Dit nye job: Faglighed, frihed og fællesskab
Storkøbenhavn
- Lokation
- Storkøbenhavn
- Virksomhed
- DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 44.983 kr./md. (DST 2024) — se lønguiden
- Opslået
- 13. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 20. november 2026
- Kategori
- Socialrådgiver
Om jobbet
Har du lyst til at arbejde med unge og voksne med autisme og forskellige følgetilstande i et job, hvor du får ansvar, indflydelse og mulighed for at bringe din faglighed i spil? BOAS Valby søger en socialkonsulent
Nu kan dit arbejdsliv få ny motivation. I BOAS Valby, der er en afdeling under Den Sociale Udviklingsfond, søger vi en socialkonsulent til en fast fuldtidsstilling i et botilbud. Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi lægger vægt på høj faglighed, tæt sparring og på at passe godt på hinanden.
Stillingen er med tiltrædelse den 1. januar 2027.
BOAS Valby er et opgangsfællesskab på Vigerslevvej, hvor vi tilbyder trænings-, lærings- og udviklingsforløb med det mål at styrke den enkeltes kompetencer, så den unge eller voksne med autisme får mulighed for at leve et liv med størst mulig selvbestemmelse.
Vores beboere kommer enten direkte hjemmefra og skal lære at bo i egen bolig, eller de kommer fra andre tilbud. Fælles for dem er, at de har brug for støtte til at udvikle deres muligheder for at mestre hverdagen og skabe det liv, de ønsker.
Vi er godkendt til 23 pladser efter servicelovens § 107.
Et hjemligt opgangsfællesskab
Som socialkonsulent bliver du en vigtig del af beboernes hverdag. Du arbejder både i deres hjem, i vores fælleslokaler og i nærmiljøet. Din vigtigste opgave er at være med til at skabe et trygt og udviklende miljø, hvor den enkelte oplever sig mødt, forstået og taget alvorligt.
Du bliver kontaktperson for 4-5 beboere og er en daglig støtte, hvor I arbejder målrettet med at styrke den enkeltes muligheder for at håndtere psykiske og sociale udfordringer. Du følger beboeren tæt, får øje på udviklingsmulighederne og er med til at omsætte dem til konkrete mål og handlinger.
Samtidig får du en koordinerende rolle, hvor du samarbejder med blandt andet pårørende, kommuner og andre relevante samarbejdspartnere. Du kommer derfor til at bruge både din relationskompetence, din faglighed og din evne til at skabe overblik.
Som socialkonsulent tilrettelægger du selv dit arbejde inden for afdelingens rammer. Du skal derfor trives med selvledelse og med at tage ansvar for både din egen og den fælles opgaveløsning. Vi hjælper hinanden, sparrer med hinanden og bruger hinandens forskellige fagligheder aktivt.
Vi arbejder ikke efter et klassisk 8-16-princip. Vi er til rådighed 24/7, og du vil også have fastlagte aftener og weekender. Stillingen indebærer derfor en rådighedsforpligtelse.
Mange oplever netop denne måde at arbejde på som en særlig kombination af ansvar, frihed og fleksibilitet. Du har en døgnåben telefon og planlægger i høj grad selv din arbejdsdag. Det giver mulighed for at være tæt på beboerne, når der er brug for dig, og samtidig have stor indflydelse på, hvordan du løser dine opgaver.
Det er derfor vigtigt, at du også privat har opbakning og forståelse for et arbejde, hvor du står til rådighed og har telefonen tændt.
Vi ser for os, at du
- har en grunduddannelse på minimum bachelorniveau som fx pædagog, socialrådgiver, ergoterapeut eller anden relevant baggrund
- kan formulere dig klart og præcist på skrift og har erfaring med dokumentation og pædagogiske handleplaner
- har erfaring med at samarbejde med pårørende, kommuner samt social- og sundhedsmyndigheder
- er nysgerrig på mennesker og optaget af at forstå og udvikle din faglighed i mødet med vores målgruppe
Det er en forudsætning, at du har kørekort og egen bil til rådighed.
Det får du
- et varmt og engageret kollegialt fællesskab, hvor vi både prioriterer faglig sparring og omsorg for hinanden
- løbende supervision samt mulighed for deltagelse i faglige og sociale fora på tværs af afdelingerne i Den Sociale Udviklingsfond
- gode ansættelsesvilkår på baggrund af overenskomst med SL og DS
Når vi læser din ansøgning, bliver vi glade, når den tydeligt fortæller
- hvem du er, og hvad du står for personligt og fagligt
- hvad du lægger vægt på i et godt samarbejde
- hvilke erfaringer du tager med dig, og hvordan de kan komme i spil hos os
Du behøver ikke kunne det hele fra start. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, engageret og har lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi sammen skaber de bedste muligheder for beboerne.
Ansøgning og samtaler
Du kan læse mere om BOAS Valby og BOAS Gruppen på www.suf.dk og på www.tilbudsportalen.dk
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe eller skrive til Signe Ask, leder, BOAS Valby, alle onsdage mellem 13-15, t. 3084 4846, m. [email protected]
Ansøgningsfristen er den 20. november 2026.
Vi afholder første samtaler den 23. og 24. november 2026. Anden samtale afholdes den 27. november 2026.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Vil du række ud til unge, der har brug for hjælp?Marselisborg · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Børne- og ungerådgiver til Ungeliv i Din Sociale Indgang City-Østerbro (barselsvikariat 37 timer ugentligt)Københavns Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Økonomisk sagsbehandler til YdelsesteamVallensbæk Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Vil du række ud til unge, der har brug for hjælp?Carelink Gruppen · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Erfaren sygedagpengekonsulent søges til København-NordsjællandMarselisborg · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Socialrådgiver med myndighedserfaring søges til Børne- og Ungdomspsykiatrien, til et barselsvikariatRegion Hovedstaden · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Socialrådgiver eller pædagog til varmestuen i HorsensKirkens Korshær · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Børne- og ungerådgiver til Ungeliv i Din Sociale Indgang City-Østerbro (barselsvikariat 37 timer ugentligt)Københavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- CE-chauffør søges – 190 kr. i timen- Kolding24Group ApS · Kolding, KoldingSe og ansøg
- Cloud Engineer – AzureActief Hartmanns A/S · Sydøstjylland, SydøstjyllandSe og ansøg
- GTM-ingeniørpraktikant - HebnoHebno · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- BYGGESAGSBEHANDLER TIL ALLERØD KOMMUNEAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Erfaren procesoperatør søges på natholdJobTeam A/SSe og ansøg
- Produktionsmedarbejder med fødevare-erfaring søges nær SkanderborgJobTeam A/SSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Dit nye job: Faglighed, frihed og fællesskab
DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND · Storkøbenhavn