Vil du uddanne fremtidens sygeplejersker?
Vestsjælland
- Lokation
- Vestsjælland
- Virksomhed
- Professionshøjskolen Absalon
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 13. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 27. oktober 2026
- Kategori
- Sygeplejerske
Om jobbet
Vil du bidrage til fremtidens sundhedssektor? Kan du facilitere læringsforløb, og er du optaget af at skabe læringsmiljøer, der fastholder de studerendes engagement og faglige nysgerrighed? Kan du se dig selv undervise på efter- og videreuddannelsesaktiviteter og bidrage til forskning og udvikling? Så har vi lige nu en spændende stilling på sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse.
På Professionshøjskolen Absalon er det vores ambition at levere engagerende undervisning på et højt fagligt niveau. Det er en del af vores uddannelsesløfte til de studerende, at vi skal facilitere undervisning af høj kvalitet og samtidig skabe læring og motivation. Du bliver en del af en uddannelses – og arbejdskultur, hvor vi sætter de studerende først, værdsætter fællesskab og faglighed, og hvor uddannelsesprofessionalismen er tydelig i alt, hvad vi gør.
Din profil
Vi søger en underviser med særlig interesse for simulation, klinisk beslutningstagen og sygepleje i akutte og komplekse patientforløb. Du er optaget af at skabe praksisnære læringsforløb, hvor sygeplejestuderende udvikler klinisk blik, prioriteringsevne og handlekompetence i akutte pleje- og behandlingssituationer.
Du kan omsætte sygeplejefaglig og klinisk viden til undervisning, der understøtter de studerendes evne til at observere, vurdere, kommunikere og træffe kliniske beslutninger i samspil med patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdspartnere.
Du ser simulation og færdighedstræning som centrale didaktiske greb i arbejdet med patientsikkerhed, klinisk ræsonnering og professionsfaglig udvikling.
Derudover kan du se dig selv i følgende
Du er en dygtig facilitator af lærings- og udviklingsprocesser. Du har erfaring med at skabe inspirerende læringsmiljøer. Du har en innovativ tilgang og evner at differentiere undervisningen, så den matcher de studerendes forskellige forudsætninger.
Du mestrer klasserumsledelse og digitale læringsformer. Du er optaget af at bruge digitale og teknologiske løsninger – herunder simulation, digitale læringsplatforme og velfærdsteknologi – som en naturlig del af undervisningen.
Du har kompetencer inden for det natur- og sundhedsvidenskabelige område, ogkan omsætte dine kliniske erfaringer til læringsmæssige sammenhænge.
Du arbejder selvstændigt og struktureret. Du trives i en kompleks hverdag, hvor du prioriterer og organiserer dine opgaver med overblik og fleksibilitet. Du er omstillingsparat og bevarer fokus – også når der er mange bolde i luften.
Du har mod og personlig gennemslagskraft . Du er tydelig i din kommunikation og har god selvindsigt samt trives i sociale sammenhænge. Du har forståelse for gruppedynamikker og ønsker at bidrage til et godt studie- og arbejdsmiljø.
Derudover forventer vi, at du har
- En sundhedsfaglig grunduddannelse
- En relevant sundhedsvidenskabelig eller samfundsvidenskabelig uddannelsesbaggrund på master-, kandidat- og gerne også på ph.d.-niveau
- It- og teknologikompetencer på avanceret brugerniveau, herunder erfaring med e-didaktik og anvendelse af teknologi til at understøtte flipped og blended learning
Dine arbejdsopgaver
Som underviser hos os bliver du en del af et fagligt miljø, hvor opgaverne er fordelt på tre hovedområder: grunduddannelse, efter- og videreuddannelse samt forskning og udvikling. Du vil varetage opgaver på alle tre områder som en naturlig del af stillingen. Nogle eksempler på opgaver kunne være:
Undervisning, vejledning, feedback og eksamination på sygeplejerskeuddannelsen . Afhængigt af din profil vil du planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tæt samarbejde med erfarne kolleger og under supervision af uddannelsesleder. Undervisningen vil særligt omfatte natur- og sundhedsvidenskabelige fagområder som anatomi og fysiologi, sygdomslære og klinisk beslutningstagning med fokus er på at skabe sammenhæng mellem naturvidenskabelig viden, kliniske vurderinger og sygeplejefaglig praksis.
