke det, der allerede findes, udvikle nye muligheder, hvor de kan opstå, og bygge bro mellem borgere, frivillige, foreninger, lokalsamfund og kommunale tilbud. Målet er, at flere ældre oplever tilhørsforhold, deltagelse og livskvalitet gennem et aktivt seniorliv.
To stillinger med lokalt fokus Vi søger én koordinator til den nordlige del af kommunen, herunder området omkring blandt andet Ringe, Nr. Lyndelse, Ferritslev og Gislev, og én til den sydlige del, herunder området omkring Korinth, Faaborg, Faldsled, Millinge og Brobyværk. Begge stillinger har base i Gislev, men opgaverne løses der hvor mulighederne opstår.
Dine vigtigste opgaver
- understøtte et tæt samarbejde med hjemme- og sygeplejen gennem videndeling om lokale tilbud og fællesskaber, der kan styrke borgernes livskvalitet og selvhjulpenhed
- bygge bro mellem ældre borgere og lokale aktiviteter, netværk og fællesskaber
- styrke samarbejdet med frivillige, foreninger, kirker, kulturinstitutioner og andre lokale aktører
- synliggøre mulighederne for deltagelse, så borgere og samarbejdspartnere lettere kan finde vej
- understøtte nye lokale initiativer, hvor der mangler relevante muligheder fx. på plejehjem og i lokalområdet
- facilitere møder, netværk og samarbejdsprocesser og omsætte idéer til handling og resultater
- bidrage til implementeringen af Ældrelovens fokus på medborgerskab og forebyggelse.
- Dele viden om tilbud i det frivillige med kommunale samarbejdspartnere
Vi forestiller os, at du
- er relationsstærk, nysgerrig og handlekraftig
- kan skabe engagement og samle forskellige interessenter om fælles mål
- evner at skabe tillid, samarbejde og fremdrift
- arbejder selvstændigt og struktureret og følger op, så initiativer bliver forankret
- har erfaring med f.eks. udviklingsopgaver, projektledelse, samskabelse med civilsamfund
- er en sikker facilitator der kan stå foran både mindre og større grupper
- formulerer dig klart på skrift og kan udarbejde oplæg og materialer.
- har erfaring med frivillighed, forebyggelse eller ældreområdet.
Det får du hos os Du bliver en del af teamet Forebyggelse og Fællesskaber i Sundhed og Ældre.
Du får engagerede kolleger med forskellige fagligheder, der arbejder målrettet med deres kerneopgaver og gerne giver faglig sparring.
Funktionen er ny i kommunen. Du får derfor sammen med din kollega en sjælden mulighed for at forme rollen og sætte dit /jeres præg på, hvordan vi sammen med borgere og lokalsamfund skaber stærke fællesskaber for ældre.
Du lykkes i rollen, når
- flere ældre finder vej til og deltager aktivt i lokale fællesskaber
- borgerne oplever større tilhørsforhold, livskvalitet og mulighed for deltagelse
- samarbejdet mellem kommune, civilsamfund og frivillige bliver stærkere
- indsatsen understøtter, at flere kan bevare et aktivt og selvstændigt liv længst muligt.
Praktisk information
Begge stillinger er faste og som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Faaborg-Midtfyn er en geografisk stor kommune, og du skal derfor have kørekort. Der stilles kommunal tjenestebil til rådighed.
Arbejdet indebærer mødeaktivitet uden for normal arbejdstid, primært om eftermiddagen og aftenen.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen tager afsæt i uddannelse, relevant erfaring og kompetencer. Den endelige løn fastsættes efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation
Ansættelsesforløb
Ansøgningsfristen er den 19.oktober 2026 kl. 23.59
Ansættelsessamtalerne afholdes tirsdag den 27. oktober i Gislev.
Som en del af processen vil du forud for samtalen modtage en case, som du skal præsentere for ansættelsesudvalget.
Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Områdeleder af Forebyggelse og Træning Lotte Lagoni, tlf. 7253 8243 / [email protected] ). // Træffes ikke i uge 42.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Studentermedhjælper til økonomiafdelingenErhvervsakademi København (EK) · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Finance Assistant - studentDiningSix · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Vi leder efter vores næste tal-heltPro-Automatic A/S · Holsted, HolstedSe og ansøg
- ØkonomimedarbejderGeneraxion A/S · Århus V, Århus VSe og ansøg
- Bogholder søges til tekstilvirksomhed i Sunds – vikariat med mulighed for fastansættelseAkurat A/S · Sunds, SundsSe og ansøg
- Er du engageret, reflekteret og kan holde mange bolde i luften så er du måske Låddenhøjs nye koordinator?Region Syddanmark · Nyborg, NyborgSe og ansøg
- Studentermedhjælper med interesse for økonomi søgesKunde & Co · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- RegnskabsmedarbejderMidttrafik · Aarhus, AarhusSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Employees for warehouse in TaulovMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Production worker for company in GiveMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Senior Composite Process Technology Manager, FPRTMOMENT A/S · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- Senior Technical Project Manager i SvenstrupRandstad · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- produktionsmedarbejdere i MidtjyllandRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- arbejdsmiljøkoordinator (AMK) i SyddanmarkRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Principal Solution Advisor, SaaSSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Account ManagerARROW ECS DENMARK A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Fællesskabskoordinator for aktivt seniorliv
Børneområdet Vest · 5854 Faaborg-Midtfyn Kommune