- Lokation
- 3070 Snekkersten
- Virksomhed
- DUOS A/S
- Arbejdstid
- Deltid
- Deltidstimer
- 1–10 timer/uge
- Opslået
- 5. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 3. november 2026
- Kategori
- Handicaphjælper
Om jobbet
Har du lyst til at skabe gode oplevelser og trygge rammer for en glad og social ung mand? Så kan denne stilling være noget for dig.
Om opgaven
Du bliver en vigtig støtte for en 21 årig glad og nysgerrig ung mand med cerebral parese, betydeligt nedsat kognitivt funktionsniveau og epilepsi. Han kommunikerer non-verbalt og udtrykker sig via lyde, mimik og kropssprog.
Den unge mand bor hjemme hos familien og har sin egen afdeling i huset, Han har en omfattende fysisk funktionsnedsættelse, benytter kørestol og har brug for hjælp til alle dagens praktiske og personlige gøremål.
Han er meget social og følger interesseret med i, hvad der sker omkring ham. Han holder af bøger og musik på sin iPad og nyder at komme ud – både på ture i bil og på sin handicapcykel. Han er god til at holde fokus, når noget fanger hans interesse, og han er tydelig at aflæse, så du kan mærke, om han har lyst til en aktivitet, eller om han har brug for en pause.
Din opgave er at være hans hjælp gennem dagen. Det indebærer blandt andet personlig pleje, bleskift, bad samt at give sondemad. Du bliver oplært i opgaverne omkring ham.
En vigtig del af opgaven er også at skabe en hyggelig og meningsfuld dag sammen med ham. Aktiviteterne tilpasses hans interesser og dagsform og kan eksempelvis være musik, bøger eller ture.
Om natten sover du i hans afdeling og er tilgængelig når han har brug for din hjælp.
Om dig
Vi søger dig, der har erfaring med personlig pleje, sondeernæring og epilepsi.
Du er omsorgsfuld, nærværende og trives med at være tæt omkring et andet menneske. Du er indstillet på at personlig pleje og praktisk hjælp fylder en væsentlig del af opgaven, og samtidig har du blik for den unge mand bag støttebehovet og for at skabe gode oplevelser sammen med ham.
Det er vigtigt, at du kan tage ansvar og være opmærksom på hans signaler, dagsform og behov for pauser. Du må også gerne være initiativrig og have lyst til at byde ind med aktiviteter og ture, som kan give ham gode stunder.
Arbejdstid
Stillingen er på i alt 48 timer om måneden. Vagterne er på 24 timer i lige uger og er fra lørdag kl.12.00 til søndag kl. 12.00
Teamet samarbejder om at dække vagterne, og du skal være indstillet på at tage ekstra timer i forbindelse med ferie og sygdom.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning.
Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Job ID: 189715
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Kvinde i Fredericia søger 1-2 handicaphjælperDin Hjælperordning ApS · Fredericia, FredericiaSe og ansøg
- Handicaphjælper søges til kvinde i nærheden af VejleDin Hjælperordning ApS · Vejle, VejleSe og ansøg
- Sygevikariat på 34 timer pr. uge med længerevarende vagter i Odense NVHandicapformidlingen ApS · Odense NV, Odense NVSe og ansøg
- Handicaphjælper/vikar søges til mand med sklerose - StøvringHandicapformidlingen ApS · Støvring, StøvringSe og ansøg
- Handicaphjælper søges til en mand i Bredballe ved VejleDin Hjælperordning ApS · Vejle Øst, Vejle ØstSe og ansøg
- Skab trygge eftermiddage for en dreng med autismeDUOS A/S · Værløse, VærløseSe og ansøg
- Pædagog søges til sød 11-årig dreng – hjælp ham med at finde tryghed i skoledagen (Kastrup)OLIVIA DANMARK A/S · Herlev, HerlevSe og ansøg
- Lego, fodbold og fede oplevelser – bliv en del af Rasmus’ hverdag! (tæt på Slangerup - op til 41 timer om måneden)OLIVIA DANMARK A/S · Herlev, HerlevSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- BYGGESAGSBEHANDLER TIL ALLERØD KOMMUNEAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Erfaren procesoperatør søges på natholdJobTeam A/SSe og ansøg
- Produktionsmedarbejder med fødevare-erfaring søges nær SkanderborgJobTeam A/SSe og ansøg
- Industritekniker søges til præcisionsarbejde nær HørningJobTeam Metal A/SSe og ansøg
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SSe og ansøg
- Maskinsnedker / Møbelsnedker søges til produktion af specialinventar nær Ikast (4-dages uge)JobTeam A/SSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Døgnvagter med nærvær og pleje hos ung mand
DUOS A/S · 3070 Snekkersten