Kreativ pædagog til fritidsklub og mellemtrin på Munkegårdsskolen, op til 37 timer ugentlig

Gentofte Kommune

2870 Dyssegård

Lokation
2870 Dyssegård
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
8. oktober 2026
Ansøgningsfrist
23. oktober 2026
Kategori
Klubpædagog

Om jobbet

Vi har et tilbud, du ikke kan sige nej til og derfor skal du læse videre, hvis ovenstående tænder en ild i dig!

Vi søger en engageret pædagog med en kreativ åre til vores Fritidscenter Vognfjederen. Du skal udfordre og inspirere vores kreative børn, så de fortsat synes, at vores kreative værksted er det bedste sted at være. Du skal være relationskompetent og se muligheder fremfor begrænsninger.

Du skal også være frisk på at tage på koloni et par gange om året – skikoloni i Østrig, sommerkoloni til Lalandia, efterårskoloni til Bornholm eller noget helt fjerde.

Vores fritidscenter er beliggende på to matrikler - Vognfjederen og Olympia – som rummer både fritidsklub og juniorklub. Fritidsklubben er for børn i 4.-5. klasse og vores Juniorklub som er målrettet elever i 6.-9. klasse. Der er frit klubvalg i kommunen, men de fleste medlemmer kommer fra Munkegårdsskolen og Dyssegårdsskolen. Vi har pt 410 medlemmer.

Vi er engagerede i vores arbejde med børnene i klubben og det afspejler sig i den måde vi arbejder pædagogisk med dem. Vi tror på at et pædagogisk inkluderende fritidstilbud kan skabe relationer og fællesskaber på tværs af køn og alder og så synes vi også, at det er vigtigt at udfordre eleverne på både interesser og relationer.

Udover arbejdet i klubben er man også tilknyttet mellemtrinet på Munkegårdsskolen. Her har man 10 lektioner om ugen – i fast skema, dog med den fleksibilitet at man kan lægge flere timer den ene uge og færre en anden. Som skolepædagog lægger vi vægt på, at du har mod på at tage ansvar både fagfagligt og trivselsmæssigt og at du ønsker at inspirere og blive inspireret af andre. Det er vigtig, du er indstillet på et tæt samarbejde med læreren med co-teaching som omdrejningspunktet for undervisningen.

Det er vigtigt, at du brænder for at arbejde med vores børn og unge.

Vi forventer

  • At du kan danne relationer til vores medlemmer.
  • At du bidrager til at skabe et spændende og trygt miljø.
  • At du har erfaring samt kompetencer med tværprofessionelt samarbejde.
  • At du er god til at se børnenes potentialer og vil være med til at understøtte disse.
  • At du ser ressourceorienteret på vores medlemmer
  • At du har et positivt menneskesyn.

Vi kan tilbyde

  • En mangfoldig børnegruppe med ressourcer og stor lyst til fællesskab, leg og læring.
  • Mulighed for at være med til at udvikle fritidscenteret og skolen inden for medlemsinddragelse, bevægelse, fællesskaber og meget mere.
  • En bredt sammensat personalegruppe, der glæder sig til at få en ny kollega at sparre med
  • Et velfungerende tværfagligt samarbejde.
  • Et kontinuerligt fokus på at udvikle arbejdskulturen til gavn for de unge i klubben.
  • Besidder du en kompetence som du tænker kan bidrage til det i forvejen brede fritidstilbud, vi tilbyder, skærper det bare vores interesse.
  • En arbejdstidsaftale der sikrer at 25% af din arbejdstid er forberedelse
  • Et fleksibelt arbejde med fokus på hvad der er bedst for medlemmerne

Yderligere oplysninger kan indhentes hos en af klublederne, Nicola Heiberg 21791193 eller Mikkel Kruse 23 63 59 27. Du er meget velkommen til at komme forbi til en uforpligtende rundvisning.

Løn og ansættelse følger gældende overenskomst. I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der på børne- og ungeområdet skal indhentes straffe- og børneattest.

Tiltrædelse 1.12.2026 eller snarest derefter.

Der afholdes løbende samtaler så du skal være kvik på tasterne.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Kreativ pædagog til fritidsklub og mellemtrin på Munkegårdsskolen, op til 37 timer ugentlig

Gentofte Kommune · 2870 Dyssegård