Vil du være med til at gøre en forskel for unge, der har det svært?
2800 Lyngby
- Lokation
- 2800 Lyngby
- Virksomhed
- Region Hovedstaden
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 2. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 19. november 2026
- Kategori
- Socialpædagog
Om jobbet
Vi leder ikke efter en, der kan fortælle os, hvad vi plejer at gøre. Vi leder efter en, der sammen med os kan undersøge, hvordan vi gør det endnu bedre.
På Nødebogård Behandlingshjem søger vi en fagligt stærk og systematisk koordinator, der kan bidrage med nye perspektiver og være med til at styrke sammenhængen mellem vores behandlingsmæssige beslutninger og den pædagogiske praksis. Vi søger dig, der gerne har arbejdet på et behandlingshjem før, og har erfaring med at skabe struktur, fastholde faglige processer og omsætte viden og beslutninger til konkret handling.
Du er nysgerrig på eksisterende praksis, tør stille spørgsmål til det, vi plejer at gøre, og har samtidig forståelse for, at varige forandringer skabes gennem samarbejde, faglig respekt og tydelig opfølgning.
Om Nødebogård Bagsværd
Nødebogård Bagsværd er et specialiseret behandlingshjem for børn og unge med komplekse psykiske, sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. De unge kan blandt andet have psykiatriske problemstillinger, selvskadende adfærd, selvmordsrisiko, traumer og betydelige udfordringer med følelsesregulering og relationer. Afdelingen har blandt andet delvist lukkede pladser og arbejder tværfagligt med pædagogiske medarbejdere, psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker og skole.
Vores behandlingsarbejde bygger på en multiteoretisk tilgang, hvor blandt andet mentalisering, anerkendende, systemiske, narrative, kognitive og løsningsorienterede perspektiver indgår. Se video om afdelingen HER
Om stillingen
Som faglig koordinator får du en central rolle i at styrke systematik, kvalitet og kontinuitet i behandlingsarbejdet. Du skal være med til at sikre, at vores faglige beslutninger bliver omsat til konkrete aftaler, at aftalerne fastholdes, og at der følges op på deres anvendelse og effekt. En væsentlig del af dit arbejde vil være systematisk gennemgang og kvalitetssikring af dokumentationen i Nexus. Samtidig skal du være tæt på medarbejderne og den pædagogiske praksis, så faglige observationer bliver omsat til handling.
Du refererer til afdelingslederen, arbejder på tværs af hele afdelingen og har ikke personaleansvar.
Dine centrale arbejdsopgaver
- Faglig koordinering og opfølgning
- Sikre, at behandlingsmæssige beslutninger omsættes til tydelige aftaler og konkrete pædagogiske handlinger
- Følge systematisk op på behandlingsmål, delmål, risikovurderinger og aftalte indsatser.
- Understøtte medarbejdernes fælles forståelse og anvendelse af pædagogiske strategier.
- Bidrage med nye perspektiver og konstruktivt udfordre eksisterende rutiner.
Vi forestiller os, at du
- Har en relevant socialfaglig, pædagogisk, sundhedsfaglig eller anden beslægtet uddannelsesbaggrund.
- Har erfaring med faglig koordinering, kvalitetssikring, dokumentation eller implementering.
- Tør udfordre vaner og eksisterende arbejdsgange på en konstruktiv måde.
- Arbejder selvstændigt, struktureret og analytisk.
- Kan stille tydelige faglige krav og samtidig skabe samarbejde og følgeskab
- Har forståelse for lovgivning, dokumentation og betydningen af korrekt sagsbehandling.
Vi tilbyder
- En ny faglig funktion med mulighed for at præge dens udvikling.
- En central rolle i arbejdet med faglig kvalitet og behandlingsmæssig sammenhæng.
- Tværfagligt samarbejde med engagerede og dygtige kolleger.
- Mulighed for både analytisk fordybelse og praksisnær faglig understøttelse.
- En afdeling, hvor vi ønsker at udvikle vores praksis og tør stille spørgsmål til det, vi plejer.
- Tæt samarbejde med afdelingslederen og tydelige organisatoriske rammer.
Arbejdstid og organisering
Stillingen er på 37 timer ugentligt med arbejdstid overvejende i dagtimerne. Der vil også forekomme arbejde i aftentimer og weekender for at sikre faglig understøttelse på tværs af afdelingens vagter. Du indgår ikke i den almindelige pædagogiske normering, den daglige drift eller vagtplanlægning.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. indgået mellem Socialpædagogerne og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, overenskomst for omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter, overenskomst for social- og sundhedspersonale indgået mellem FOA og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, overenskomst for socialrådgivere indgået mellem Dansk Socialrådgiverforening
Ansøgningsfrist d. 19. november . Første samtale 23. november og en evt. 2. samtale 27. november . Du er velkommen til at kontakte Afdelingsleder Berit Wellemberg Johansen på telefonnr. 21947532, hvis du har nogen spørgsmål.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Ergoterapeut til HvedevangenOdense Kommune · Odense, OdenseSe og ansøg
- Pædagog søges til nattevagtsstilling ved GræstedHabitus Bo- og Dagtilbud ApS · Græsted, GræstedSe og ansøg
- Bliv en del af opstarten og vær med til at sætte dit præg på SolkrogenEgedal Kommune · Stenløse, StenløseSe og ansøg
- Skab livskvalitet og meningsfulde fællesskaber for voksne som socialpædagog på dagtilbuddet Værkstedet i Hammer Bakkerwww.aalborg.dk · Aalborg, AalborgSe og ansøg
- Socialpædagog søges til Botilbud SkovmosenAllerød Kommune · Lillerød, LillerødSe og ansøg
- Botilbuddet Sonjavej søger faste vikarer og studiejobber på 5-10 timer pr. ugewww.aalborg.dk · Aalborg, AalborgSe og ansøg
- Allerød botilbud søger kompetente socialpædagoger til SkovboAllerød Kommune · Lillerød, LillerødSe og ansøg
- Allerød botilbud søger kompetente socialpædagoger til SolvængetAllerød Kommune · Lillerød, LillerødSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Postdoc in Microbial Single-Cell Genomics and TranscriptomicsKøbenhavns Universitet · Kbh. N, Kbh. NSe og ansøg
- Sognepræst (kbf) i Ulbjerg-Lynderup-Låstrup Pastorat, Viborg Østre Provsti, Viborg Stift - genopslagViborg Stiftsadministration, Domkirkestræde 1, 8800 Viborg · Viborg, ViborgSe og ansøg
- kontorassistent til job i Rødekro( sønderjylland)CAPOLLA A/S · Rødekro, RødekroSe og ansøg
- Sognepræst i Sindal-Astrup Pastorat, Hjørring Nordre Provsti, Aalborg StiftAalborg Stiftsøvrighed · Aalborg, AalborgSe og ansøg
- Afløser til vagt og dørmand.Din lokale vagt ApSSe og ansøg
- Sognepræst i Lindholm Pastorat, Aalborg Nordre Provsti, Aalborg StiftAalborg Stiftsøvrighed · Aalborg, AalborgSe og ansøg
- Nærværende pædagog til Prinsessehøjs vuggestueBørnehuset Pilen · Virum, VirumSe og ansøg
- Sognepræst (kbf) i Ranum-Malle-Vilsted Pastorat, Vesthimmerlands Provsti, Viborg Stift - genopslagViborg Stiftsadministration, Domkirkestræde 1, 8800 Viborg · Viborg, ViborgSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Vil du være med til at gøre en forskel for unge, der har det svært?
Region Hovedstaden · 2800 Lyngby