Skab trygge rammer og motiver en ung mand til aktiviteter og bevægelse

DUOS A/S

2200 København N

Lokation
2200 København N
Virksomhed
DUOS A/S
Arbejdstid
Deltid
Deltidstimer
4 timer/uge
Opslået
24. august 2026
Ansøgningsfrist
19. oktober 2026
Kategori
Handicaphjælper

Om jobbet

Har du erfaring med autisme og lyst til at opbygge en tryg relation i en 1:1-opgave? Så kan dette være en opgave for dig.

Om opgaven

Du bliver støtte for en 24-årig mand, som holder af rolige og forudsigelige aktiviteter som at bygge LEGO, høre musik, se film og være på iPad. Han er en rolig og kreativ person, som gerne vil være i kontakt med andre, når relationen føles tryg.

Manden er diagnosticeret med infantil autisme, epilepsi og middelsvær udviklingshæmning. Han har et udviklingsniveau svarende til et yngre barn og har behov for tydelig struktur og genkendelige rammer. Han har begrænset verbalt sprog og kommunikerer med korte sætninger og gentagelser, og kan have brug for støtte til at udtrykke sine behov.

Opgaven starter i hjemmet, hvor du lærer ham at kende gennem aktiviteter, han er tryg ved. Her er dit vigtigste fokus at opbygge en relation i hans tempo. Når han er blevet tryg ved dig, kan I gradvist begynde at bevæge jer ud på små ture, fx gåture. Udenfor kræver han tæt støtte, da han ikke er trafiksikker og har brug for, at du guider ham roligt og tydeligt i alle situationer.

Der er lettere personlig pleje, da han skal have støtte i forbindelse med toiletbesøg.

Om dig

Du er uddannet pædagog eller ufaglært og har erfaring med autisme og/eller udviklingshæmning. Du arbejder roligt og kan sætte tydelige, omsorgsfulde rammer.

Arbejdstid

Du arbejder 4 timer hver anden weekend fra kl. 12.00–16.00. Vagten kan placeres enten lørdag eller søndag efter aftale med familien.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning.

Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen Emig på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Job ID: 189162

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Skab trygge rammer og motiver en ung mand til aktiviteter og bevægelse

DUOS A/S · 2200 København N