Chauffør til udkørsel af betonvarer | IBF Horsens

Lokation
8700 Horsens
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
13. oktober 2026
Ansøgningsfrist
8. december 2026
Kategori
Chauffør - flyttebil

Om jobbet

Bliv en del af et stærkt team med stor kundekontakt og søg stillingen som chauffør i Horsens, hvor vi lige nu mangler en chauffør til udkørsel af betonvarer som belægningssten, fliser og kantsten.

Hverdagen som chauffør

Fra forsædet på lastbilen bliver du det vigtige bindeled mellem salgsafdelingen eller byggemarkedet og vores kunder. Du leverer ofte til større byggepladser og anlægsprojekter, men også til private boligejere. Din hverdag er en god afveksling mellem kørsel og levering - perfekt til dig, der bliver glad af at levere service i topkvalitet, men samtidig vil være din egen herre bag rattet. Med lun humor er du imødekommende, positiv og bringer god energi ud til kunderne.

Egen lastbil med god komfort

Du får din egen lastbil (forvogn/hænger), en Volvo FM med Palfinger 23 TM kran. Du skal kunne bakke med en anhænger og desuden have erfaring med krankørsel m/palle gaffel, derfor er krancertifikat til mobilkran 8-30 TM eller større, et krav. Vi kører i en nyere opdateret vognpark. Bilens navigationsanlæg TomTom Webfleet guider dig fra levering til levering, ligesom du i løbet af dagen også er i kontakt med kørselsafdelingen, der med god erfaring sammensætter dagens rute til dig.

Ordnede forhold

Vi tilbyder et fuldtidsjob på daghold med gode forhold og gode kollegaer. Du bliver en del af en uhøjtidelig arbejdsplads med tilbud om sundhedssikring, en aktiv personaleforening, god pensionsordning og fleksibilitet. Du bliver ansat under DI Overenskomst.

Lastbilen har hjemmeadresse på vores lokation i Horsens, hvorfra din dag altid vil starte og slutte.

Vil du høre mere?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jesper Rye på [email protected] .

Om IBF

IBF er en dansk, familieejet produktionsvirksomhed med stolte traditioner og stærke værdier. Vi er specialister i beton og arbejder målrettet for at udvikle mere bæredygtige løsninger til fremtidens byggeri. Med fokus på ansvarlighed har vi sat os et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningen i koncernen med 70% inden udgangen af 2030, og vi har allerede nu produkter indenfor både belægning, afløb og fabriksbeton med markante CO2-reduktioner. F.eks. har vi reduceret CO2-udledningen fra en grå Modulflise 40x40x5 med 34% ift. produktionen i 2021.

Hos os er handlekraft, ansvar og respekt grundlaget for samarbejdet – og vi gør os umage for at levere kvalitet hver eneste dag. Vi har et stærkt sammenhold, en uformel tone og et arbejdsmiljø, hvor alle bidrager og løfter i fællesskab. Vi tror på, at forskellighed er en styrke – og måske er det netop dig, vi mangler på holdet.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Chauffør til udkørsel af betonvarer | IBF Horsens

Ikast Betonvarefabrik A/S · 8700 Horsens