Efter- og videreuddannelse af sundhedsprofessionelle. Afhængigt af din profil, vil du komme til at indgå i underviserteams med erfarne kolleger, der arbejder med kompetencegivende forløb for sundhedsprofessionelle i region Sjælland – enten gennem den sundhedsfaglige diplomuddannelse eller rekvirerede forløb fra praksis.
Forskning og udvikling. Sammen med dygtige forskere vil du bidrage til centrets forsknings- og udviklingsaktiviteter, f.eks. ved at indgå i gennemførelsen projekter, bidrage til dataindsamling eller indgå i ansøgningsarbejde. Opgaverne løses under supervision med erfarne forskere.
Dine kolleger
På sygeplejerskeuddannelsens udbud i Slagelse bliver du kollega med ca. 25 dygtige og fagligt engagerede kolleger. Sammen bidrager vi til et miljø præget af godt humør og åbenhed. Vores daglige frokost udgør ofte et hyggeligt samlingspunkt, hvor vi deler idéer og oplevelser.
På sygeplejerskeuddannelsen er vi i alt ca. 86 medarbejdere fordelt på vores fem udbudssteder organiseret i team Roskilde/Holbæk, team Slagelse og team Næstved/Nykøbing. Alle medarbejdere løser opgaver inden for grunduddannelse, efter- og videreuddannelse samt forskning og udvikling, og vi lægger vægt på at videndele og løse opgaverne i fællesskab.
Vi er en del af Center for Sundhed som består af ergoterapeutuddannelsen, ernæring og sundhedsuddannelsen, fysioterapeutuddannelsen, jordemoderuddannelsen og den sundhedsadministrative koordinatoruddannelse. I centeret er vi tilsammen ca. 140 ansatte.
Sådan ansøger du
Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
- Der er mulighed for både deltid og fuldtid gældende fra den 1. januar 2027.
- For dig der er nyuddannet og ansættes som adjunkt, vil en forventet startløn være 36.822,43, - kr. inkl. pension. For dig der er en erfaren underviser og ansættes som lektor, vil en forventet startløn være 54.630,59 kr. inkl. pension.
- Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte uddannelsesleder Cecilie Betzer på tlf: 72 48 21 04
- Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side senest den 27. oktober 2026.
- Vi forventer at afholde 1. samtale den 6. november2026 og eventuel 2. samtale den 17. november2026.
Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.
Alt efter dine kvalifikationer vil du blive ansat som adjunkt eller lektor
På Absalon er adjunkturet en 4-årig uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalons lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og alle får tilknyttet en vejleder. For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for stillingstrukturens anvendelsesområde.
Ved ansættelse af lektorer der er lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen, sker ansættelse på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af dine kvalifikationer, afvejet med stillingens konkrete indhold, kan fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt aftales. Læs mere her i kap. 5.
Du kan læse mere om rammerne for ansættelse som adjunkt eller lektor i vores stillingsstruktur her.
Ansøgningsfrist: d. 27. oktober 2026
Lokation: Slagelse
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Kvalitetsfaglig udviklingskonsulentViborg Kommune · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Tværgående sygeplejerske til Plejehjemmet KildegårdenSkanderborg kommune · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Erfaren fertilitetssygeplejerske eller jordemoder med flair for kvalitet, processer og udviklingCryos International - Denmark ApS · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Sygeplejerske med specialuddannelse i borgernær sygepleje til Frederiksberg Kommunes helheldspleje og sygepleje på FinsensvejFrederiksberg Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Har du lyst til at blive vores nye sygeplejerske i dagvagt?Ringsted Kommune · Vestsjælland, VestsjællandSe og ansøg
- Afsnitsleder søges til regionens sundheds- og omsorgspladser i Søborg, Afdeling for Borgernær SundhedRegion Hovedstaden · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Sygeplejerske søges til barselsvikariat eller fast stilling?Vesthimmerlands Kommune · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- Hos Hjemme- og sygeplejen i RødvigStevns Kommune · Sydsjælland & Øer, Sydsjælland & ØerSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Vil du uddanne fremtidens sygeplejersker?
Professionshøjskolen Absalon · Vestsjælland