Konsulent til awareness og træning i cyber- og informationssikkerhed
Storkøbenhavn
- Lokation
- Storkøbenhavn
- Virksomhed
- Energinet
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 11. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 26. oktober 2026
- Kategori
- PR-konsulent
Om jobbet
Kan du lave e-læring, man faktisk har lyst til at gennemføre og skrive tekster, der bliver læst til sidste punktum? Og er du nysgerrig på, hvad der får mennesker til at ændre adfærd? Så er du måske den kollega, vi søger til Energinets Cyber- og informationssikkerhedsenhed.
Bliv en del af teamet bag awareness og træning i cyber- og informationssikkerhed
På vores kontor i Ballerup eller Fredericia bliver du en del af en organisation i markant udvikling, hvor cyber- og informationssikkerhed både er et samfunds- og forretningskritisk anliggende.
Du træder ind i vores Awareness & Træning-team, som arbejder med den menneskelige side af cyber- og informationssikkerhed. Hos os mødes læringsdesign, kommunikation, adfærd og strategi. Vi omsætter komplekse krav og risici til løsninger, som mennesker kan forstå og se meningen med.
Du udvikler læring, der skaber varig adfærdsændring
Dine primære opgaver er at
- udvikle og vedligeholde e-learning og digitale læringsforløb
- bidrage til drift og udvikling af vores awareness- og træningsværktøjer
- producere indhold til intranet, nyhedsformater og awareness-initiativer
- følge op på deltagerengagement og effekten af vores indsatser
- planlægge og facilitere workshops, træning og andre læringsaktiviteter
- samarbejde med faglige eksperter og kommunikationskolleger på tværs af Energinet
Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Jobbet kræver desuden, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.
Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.
Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Senior Manager, Margrethe Thale Vincents på tlf. 2479 8811.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 26. oktober.
Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen. Vi forventer at holde 1. samtale online 5. og 6. november, og 2. samtale i Ballerup 17. november.
Det vægtes positivt, hvis du i tillæg har arbejdet med læringsplatforme eller lignende digitale værktøjer har erfaring med awareness-, adfærds- eller forandringsindsatser eller har kendskab til cyber- eller informationssikkerhed.
Vi forventer desuden, at du
- er en dygtig formidler, både skriftligt og mundtligt (dansk og engelsk)
- kan omsætte komplekse emner til engagerende og lettilgængeligt indhold, der giver mening for modtageren
- har erfaring med at udvikle lærings- eller træningsforløb
- tager ejerskab for dine opgaver og skaber fremdrift gennem dialog og samarbejde
- arbejder struktureret og har blik for både detaljer og mål
- trives i en rolle med mange interessenter og samarbejdsrelationer
Du forener tydelig formidling med indsigt i læring
Vi forestiller os, at du har en længevarende videregående uddannelse, måske inden for retorik, kommunikation, læring, forandringsledelse eller andet, som giver fundament til at løse opgaver med fokus på læringsdesign, kommunikation og adfærd.
Uanset om du har arbejdssted i Ballerup eller Fredericia, skal du være indstillet på løbende at være til stede på begge lokationer.
~ Ansøgningsfrist: d. 26. oktober 2026 Lokation: Fredericia / Ballerup
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- pædagog til vuggestuen ÆblehusetBørne- og Familiecentret · Odder, OdderSe og ansøg
- Pædagog Gylling vuggestueBørne- og Familiecentret · odder, odderSe og ansøg
- Administrativ medarbejderBørne- og Familiecentret · Odder, OdderSe og ansøg
- Natte-chauffør søges til fast rute i Kolding24Trans · Kolding, KoldingSe og ansøg
- Pædagogisk håndværker/Handyman søges til JobberietAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Business Consultant – East AfricaADAMCON ApSSe og ansøg
- Projektleder i GrønlandJobOtto Rekruttering · Tranbjerg J, Tranbjerg JSe og ansøg
- 🌿 N&S ANLÆGSGARTNER ApS SØGER EN ANLÆGSGARTNER 🌿N&S Anlægsgartner ApSSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Konsulent til awareness og træning i cyber- og informationssikkerhed
Energinet · Storkøbenhavn