Dagplejere til Årslev/Sdr. Nærå pr. 1. januar 2027 - Dagplejen Faaborg-Midtfyn Kommune

Lokation
5672 Broby
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist
19. oktober 2026
Kategori
Dagplejer

Om jobbet

Børn og forældre i Årslev/Sdr. Nærå har brug for flere dagplejere. Vi mangler pladser og derfor leder vi efter dig, som drømmer om et frit og selvstændigt job.

Er du en omsorgsfuld, nærværende og glad person, som brænder for at arbejde med de helt små børn og deres familier? Så er du måske vores nye dagplejer?

Hvis du kan se dig selv i nedenstående – ja, så vil vi rigtig gerne snakke med dig.

Du arbejder i eget hjem

  • Du er så heldig at arbejde hjemme, hvilket giver en rigtig god balance mellem arbejde og familieliv.
  • Du sparer tid og udgifter på transport til og fra arbejde.
  • Du har mulighed for at passe eget barn under 2 år og 11 måneder, hvis både barn og forældre kan trives med det
  • Du bliver en del af et stort kollegialt netværk, selvom du arbejder i eget hjem.
  • Vi forventer plads til leg og læring i dit hjem, ikke nødvendigvis et værelse.

Vi forventer, at du

  • Planlægger din arbejdsdag sammen med børnene, så aktiviteterne tager udgangspunkt i deres interesser.
  • Kan skabe en hverdag som inspirerer og motiverer børnene til leg og læring.
  • Har en bolig med gode rammer til leg og læring – både inde og ude.
  • Kan etablere et godt forældresamarbejde baseret på inddragelse, dialog og tillid.
  • Kan have et reflekterende blik på dig selv og din faglighed i arbejdet.
  • Deltager i legestuegruppe med kollegaer uden for eget hjem én gang hver 14. dag.
  • Vil engagere dig i arbejdet med de pædagogiske læreplaner.

Vi kan tilbyde dig

  • En spændende og livsbekræftende hverdag med gyldne øjeblikke.
  • Fagligt fællesskab blandt dagplejere samt sparring og supervision fra dagplejens teamledere.
  • Et tæt samarbejde med Netværkskoordinator, administrationen og daglig leder.
  • To årlige uddannelsesdage for alle kommunale dagplejere i kommunen.
  • Kompetenceudviklingsforløb.
  • Du har mulighed for at mødes med kolleger på legepladsen, i haven eller på en fælles gåtur.

Om jobbet

  • Arbejdet som dagplejer indebærer arbejdstider der kan være i tidsrummet fra kl. 6.15 til kl. 16.45.

Eksempel på en arbejdsuge kan se således ud kl. 06.15-16.00 man-tors. og kl. 06.15-15.15 fredag.

  • Du vil blive en del af en netværksgruppe på 3-4 dagplejere, som mødes én gang hver 14. dag i legestue.
  • Du vil indgå i et godt arbejdsfællesskab med dine dagplejekollegaer og i tæt samarbejde med teamlederne, hvor vi er fælles om at udvikle et professionelt pasningstilbud for de mindste børn.

Ansættelsesvilkår

  • Fuldtidsstilling
  • Du opsparer ½ afspadseringsdag om måneden.
  • Vi indhenter straffe- og børneattest ved ansættelse.
  • Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst (FOA).
  • Grundlønnen pr. 01.01.2026 kr. 329.331,00 + pension (årligt). Du får som dagplejer et skattemæssigt fradrag på 60% af lønnen efter AM- og ATP-bidrag til afholdelse af udgifter til børnenes mad og vedligeholdelse af hjemmet.
  • Tiltrædelse forventes 1. januar 2027

Yderligere oplysninger

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte dagplejeleder

Carina Harries Andersen på tlf. 7253 3969 eller Teamleder Anja Krogh Rasmussen på tlf. 7253 1765.

Du er også meget velkommen til at søge mere information om Dagplejen på vores hjemmeside

https://dagplejen.fmk.dk/ .

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Du bedes sende tre dokumenter

ansøgning, CV samt relevante eksamenspapirer/kurser/uddannelse via linket på denne side eller via:

https://www.fmk.dk/om-kommunen/job/

Sidste frist for ansøgning: Mandag den 19. oktober 2026

Vi forventer at afholde 1. ansættelsessamtale : Torsdag den 22. oktober 2026

Dernæst at afholde 2. samtale i eget hjem: Mandag den 26. oktober 2026

(Godkendelse af hjem)

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Dagplejere til Årslev/Sdr. Nærå pr. 1. januar 2027 - Dagplejen Faaborg-Midtfyn Kommune

Børneområdet Vest · 5672 Broby