Vil du omsætte viden til konkrete initiativer inden for kontrol, sikkerhed eller forretningsudvikling i Udlændingestyrelsen?
4700 Næstved
- Lokation
- 4700 Næstved
- Virksomhed
- US - Næstved
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 14. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 1. november 2026
- Kategori
- Embedsmand
Om jobbet
Har du stærke analytiske kompetencer og blik for mønstre, risici eller udviklingsmuligheder? Og kan du omsætte data og viden til klare vurderinger og konkrete anbefalinger? Så er du måske vores nye kollega i Kontoret for Forretningsanalyse og Udvikling (KFU) i Udlændingestyrelsen.
Din nye arbejdsplads
I KFU arbejder vi blandt andet med analyser og initiativer inden for forretningsudvikling, kontrol og sikkerhed. Opgaverne spænder fra afdækning og optimering af sagsgange til udvikling og gennemførelse af kontrol- og sikkerhedsindsatser. Vi er et stabskontor, som samarbejder med mange forskellige aktører, kollegaer i US og på tværs i koncernen med henblik på at understøtte forandringer og forbedringer.
Du bliver en del af vores Analyse- og udviklingsteam, som understøtter styrelsens øvrige kontorer med analyser og konkrete løsninger. En central del af teamets arbejde består i at gennemføre analyser, der blandt andet skal identificere muligheder for forbedring og optimering af arbejdsgange og processer eller afdække risici for misbrug og manglende efterlevelse af gældende regler og bestemmelser.
På baggrund af analyserne arbejdes der med konkrete initiativer, som afhængigt af opgavens karakter kan bidrage til at forebygge risici, effektivisere arbejdsgange eller styrke kvaliteten i opgaveløsningen.
Dine arbejdsopgaver
Dine opgaver bliver tilpasset din profil og kan blandt andet omfatte, at du
- gennemfører tværgående projekter i samarbejde med styrelsens fagkontorer, eksempelvis som projektleder for konkrete initiativer
- analyserer større datamængder eller gennemfører dataindsamling på tværs af styrelsens sagsbehandling og øvrige opgaveområder
- indsamler og bearbejder viden fra interne, eksterne og internationale kilder som grundlag for analyser, vurderinger og anbefalinger
- bidrager til at udvikle og formulere standarder, eksempelvis for kontrolindsatser eller interne sagsgange
- udarbejder analyser, der understøtter sagsbehandlingen, strategiske beslutninger eller kontrol- og sikkerhedsindsatser
- deltager i relevante fora, netværk og samarbejder – lejlighedsvis også internationalt
- medvirker til og i nogle tilfælde driver implementering af konkrete tiltag på baggrund af analyser og anbefalinger.
Om dig
Du har en relevant baggrund og meget gerne erfaring fra en styrelse eller anden offentlig myndighed, hvor du har arbejdet med analyse, sikkerhed, kontrol eller forretningsudvikling. Det er ikke afgørende, at du har erfaring inden for alle vores områder, men vi forventer, at du gennem tidligere opgaver har kendskab til et eller flere af områderne, og har lyst til at bringe dine kompetencer i spil på tværs af organisationen.
Du har en nysgerrig og undersøgende tilgang til arbejdsopgaverne, og trives med at skabe struktur og sammenhæng i komplekse problemstillinger.
Vi forestiller os derudover, at du
- er analytisk stærk og kan skabe overblik over større datamængder og komplekse problemstillinger
- arbejder løsningsorienteret og tager initiativ
- kan omsætte viden og analyser til konkrete anbefalinger og initiativer
- kan udarbejde klare beslutningsoplæg, analyser og anbefalinger til både ledelsen og faglige miljøer
- samarbejder konstruktivt på tværs af styrelsens fagområder og organisatoriske niveauer
- kan arbejde selvstændigt og samtidig inddrage relevante kolleger og fagligheder
Det får du hos os
Analyse- og udviklingsteamet består af 9 medarbejdere med forskellige kompetencer og faglige baggrunde.
Du får mulighed for tæt sparring med både teamlederen og dine kolleger. Vi lægger samtidig vægt på, at du får mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer gennem både opgaverne og relevant kompetenceudvikling.
Når du starter hos os, sørger vi for, at du får en grundig oplæring både på dit område og viden om arbejdet i styrelsen generelt.
Har du spørgsmål?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontorchef Anders Mostrup Gudmansen på tlf. 51 49 96 72 (dog ikke i uge 42) eller teamleder Heidi Larsen (dog ikke i uge 43) på tlf. 23 48 36 82.
Er du vores nye kollega?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest søndag den 1. november 2026.
Vi forventer at afholde 1. i uge 45 og 2. samtaler i uge 46. Der vil være en case i forbindelse med 2. samtalen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund ansættes du enten efter overenskomst for akademikere i staten eller OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Farimagsvej 51A, 4700 Næstved.
Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Du skal kunne opnå sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIGT” for at arbejde i stillingen og kunne opretholde godkendelsen under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her .
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingerne. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Rådgiver til ledelsesunderstøttelse ved Institut for Klinisk MedicinAarhus Universitet · Aarhus N, Aarhus NSe og ansøg
- C4 tekniker til Vedligeholdelsesområde Jordbaseret LuftforsvarSvanemøllens Kaserne · Brabrand, BrabrandSe og ansøg
- Miljøministeriet søger en generalist med interesse for fiskeri og havmiljøMiljøministeriets Departementet · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Fuldmægtig (barselsvikar) til akkreditering, vurderinger og administrative opgaverUddannelses- og Forskningsstyrelsen · Holbæk, HolbækSe og ansøg
- AC-fuldmægtig til ledelsesunderstøttelse inden for uddannelse ved Institut for FolkesundhedAarhus Universitet · Aarhus C, Aarhus CSe og ansøg
- AC-fuldmægtig til ledelsesunderstøttelse inden for HR og økonomi ved Institut for FolkesundhedAarhus Universitet · Aarhus C, Aarhus CSe og ansøg
- Vil du spille en central rolle i Forsyningstilsynets digitale løsninger og IT-understøttelse?Forsyningstilsynet · Frederiksværk, FrederiksværkSe og ansøg
- Stærk analytiker til fagområdet rumoperationer til Flyverkommandoen i KarupSvanemøllens Kaserne · Karup J, Karup JSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Employees for warehouse in TaulovMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Production worker for company in GiveMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Senior Composite Process Technology Manager, FPRTMOMENT A/S · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- Senior Technical Project Manager i SvenstrupRandstad · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- produktionsmedarbejdere i MidtjyllandRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- arbejdsmiljøkoordinator (AMK) i SyddanmarkRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Principal Solution Advisor, SaaSSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Account ManagerARROW ECS DENMARK A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Vil du omsætte viden til konkrete initiativer inden for kontrol, sikkerhed eller forretningsudvikling i Udlændingestyrelsen?
US - Næstved · 4700 Næstved