Pædagog til Børnehuset Elmegården i Hinnerup
Østjylland
- Lokation
- Østjylland
- Virksomhed
- Favrskov Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 41.993 kr./md. (DST 2024) — se lønguiden
- Opslået
- 8. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 22. oktober 2026
- Kategori
- Børnehavepædagog
Om jobbet
Er du en nærværende, legende og fagligt velfunderet pædagog, som trives i et stærkt kollegialt fællesskab? Og kan du se dig selv skabe gode dage for børn gennem relationer, leg, udeliv og spændende læringsmiljøer?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en pædagog i en fast stilling på 37 timer om ugen til vores børnehave i Børnehuset Elmegården i Hinnerup. Velkommen til Børnehuset Elmegården!
Børnehuset Elmegården er en integreret institution med plads til 32 børn i vuggestuen og 75 børn i børnehaven.
I vuggestuen har vi to stuer og et fællesrum. I børnehaven har vi tre stuer samt et stort motorikrum og et fællesrum.
Vi tror på, at gode børnemiljøer skabes gennem nærværende voksne, stærke relationer, leg og mulighed for at være aktivt deltagende. Hvorfor skal dit næste job være i Elmegården?
I Elmegården er vi en blandet personalegruppe bestående af pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere og studerende.
- Vi vægter fagligheden højt, er åbne over for nye idéer og tror på, at vi bliver dygtigere sammen.
- Vores kompetencer og interesser spænder bredt.
- Vi ser forskellighed som en styrke og bruger hinandens kompetencer aktivt i hverdagen
- Vi ligger midt i skøn natur – vi elsker frisk luft, mudder under neglene og store legepladser.
- Vi sætter pris på både det sjove, det udfordrende og det nysgerrige i arbejdet med børn.
- Vi har kommunal frokostordning og en hverdag, hvor måltidet også er en vigtig del af det pædagogiske arbejde og fællesskabet.
- Vi er optagede af fortsat at udvikle vores læringsmiljøer – både inde og ude – og her får du mulighed for at bringe dine egne idéer og kompetencer i spil.
- Vi har ugentlige refleksionsmøder, hvor vi forholder os nysgerrigt til vores pædagogiske praksis, de voksnes handlinger og den organisering, børnene er en del af.
Du får 1 time ugentlig forberedelsestid, så du kan planlægge dit pædagogiske arbejde, og du får mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse. Vores værdier
I Elmegården står vi på fire grundlæggende værdier
Omsorg og tryghed – nærvær – humor – faglighed.
De skal kunne mærkes i vores hverdag og i mødet med både børn, forældre og kolleger.
Vi ønsker, at børnene oplever, at de bliver set, hørt og mødt som dem, de er. Og vi ønsker en arbejdsplads, hvor der er plads til både faglighed, refleksion, forskellighed og et godt grin. Vi udvikler os sammen
Vi er ikke et hus, hvor alting skal være færdigt og perfekt.
Vi er et hus, der arbejder med vores praksis, er nysgerrige og tør se på, hvad vi kan gøre endnu bedre.
Her håber vi, at du vil være en aktiv medspiller.
Vi leder altså ikke efter en medarbejder, der bare passer ind. Vi leder efter en kollega, der har lyst til at være med til at forme og udvikle Elmegården sammen med os.
Vi drømmer om en pædagog der har lyst til at være tæt på børnene og tage del i deres verden. Du er måske den kollega, der:
- møder børnene med nærvær, empati, tålmodighed og tydelighed
- er rummelig og kan se tingene fra børnenes perspektiv
- deltager aktivt i børnenes leg og tør bringe din egen fantasi, spontanitet og humor i spil
- er fagligt velfunderet, reflekterende og nysgerrig på egen og fælles pædagogisk praksis
- kan tage initiativ og omsætte idéer til aktiviteter, der engagerer børnene
- er fleksibel og kan se muligheder i en hverdag, hvor tingene ikke altid går helt som planlagt
- er en stabil og tydelig kollega, som tør give feedback på en konstruktiv måde – og selv tager imod feedback fra kolleger
- bidrager aktivt til et stærkt og hjælpsomt kollegialt fællesskab
- har lyst til at udvikle børnemiljøerne sammen med os.
Vi ser gerne, at du har erfaring fra dagtilbud, så du kender hverdagen og ved, hvad det vil sige at være en del af et børnehus med mange forskellige opgaver og relationer. Det vigtigste er dog, at du har lyst til at være en engageret og nærværende del af børnenes hverdag. Er du glad for udeliv?
Så vil vi meget gerne høre fra dig!
Vi søger en kollega, der trives med at være ude og ser naturen som et aktivt lærings- og udviklingsrum.
Måske kan du lide at lave mad over bål, gå på opdagelse efter smådyr, bygge huler, formidle om naturen eller sætte en leg i gang, som får børnene til at glemme tiden. Vi ønsker os en kollega, der både har noget at byde ind med og lyst til at lære af andre. Praktisk
Stillingen: Fast pædagogstilling på 37 timer om ugen
Arbejdssted: Børnehuset Elmegården, Hinnerup
Tiltrædelse: 1. december 2026
Ansøgningsfrist: 22. oktober 2026 og vi afholder samtaler løbende.
Børnehusets åbningstid er
Mandag–torsdag: 06.30–17.00
Fredag: 06.30–16.00
Derfor skal du være indstillet på skiftende arbejdstider inden for institutionens åbningstid. Kan du se dig selv hos os?
Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Fortæl os i din ansøgning, hvem du er som pædagog, hvad der optager dig fagligt, og hvordan du kan bidrage til børnenes hverdag og til vores kollegiale fællesskab.
Hvis du har særlige interesser eller kompetencer, som du brænder for – hvad enten det er natur, motorik, musik, kreativitet, leg, teater eller noget helt andet – så fortæl os gerne om dem.
Vi glæder os til at høre fra dig og måske byde dig velkommen som vores nye kollega i Børnehuset Elmegården!
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Er du klar på en spændende og aktiv hverdag med en masse glade og dejlige børn?Vallensbæk Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Pædagog til børnehaven i Børnehuset KlatretræetHelsingør Kommune · Nordsjælland, NordsjællandSe og ansøg
- Kære pædagog med stort P og kære garvede socialfaglige “schweizerkniv"Thisted Kommune · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- Vil du være med til at præge fremtidens pædagogik? Dynamisk pædagog søges til Bengerds HuseRingsted Kommune · Vestsjælland, VestsjællandSe og ansøg
- Pædagog til skole og SFO2 – 37 timerIshøj Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Pædagogisk medarbejder til Modtagecenter SandholmRøde Kors · Nordsjælland, NordsjællandSe og ansøg
- Pædagog til børnehaven RævedalsvejAalborg Kommune · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- Udviklingskonsulent til Handicapcenter FynRegion Syddanmark · Sydøstjylland, SydøstjyllandSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- BYGGESAGSBEHANDLER TIL ALLERØD KOMMUNEAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Erfaren procesoperatør søges på natholdJobTeam A/SSe og ansøg
- Produktionsmedarbejder med fødevare-erfaring søges nær SkanderborgJobTeam A/SSe og ansøg
- Industritekniker søges til præcisionsarbejde nær HørningJobTeam Metal A/SSe og ansøg
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SSe og ansøg
- Maskinsnedker / Møbelsnedker søges til produktion af specialinventar nær Ikast (4-dages uge)JobTeam A/SSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Pædagog til Børnehuset Elmegården i Hinnerup
Favrskov Kommune · Østjylland