Direktør for Kultur og Borgerservice
Østjylland
- Lokation
- Østjylland
- Virksomhed
- Aarhus Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 16. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 25. oktober 2026
- Kategori
- Administrerende direktør
Om jobbet
Direktør for Kultur og Borgerservice
Vil du stå i spidsen for en af Aarhus Kommunes mest synlige magistratsafdelinger – og være med til at sætte retning for en by, hvor kultur, idræt, fællesskaber og god borgerservice skal spille en endnu større rolle?
Kultur og Borgerservice står foran et nyt kapitel. Et nyt byråd har sat en tydelig retning for Aarhus, og med nye ambitiøse pejlemærker skal vi bringe kultur, idræt, fritidsliv, demokrati og en sammenhængende borger- og virksomhedsservice endnu mere i spil i udviklingen af byen.
Som vores nye direktør får du derfor en unik mulighed for at sætte et markant aftryk på byens kultur og fritidsliv og være med til at udvikle de fællesskaber, der gør Aarhus til en levende kulturby og et attraktivt sted at være for både aarhusianere og de mange mennesker, der hvert år besøger smilets by.
Opgaverne - det du skal hos os
Som direktør får du det overordnede ansvar for ledelse, drift og udvikling af en magistratsafdeling med en bred kontaktflade og stor betydning for mange aarhusianeres liv. Sammen med rådmanden skal du sætte en tydelig strategisk retning og omsætte de nye pejlemærker til konkrete indsatser med rum for nye idéer og løsninger, samtidig med at sikre, at de høje ambitioner realiseres gennem en involverende og sikker implementering.
Du bliver rådmandens nærmeste administrative sparringspartner og skal levere sikker, løsningsorienteret rådgivning med blik for både det politiske mulighedsrum og de organisatoriske konsekvenser. Samtidig skal du opbygge tillid på tværs af byrådet og være en stærk medspiller i kommunens direktørgruppe. Med blik for organisationens behov skal du bidrage til at bringe Kultur og Borgerservice ind i de fælles dagsordener og vise, hvordan Kultur og Borgerservice kan gøre en reel forskel for aarhusianernes trivsel, sundhed og hverdag i samarbejde med de øvrige magistratsafdelinger.
Internt skal du samle Kultur og Borgerservice om en fælles retning og føre de kommende organisatoriske beslutninger sikkert ud i livet. Du skal skabe tydelighed om ansvar og prioriteringer og have modet til at udfordre eksisterende strukturer og arbejdsgange, når de står i vejen for de ambitioner, vi har for Aarhus og videreudvikle en stærk servicekultur, så borgere, virksomheder og samarbejdspartnere til enhver tid bliver mødt af en tilgængelig og løsningsorienteret kommune, der tager ansvar for at hjælpe dem videre.
Samtidig skal du stå i spidsen for en mere udadvendt og opsøgende Kultur og Borgerservice og være tæt på de mennesker og miljøer, der skaber Aarhus. Sammen med byens stærke kulturinstitutioner, det levende vækstlag og det omfattende foreningsliv, skal du samle de lokale kulturaktører om vores fælles ambitioner og styrke relationerne til både erhvervslivet og civilsamfundet og derigennem være med til at forme den næste fortælling om Aarhus som en stærk og international kulturby
Profilen - dét vi forventer af dig
Vi søger en erfaren topleder, der står sikkert i krydsfeltet mellem det politiske niveau, administrationen og omverdenen. Du har solid direktørerfaring fra en større politisk ledet organisation, har arbejdet tæt sammen med politiske beslutningstagere og ved, hvad der skal til for at omsætte politiske beslutninger til en konkret retning, som ledere og medarbejdere kan handle på. Du har erfaring med ledelse af ledere og solid erfaring med organisationsudvikling og økonomistyring. Du har en oprigtig interesse for kultur, idræt, fritidsliv og demokrati og forstår deres betydning for Aarhus.
Du har blik for tværgående opgaveløsning og evner at balancere de mange hensyn, interesser og muligheder, der opstår med en tydelig og realistisk prioritering af organisationens ressourcer. Du har politisk tæft og går til den politiske sparring med stor integritet, ro og god dømmekraft. Du er tydelig, løsningsorienteret og tør samtidig udfordre konstruktivt, når du oplever at organisationen har brug for det.
Som direktør er du samlende og har den eksekveringskraft, der skal til for at omsætte politiske beslutninger og strategiske ambitioner til konkrete resultater. Du skaber tydelighed om retning, ansvar og fremdrift og følger beslutninger til dørs gennem en klar og gennemsigtig kommunikation. Samtidig møder du andre med oprigtig interesse og skaber naturligt følgeskab gennem en tillidsvækkende og involverende ledelsesstil og personlig gennemslagskraft.
Læs mere om stillingen
Du kan læse mere om Aarhus Kommune, Kultur og Borgerservice og stillingen i den uddybende stillings- og kompetenceprofill:
https://muusmann.career.emply.com/api/integration/v2/files/70b3d7d9-56fc-48f4-9d0e-9c82d92df44c/content
Forventet tiltrædelse : 1. februar 2027
Ansøgningsfrist: Søndag den 25. oktober 2026
For yderligere information og spørgsmål er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Carsten Lysdahl Søgaard i MUUSMANN på telefon 30 30 28 81.
Søg stillingen her
Direktør for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune
Om Kultur og Borgerservice – Vi bevæger Aarhus med SMIL
Kultur og Borgerservice skaber i samspil med Aarhus’ borgere rammerne for en god by. Vi fokuserer på at gøre det gode kultur- og fritidsliv tilgængeligt og inkluderende for alle, og vi holder fast, når fundamentet for demokrati bygges. Det styrker fællesskabet og øger borgernes trivsel, dannelse og livskvalitet.
Vi bevæger Aarhus, og vi har givet hinanden et løfte om at gøre det med SMIL - Samspil, Mod, Inspiration og Livsglæde - vores fælles værdier.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Ansøgningsfrist
25-10-2026
Tiltrædelsesdato
01-02-2027
Ugentlig arbejdstid
Stillingskategori
Ledelse
Arbejdssted
Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus
Kontakt
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- SVP Senior Vice President, Virksomhedsstrategi og Forretningsudvikling (Danmark, Bagsværd)Novo Nordisk A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Direktør, Danske MuseerGenitor ApS · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Direktør, Danske MuseerGenitor ApS · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Direktør til Subnovate ApSReQruiting ApSSe og ansøg
- DirektørPeopleLink · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Direktør for Klima, Miljø og TeknikGentofte Kommune · Charlottenlund, CharlottenlundSe og ansøg
- VÆR MED TIL AT FORME FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ØPEOPLELINK ApS · Marstal, MarstalSe og ansøg
- Fakultetsdirektør, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk UniversitetSyddansk Universitet · Odense M, Odense MSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Gulvsliber søges til Netto EntrepriseNETTO ENTREPRISESe og ansøg
- Efterskolelærer til Hjemly Idrætsefterskole – vil du udvikle unge mennesker og dygtige fodboldspillere?Hjemly Fri- & Idrætsefterskole · Ringe, RingeSe og ansøg
- Kirketjener i RandersSct Peders Sogn, Randers · Randers C, Randers CSe og ansøg
- CE-chauffør søges – 190 kr. i timen- Kolding24Group ApS · Kolding, KoldingSe og ansøg
- GTM-ingeniørpraktikant - HebnoHebno · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- BYGGESAGSBEHANDLER TIL ALLERØD KOMMUNEAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Direktør for Kultur og Borgerservice
Aarhus Kommune · Østjylland