Pædagog til døgnvagtsstilling – Solisttilbud – Hedensted Bofællesskab
8722 Hedensted
- Lokation
- 8722 Hedensted
- Virksomhed
- Hedensted Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 7. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 21. oktober 2026
- Kategori
- Socialpædagog
Om jobbet
Pædagogisk personale søges til Hedensted Bofællesskab, Afd. 13 B
Vil du have en arbejdsdag, hvor du har mulighed for at være tæt på én borger og gøre en reel forskel?
Om jobbet og opgaverne
Borgeren bor i et solisttilbud med fem faste medarbejdere omkring sig. Boligen er en del af Bofællesskabet Lunavej, hvor der bor syv andre borgere.
Borgeren har autismespektrumforstyrrelse, og den pædagogiske opgave består primært i at skabe tryghed og understøtte en forudsigelig og struktureret hverdag.
Vi arbejder ud fra en neuro- og autismepædagogisk tilgang, hvor tydelig struktur, forudsigelighed og arousalregulering er centrale elementer. Borgeren er i dag i god trivsel, og den pædagogiske indsats har fokus på at fastholde denne trivsel og understøtte hans udvikling og livskvalitet.
Du bliver en del af et fast team, hvor I sammen arbejder målrettet med kontinuitet, tryghed og faglig kvalitet omkring borgeren.
Vores forventninger til dig
- Er uddannet pædagog eller har anden relevant socialfaglig uddannelse.
- Har erfaring med specialområdet og gerne erfaring med mennesker med autisme. Har du efteruddannelse inden for neuropædagogik, autisme eller LA2, er det en fordel.
- Har en anerkendende tilgang til borgeren, pårørende og dine kolleger.
- Kan være et fyrtårn for borgeren ved at skabe forudsigelighed, struktur og tryghed.
- Kan bevare roen og det faglige overblik, hvis situationen kræver det.
- Trives i et struktureret miljø, hvor faglighed, forudsigelighed og fælles aftaler er vigtige.
- Er en teamplayer – også når du arbejder alene – og bidrager aktivt til et godt personalesamarbejde og fælles faglige mål.
- Er åben over for, at der kan forekomme småopgaver samt enkelte vagter i det øvrige bofællesskab. Fordelingen af vagter i det øvrige bofællesskab og antallet af weekendvagter vil afhænge af det timetal der ønskes. (30-37 timer.)
- Har forståelse for, at dokumentation er et vigtigt redskab i udførelsen af vores arbejde.
- Har lyst til at bidrage til det gode arbejdsmiljø.
- Har kørekort.
Derfor skal du vælge os
- En spændende arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet er i fokus, og hvor vi blandt andet får meget positive tilbagemeldinger i vores medarbejderundersøgelser.
- Et arbejde med mulighed for at gøre en forskel for én borger og følge den faglige udvikling tæt.
- En personalegruppe med høj faglighed, hvor der er plads til sparring og godt humør.
- Mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer inden for blandt andet autisme, neuropædagogik, struktur og arousalregulering.
- Primært døgnvagter fra kl. 14.00 til kl. 15.00 dagen efter. Kortere vagter kan forekomme.
- God introduktion, så du føler dig rustet til opgaven med borgeren.
- Stor fleksibilitet, hvor vi er interesserede i at hjælpe hinanden.
- Et tæt samarbejde og samhørighed med de øvrige huse i Hedensted Bofællesskab, blandt andet gennem fælles møder og arrangementer på tværs.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Der arbejdes hver 2. eller 3. weekend, alt efter timetal.
Vi indhenter straffeattest.
Har du spørgsmål
Har du spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte
Teamleder Marlene Wounlund
Mobil: 29 17 95 25
Mail: [email protected]
Leder Anders Buch
Mobil: 24 63 81 88
Mail: [email protected]
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 21. oktober 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 26. oktober 2026.
Om os
Hedensted Bofællesskab er et kommunalt bofællesskab og består tilsammen af tre bo-enheder, hvor vi samarbejder på forskellige områder, bl.a. fællesmøder, temadage, fælles sparring, supervision, dækning af vagter, aktiviteter for beboerne m.v.
Læs mere om vores tre bofællesskabet på vores hjemmesider
- Rørkærvej: Bofællesskabet Rørkærvej | Hedensted Kommune
- Lunavej: Bofællesskabet Lunavej | Hedensted Kommune
- Solhøj : Bofællesskabet Solhøj | Hedensted Kommune
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Pædagog til døgnvagtsstilling – Solisttilbud – Hedensted Bofællesskab
Hedensted Kommune · 8722 Hedensted