Compliance- og risikoansvarlig | Møns Bank

MØNS BANK A/S

Storkøbenhavn

Lokation
Storkøbenhavn
Virksomhed
MØNS BANK A/S
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
7. oktober 2026
Kategori
Intermodal logistikchef

Om jobbet

Compliance- og risikoansvarlig

Vil du stå i spidsen for bankens to centrale kontrolfunktioner og være en fagligt stærk sparringspartner for direktion, bestyrelse og organisation?

Møns Bank søger en compliance- og risikoansvarlig, som får det samlede overordnede ansvar for disse to funktioner. Stillingen refererer direkte til bankens direktion og skal varetages med den nødvendige uafhængighed, faglige autoritet og organisatoriske gennemslagskraft.

En væsentlig del af de operationelle aktiviteter udføres i et etableret samarbejde med konsulenthuset Advisense. Outsourcingen ændrer ikke dit ansvar: Du skal aktivt styre, udfordre, kvalitetssikre og godkende leverancerne og sikre, at vurderinger, anbefalinger og rapporteringer afspejler Møns Banks forretningsmodel og risikobillede.

Advisense understøtter funktionerne med blandt andet udkast til årlige risikovurderinger og årsplaner, gennemførelse af planlagte undersøgelser og kontroller, udkast til rapporteringer samt deltagelse i afrapporteringsmøder og årlige møder med bestyrelsen. Som intern ansvarlig bliver du bindeleddet mellem banken og Advisense.

Dine overordnede ansvarsområder

  • Sikre et aktuelt og samlet overblik over bankens væsentlige risici og compliancerisici samt vurdere, om de identificeres, måles, håndteres og rapporteres betryggende.
  • Rådgive og udfordre direktion, fagchefer og fagansvarlige om risici, regeloverholdelse, kontrolmiljø og korrigerende tiltag.
  • Være høringspart ved nye produkter, processer, outsourcinger, væsentlige projekter og organisatoriske ændringer.
  • Rapportere til direktion og bestyrelse og eskalere væsentlige risici, regelbrud, kontrolsvagheder eller kvalitets- og kapacitetsproblemer uden unødigt ophold.
  • Varetage dialog med revision, øvrige relevante myndigheder og eksterne samarbejdspartnere.
  • Sikre relevant dokumentation, opfølgning på anbefalinger og løbende udvikling af bankens rammer for compliance og risikostyring.

Din profil

  • Du har solid erfaring med compliance og risikostyring i et pengeinstitut, en anden finansiel virksomhed, revision, rådgivning eller en tilsynsmyndighed.
  • Du har indgående forståelse for finansiel regulering, governance, interne kontroller og arbejdet i en uafhængig anden forsvarslinje.
  • Du kan omsætte regler og risikovurderinger til klare, proportionale og anvendelige anbefalinger.
  • Du arbejder struktureret og analytisk og kan bevare overblikket på tværs af kredit-, markeds-, likviditets-, operationelle og øvrige ikke-finansielle risici.
  • Du kommunikerer sikkert og præcist med medarbejdere, specialister, direktion, bestyrelse, revision og myndigheder.
  • Du har integritet, dømmekraft og mod til at udfordre og eskalere, når det er nødvendigt, samtidig med at du skaber konstruktive samarbejdsrelationer.
  • Du skal kunne opnå Finanstilsynets fit & proper-godkendelse til begge funktioner.

Vi tilbyder

  • En central nøglefunktion med direkte reference til bankens direktion og adgang til bankens bestyrelse, når opgaven kræver det.
  • En bred rolle med stor indflydelse på bankens governance, risikokultur og fortsatte udvikling.
  • Et veletableret samarbejde med specialister fra Advisense, som giver faglig sparring og operationel kapacitet.
  • Korte beslutningsveje, høj faglighed og mulighed for at sætte et tydeligt præg på arbejdet i en mindre, lokalt forankret bank.
  • Relevante muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse.

Du er meget velkommen til at kontakte bankdirektør Per Sjørup Christiansen på telefon 55 86 15 26 for at høre mere om stillingen og Møns Bank.

Fakta om Møns Bank A/S

Møns Bank blev etableret i 1877 og er dermed en af landets ældste. Vi er ca. 160 engagerede medarbejdere, der servicerer bankens godt 23.000 kunder. Spredningen på erhverv/privat er nogenlunde fifty/fifty.

Vores særkende er en stærk forankring i de områder, vi arbejder i. Vi er en mindre bank, som vægter den personlige rådgivning og stærke relationer til kunderne højt. Denne tilgang præger hele vores organisation og er en stor del af årsagen til, at Møns Bank gennem årene har fået fortsat flere kunder via anbefaling fra bankens eksisterende kunder.

> Læs mere om banken.

Per Sjørup Christiansen

Bankdirektør Tlf. 55 86 15 26

[email protected] Lars Huusmann

Sekretariatschef Tlf. 55 86 15 13

[email protected] Susanne Bille Jensen

HR- og marketingchef Tlf. 55 86 15 16

[email protected]

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Compliance- og risikoansvarlig | Møns Bank

MØNS BANK A/S · Storkøbenhavn