Daglig leder til Sundheds- og Omsorgspladserne på Lynggården

Region Nordjylland

9850 Hjørring

Lokation
9850 Hjørring
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
6. oktober 2026
Ansøgningsfrist
21. oktober 2026
Kategori
Ledende sygeplejerske

Om jobbet

Vil du være med til at forme fremtidens sundhedsvæsen? Vi søger pr. 01.12.26 en engageret leder, der kan stå i spidsen for den fortsatte udvikling af Sundheds- og Omsorgspladserne i en spændende tid med nye muligheder, stærke faglige ambitioner og tæt tværsektorielt samarbejde.

I forbindelse med Sundhedsreformen overgår driften af sundheds- og omsorgspladserne til Region Nordjylland pr. 1. januar 2027. Vi søger derfor en engageret og visionær daglig leder, som kan stå i spidsen for den fortsatte udvikling af tilbuddet og sikre en stærk faglig og driftsmæssig ledelse i en periode med mange forandringer.

Der etableres Sundheds- og omsorgspladser på Lynggården i Hirtshals. Sundheds- og omsorgspladserne står på et stærkt fundament, der gennem mange år er drevet og udviklet med høj faglighed og sikker hånd. Med overgangen til regional drift får vi mulighed for at bygge videre på de gode erfaringer og samtidig styrke samarbejdet på tværs af sektorer til gavn for borgerne.

Den nye organisering skal bidrage til endnu mere sammenhængende patient- og borgerforløb i Vendsyssel, hvor overgange mellem hospital, sundheds- og omsorgspladser, kommunale tilbud og eget hjem skal opleves mere koordinerede og nærværende. Som daglig leder får du en central rolle i at omsætte denne ambition til praksis, så stillingen er en unik mulighed for dig, der motiveres af udvikling, samarbejde og opbygningen af fremtidens nære sundhedsvæsen.

Om jobbet

Sundheds- og omsorgspladserne er et vigtigt tilbud til borgere med komplekse sundheds- og omsorgsbehov, hvor rehabilitering, behandling, pleje og samarbejde går hånd i hånd. Vi søger en engageret og udviklingsorienteret daglig leder, der kan stå i spidsen for den fortsatte udvikling af tilbuddet og skabe de bedste rammer for borgere, pårørende og medarbejdere.

Som daglig leder får du det overordnede ansvar for den daglige drift, personaleledelse og faglige udvikling på Lynggården. Du bliver leder for en dedikeret gruppe medarbejdere med forskellige fagligheder.

Du vil referere til chefsygeplejerske Katrine Porsborg Larsen, og hun siger følgende om sin ledelsesstil og om det samarbejde, I skal have: "Mit lederskab bygger på høje ambitioner, ordentlighed og modet til at sætte en tydelig retning. De bedste løsninger skaber vi sammen, og derfor forventer jeg et samarbejde præget af tillid, åben dialog og viljen til både at udfordre og blive udfordret."

Om sundheds- og omsorgspladserne

Målgruppen for sundheds- og omsorgspladserne er borgere med behov for en sundhedsfaglig indsats, som ikke kræver sygehusindlæggelse, men hvor indsatsen heller ikke hensigtsmæssigt kan tilrettelægges i eget hjem.

På sundheds- og omsorgspladserne varetages blandt andet

  • Genoptræning og rehabilitering
  • Observation og sygeplejefaglig vurdering
  • Behandling og pleje
  • Ernæringsindsatser

Fælles for indsatserne er et rehabiliterende fokus, hvor borgerens ressourcer og muligheder for at genvinde funktionsevne er i centrum.

Vi søger en leder, der

  • har en sundhedsfaglig professionsuddannelse.
  • har erfaring med ledelse og kan skabe retning og følgeskab i en kompleks hverdag.
  • er synlig, nærværende og involverende i sin ledelsesstil baseret på Region Nordjyllands iTOP-værdier, Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme.
  • har forståelse for betydningen af tværfagligt samarbejde og rehabiliterende indsatser.
  • har blik for både drift, kvalitet, arbejdsmiljø og medarbejderudvikling.
  • er nysgerrig på udvikling og innovation og kan omsætte idéer til konkrete forbedringer.
  • har gode samarbejdsevner og kan opbygge stærke relationer både internt og eksternt.

Vi tilbyder dig

En spændende lederstilling med stor betydning for udviklingen af fremtidens sundheds- og omsorgstilbud, hvor du vil indgå i et udviklende ledelsesfællesskab med ledere på tværs af sundheds- og omsorgsområdet. Vi kommer til at prioritere sparring, fælles udvikling og videndeling som en naturlig del af hverdagen.

Som leder på Lynggården bliver du en del af et tværsektorielt samarbejde, hvor forskellige fagligheder og organisationer mødes om fælles løsninger, og hvor der skabes værdi gennem samarbejde og gensidig inspiration. Vi lægger vægt på kompetenceudvikling og udvikling i din rolle som leder, og du kan læse mere om god ledelse og Region Nordjyllands ledelsesgrundlag her: Ledelse i Region Nordjylland

Hvis du vil vide mere

Som daglig leder refererer du til chefsygeplejerske med ansvar for Sundheds- og Omsorgspladserne i Vendsyssel Katrine Porsborg Larsen. Du kan fange Katrine her, hvis du har spørgsmål eller ønsker flere informationer: mail: [email protected] eller mobil: 23 83 56 71.

Ansøgning

Ansøgningsfrist den 21. oktober 2026. Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 44.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for ledere på Sundhedskartellets overenskomst.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Daglig leder til Sundheds- og Omsorgspladserne på Lynggården

Region Nordjylland · 9850 Hjørring