Konsulent til Dataenheden på Herlev og Gentofte Hospital

Lokation
2730 Herlev
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
12. oktober 2026
Ansøgningsfrist
1. november 2026
Kategori
Specialist i datakvalitet

Om jobbet

Herlev og Gentofte Hospital søger en konsulent til Dataenheden, der vil være med til at styrke vores arbejde med ledelsesinformation samt aktivitets- og kapacitetsanalyser.

Dataenheden er en del af Økonomiafdelingen og består af otte dygtige og erfarne kollegaer. Vi leverer analyser og indsigter til hospitalets kliniske afdelinger og direktion og bidrager til at skabe overblik over aktivitet, kapacitet og udvikling på tværs af et af Danmarks største hospitaler.

Udover Dataenheden består Økonomiafdelingen af en Budgetenhed og en Planlægningsenhed med i alt 44 ansatte.

Stillingens indhold

Som konsulent i Dataenheden bidrager du til, at hospitalets ledelse og kliniske afdelinger træffer beslutninger på et solidt datagrundlag om aktivitet, kapacitet og ressourceanvendelse. Du arbejder med analyser af aktivitet, patientforløb og kapacitetsudnyttelse og omsætter data til beslutningsstøtte og konkrete indsigter. Opgaverne spænder fra idéudvikling og databehandling til formidling og implementering, og omfatter også udvikling af datamodeller i Region Hovedstadens data- og analyseplatform.

Du får en bred samarbejdsflade med kliniske afdelinger, hospitalets direktion, øvrige administrative stabe og andre samarbejdspartnere i forbindelse med analyser, projekter og planlægningsopgaver.

Arbejdsopgaverne vil være indenfor følgende områder

  • Betjening af 3-4 kliniske afdelinger vedrørende aktivitets- og ressourcespørgsmål
  • Modeludvikling og databearbejdning i Data- og analyseplatformen
  • Udvikling og vedligeholdelse af hospitalets ledelsesinformation
  • Aktivitets- og ressourcestyring
  • Kapacitetsanalyser og analyser ved ændringer i hospitalsaktiviteten
  • Samarbejde på tværs af stabene

Du kommer til at arbejde i et moderne datamiljø baseret på Databricks, Tabular Editor og Power BI understøttet af AI til vores modeludvikling og databehandling.

Du refererer til enhedschefen i Dataenheden og vil i din dagligdag samarbejde bredt i hele organisationen.

Vores forventninger til dig

Du trives med at analysere store datamængder og omsætte resultaterne til klar ledelsesinformation og konkrete anbefalinger. Dataenheden fungerer som en servicefunktion for hele hospitalet. Du skal derfor være serviceminded og kunne indgå i dialog med andre faggrupper på forskellige niveauer i organisationen.

Du har erfaring med analyse og databehandling, og du har en videregående uddannelse. Kendskab til sundhedsvæsenet er ikke et krav, men en fordel. Vi forventer, at du:

  • Besidder en veludviklet analytisk sans og kan håndtere komplekse data
  • Har erfaring med analyseværktøjer som fx Power BI, SQL, SAS eller lignende
  • Kan medvirke til fagligt at udvikle enhedens opgaveløsninger
  • Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder

Du får spændende opgaver inden for sundhedsvæsenet og stor berøring med den kliniske hverdag på et af Danmarks største akut- og kræfthospitaler. Du får i høj grad indflydelse på dine opgaver. Omgangstonen i afdelingen er uformel og imødekommende, og der vil være rig mulighed for at sparre med erfarne kolleger. Vi er også en familievenlig arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og du ansættes enten i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v. eller i henhold til overenskomst for administrations og IT-personale m.fl. Dit primære arbejdssted bliver på Gentofte Hospital. En del mødeaktivitet på Herlev Hospital må dog forventes.

Hvis du vil høre mere

Du er velkommen til at søge yderligere oplysninger hos konst. enhedschef Diane Jensen på tlf. 38 67 21 77 eller konsulent Camilla Dahl Ipsen på tlf. 38 67 21 96.

Du skal sende din ansøgning senest søndag den 1. november 2026 med henblik på ansættelse 1. januar 2027.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Konsulent til Dataenheden på Herlev og Gentofte Hospital

Region Hovedstaden · 2730 Herlev