Direktionssekretær til Styrelsen for Samfundssikkerhed
3460 Rudersdal
- Lokation
- 3460 Rudersdal
- Virksomhed
- Styrelsen for Samfundssikkerhed
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 8. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 22. oktober 2026
- Kategori
- Direktionssekretær
Om jobbet
Styrelsen for Samfundssikkerhed søger en dygtig direktionssekretær, der har lyst til at blive en vigtig støtte i en bred vifte af administrative og praktiske opgaver. Vi er en politisk styret organisation, hvor din fleksibilitet og omstillingsparathed er afgørende, da du vil arbejde med mange forskellige typer opgaver. Du vil som direktionssekretær få en central rolle med tæt kontakt til vores direktion samt et stort netværk internt i organisationen, og vi lægger derfor vægt på, at du kan arbejde selvstændigt, samtidig med, at du er en stærk og pålidelig samarbejdspartner.
Som direktionssekretær vil dine opgaver spænde bredt. Du vil bl.a. skulle hjælpe med
- Kalenderstyring, herunder booking af møder og koordinering af direktionens forskellige aktiviteter.
- Tilrettelægge og udarbejde dagsordner og mødeberedskaber.
- Rejsebookinger- og afregninger.
- Planlægge og koordinere/hjælpe med personalearrangementer.
- Diverse administrative og praktiske opgaver, herunder journalisering og hjælp til backoffice.
Du vil blive en del af Ledelsessekretariatet der pt. består af 16. medarbejdere. Kontoret rummer bl.a. PMO, backoffice samt et direktionssekretariat, bestående af personlige assistenter og direktionssekretærer. Du får dermed mange erfarne kolleger omkring dig, og du vil aldrig stå alene med dine opgaver. Samarbejde, arbejdsglæde og videndeling er en naturlig del af vores hverdag og du får gode muligheder for kompetenceudvikling.
Om dig
Du har en relevant kontoruddannelse og solid erfaring med løsning af administrative opgaver. Du trives med at løse mange forskellige opgaver af administrativ, koordinerende og praktisk karakter. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring fra en lignende stilling i en politisk styret organisation.
Vi forventer endvidere, at du
- Trives i en hverdag med mange forskellige opgaver og tempo.
- Har et skarpt overblik og samtidigt arbejder struktureret med opmærksomhed på detaljen.
- Har gode evner til at skabe relationer og samarbejde på tværs af organisationen.
- Er initiativrig.
- Kan navigere i en politisk styret organisation.
- Arbejder selvstændigt og samtidigt trives i tæt samarbejde med kolleger.
Hvem er vi?
Styrelsen for Samfundssikkerhed har det overordnede ansvar for beredskabsplanlægning, forsyningssikkerhed, cyber- og informationssikkerhed, telekommunikation samt funktionen som national sikkerhedsmyndighed. Derudover er den Nationale Operative Stab (NOST) forankret i styrelsen. Gennem tæt samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere arbejder vi for at forebygge og håndtere hændelser og trusler, der kan påvirke samfundets funktioner.
Styrelsen for Samfundssikkerhed hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og består af ca. 270 medarbejdere.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst, fx organisationsaftale for HK og OAO-fællesoverenskomst.
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelselse hurtigst muligt.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Arbejdsstedet vil hovedsagelig være på Datavej 20, 3460 Birkerød, men en eller flere ugentlige arbejdsdage på styrelsens lokation på Holsteinsgade 63, 2100 København Ø vil forekomme.
Er du interesseret?
Send din ansøgning via knappen ’Søg stillingen’. Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 21. oktober 2026.
Vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning med det samme. Ansøgningen vedlægges CV, karakterudskrifter samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til funktionsleder Katrine Bisgaard, tlf. 5129 0166 eller kontorchef Mette Fabian Torp, tlf. 21 12 41 71.
Styrelsen for Samfundssikkerhed opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Direktionssekretær til Styrelsen for Samfundssikkerhed
Styrelsen for Samfundssikkerhed · 3460 Rudersdal